Svend Løbner er tidligere frikirkepræst, og har det svært med religionskritik. Særligt den der går udover Islam. Har man lidt kendskab til Islam, så ved man, at det historisk set har været umuligt at etablere en egentlig balance. Dominér eller bliv domineret er vilkåret, og der er heldigvis muligheder indenfor lovens grænser. Koranen er hellig for muslimer, men ’småt brandbart’ for alle andre. Læserbrev af journalist Svend Løbner, der virker til stadig at leve i 90’erne, her citeret fra Avisen Danmark – Debat: Er det ytringsfrihed at håne andre mennesker?

“En gruppe samler underskrifter til et borgerforslag om at afskaffe racismeparagraffen. …

Jeg tænker: Har stillerne selv børn? Ved de, hvad god opdragelse indebærer? At barnet blandt andet ikke peger og råber: Se mor, en tyk dame! Eller: Far, du er en dum skid!

Vi lærer jo børnene pli. At holde igen på ytringer, som sårer andre. At vise hensyn. Og selv have en vis værdighed. Ytringsfrihed er ikke ytringspligt. …

Jeg forstår ikke trangen til at gå efter minoriteter og ramme dem på et følsomt punkt, bare fordi man vil have lov til at sige, skrive og tegne hvad man vil. Satire er ikke at grine ad andre. Satire er, at noget får os til at le sammen. Og vi kan kun le sammen, når vi alle kan se komikken.

Men hvorfor provokere i det hele taget?“