Nyt

Mange danskere blev rystet i deres grundvold, da de søndag aften blev vidner til ydmygelser og dominansadfærd over for en ældre dement kvinde på et plejehjem.

Et videoklip viser en 34-årig mand med tydelig indvandreraccent, der håner og truer en ældre syg kvinde, der bor på plejehjemmet Grønnehaven i Helsingør Kommune.

“Skal jeg smadre dig,” lyder truslen fra den 34-årige plejehjemsansatte.

Den 34-årige taler både engelsk og dansk på videoklippet – begge dele med klar indvandreraccent. Videoen er angiveligt optaget søndag 31. maj 2020.

Den udenlandske sosu-hjælper har arbejdet på plejehjemmet Grønnehaven siden 2018, og han har været uddannet sosu-hjælper siden 2014.

Den konservative borgmester Benedikte Kiær bekræfter, at den 34-årige migrant taler ‘fint dansk’.

Men der er ikke tvivl om den tydelige indvandreraccent hos den udenlandske sosu-hjælper. En stemmeføring, der beskrives som ‘afrikansk’ flere steder på de sociale medier, hvilket ikke er blevet verificeret af officielle kilder. Kommunen har heller ikke villet fortælle om mandens etnicitet.

Helsingør Kommune oplyser, at kommunen har fyret den 34-årige trusselmager og fremhæver, at der er tale om en ‘enkelt sag’.

Men har Helsingør Kommune og borgmester Benedikte Kiær et ansvar for, at udenlandske sosu-ansatte truer og håner ældre danske medborgere, der har behov for intensiv pleje?

I foråret 2019 kommer der frem, at Helsingør Kommune vil målrette særlige sosu-uddannelser mod ikke-vestlige migranter i det kriminelle ghettoområde Nøjsomhed.

Planen er, at det betændte boligområde skal slettes af regeringens ghettoliste. Derfor har man i sinde at uddanne indvandrere og asylansøgere fra Nøjsomhed-ghettoen til sosu-medarbejdere.

Helsingør Kommune fortæller samtidig, at man mangler plejepersonale i byens sundhedssektor. Så de mange uintegrerbare beboere vil kunne bruges på for eksempel kommunens plejehjem.

Lidt over et år senere dukker den rystende video fra et plejehjem i Helsingør Kommune op, hvor en 34-årig indvandrer truer en 83-årig demensramt kvinde og siger, at hun er ‘grim’.

Hvorfor vil Helsingør Kommune bruge jobs i social- og sundhedsplejen som et integrationsprojekt for arbejdsløse ghettobeboere?

Skal uintegrerbare indvandrere bruges som fyld i den pressede plejesektor i Helsingør Kommune? Disse jobfunktioner er nogle af de vigtigste i den danske samfundsmodel.

Alt tyder på, at et hovedrystende fokus på integrationsprocessen og på at få boligområdet Nøjsomhed fjernet fra ghettolisten vejer tungere end sikkerheden for danske plejehjemsbeboere.

Helsingør Kommune og borgmester Benedikte Kiær har et kæmpe forklaringsproblem.

Se også
At vende det blinde øje til (det er ikke alle former for pædofili, som Weekendavisen ‘s redaktør Søren K. Villemoes fordømmer)