Man skulle tro, at journalister gik ind for ytringsfrihed og var interesseret i at høre og viderebringe forskellige meninger om tidens emner. Det har jo hidtil været den almindelige opfattelse, at censur, ensretning og undertrykkelse af meninger hører til i politistater som Sovjetunionen, DDR, det kommunistiske Kina og det nazistiske Tyskland – ikke i Danmark.

Men det viser sig at være en helt forkert opfattelse. I Danmarks Radio er der en fastansat journalist, Iben Maria Zeuthen, som helt utilsløret og skamløst opfordrer til undertrykkelse af opfattelser, hun ikke bryder sig om. Bl.a. skal Bjørn Lomborg og Pia Kjærsgaard udelukkes fra at komme til orde i diskussionen om klimaforandringer og seksuel forulempelse af kvinder. Hun har i Ekstra Bladet skrevet en kommentar, hvor dette udsagn forekommer:

”Det er vigtigt, at vi som journalister slukker for mikrofonen for dem med det modsatte synspunkt, når det modsatte synspunkt en gang for alle er underkendt.”

Læg mærke til, at hun med udtrykket ”vi som journalister” udtrykkeligt og indforstået skriver om og til journalister. Det må betyde, at hendes positive syn på undertrykkelse af ”forkerte” meninger deles af andre – måske de fleste – journalister i DR. Hun opfatter ikke sin totalitære tankegang som kontroversiel, for i DR er ”vi” jo alle enige om, at misliebige typer som Pia Kjærsgaard og Bjørn Lomborg har forkerte og uacceptable opfattelser af, hvad den progressive kvindebevægelse står for, og hvad det politisk korrekte syn på miljø og klimaforandring er – ikke sandt?

Hendes forkvaklede tro på, at ”videnskaben” én gang for alle har dokumenteret, hvad der er årsag til klimaforandringer, er direkte anti-videnskabelig. Hun er et af de mange ofre for hysteriske klimaprofeter og deres magtfulde politiske og pengestærke medløbere. Hun kalder derfor Bjørn Lomborg for ”klimafornægter”. Det er for det første begrebsmæssigt vrøvl – ingen benægter naturligvis, at der er noget, der hedder klima. For det andet afslører hun, at hun ikke har begreb om, hvad videnskab er for noget.

Videnskabelige indsigter opnås ikke ved flertalsafstemninger og undertrykkelse af andres videnskabeligt baserede opfattelser. Sådan var det under Stalin, hvor det sovjetiske videnskabsakademi fik ordre til enstemmigt at fordømme den videnskabelige, mendelske arvelighedslære som ”borgerlig” og i stedet godkende kvaksalveren Trofim Lysenkos fantasiprojekter. Ligeså under Hitler, hvor det prøjsiske videnskabsakademi enstemmigt skulle fordømme Einsteins ”jødiske” relativitetsteori.

Om Pia Kjærsgaard siger den fordømmende kommissær Zeuthen: ”Vi behøver simpelthen ikke invitere hende ind til at tale om ligestilling”, for hun har ikke noget særligt kendskab til emnet. Pia Kjærsgaard er politiker og ligesom Zeuthen ikke ekspert. Det skal hun som politiker heller ikke være. Men i modsætning til Zeuthen er hun ligesom Lomborg begavet med sund fornuft og løber ikke ukritisk sammen med de sidste dages hellige.

Faktisk skal vi takke Iben Maria Zeuthen for, at hun har løftet sløret for, hvordan DR-journalister ser på ytringsfrihed – med foragt og afsky.

Maria Zeuthen kommenterer på EB.dk – Pia Kjærsgaard er kvindekampens Bjørn Lomborg.

“Når man bliver journalist, lærer man sådan noget med altid at sørge for, at det modsatte synspunkt er repræsenteret i de historier, interviews eller debatter, vi arrangerer. Men nogle gange bliver valget af modsat synspunkt ikke udtryk for korrekt journalistisk skoling, men derimod udtryk for manglende mod og ansvar.

Som udgangspunkt er det at give plads til en opposition altid en god ting, for når vi giver plads til en kilde, der går imod det repræsenterede udsagn, sikrer vi os en demokratisk og afbalanceret dækning. Men der er enkelte meget vigtige undtagelser.

… Lad mig opsummere: Det er vigtigt, at vi som journalister slukker for mikrofonen for dem med det modsatte synspunkt, når det modsatte synspunkt en gang for alle er underkendt. Og det går nogle gange for langsomt.

… de forsinker med deres meninger et ligestillet samfund. … En af de fornemste repræsentanter for den fløj er selveste Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti. Hun var imod Sofie Lindes Zulu-svada, og hvad vigtigere er: Hun er bekymret for den nyligt vedtagne samtykkelov.

… Og nu kommer min egentlige pointe: I et demokratisk samfund skal der være plads til uenighed. Men Pias udsagn tyder ikke på uenighed med Linde, de tyder på uvidenhed og bedagethed. Og det er her, jeg mener, at vi som journalister kan hjælpe sagen bedre på vej:

Vi behøver simpelthen ikke invitere hende ind og tale om ligestilling. Pia har intet særligt kendskab til emnet. Hun har ikke researchet… Derudover taler hun mod bedre vidende, og hendes synspunkter er både modbeviste og uddaterede.

… Sæt Pia Kjærsgaard over i hjørnet til Bjørn Lomborg. Jeg tror, de kunne få en fantastisk hyggelig aften. Og imens kan vi andre komme videre med at gøre verden til et bedre sted. Det må jo for pokker være det, der er meningen med det hele.”

 

Af Bent Jensen, professor emeritus