Trine Bramsen fra den tid hun var retsordfører for Socialdemokratiet

Danmark er i en dyb sikkerhedspolitisk krise, efter at forsvarsminister Tine Bramsen (S) fyrede lederne for den militære efterretningstjeneste på grund af en aftale med USA, som hun mener, at USA har misbrugt til at spionere på danskere.

Bramsen har således afsløret en af ​​de bedst bevarede hemmeligheder i Danmark: At Danmark har givet National Security Agency, NSA, adgang til at tappe en kabel med international trafik, der inkluderer kommunikation fra både Rusland og Kina.

Dette er en aftale, der blev indgået mellem den daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen – også en socialdemokrat – og Bill Clinton i 90’erne. Clinton var så tilfreds med aftalen, at han besøgte Danmark for at takke, det første og eneste besøg som en amerikansk præsident har gjort. Så meget betød aftalen.

Aftalen er kun tilgængelig i en kopi. Hver eneste forsvarsminister og statsminister er blevet præsenteret for aftalen og har måttet underskrive, at de godkender den. Danskerne ønskede et “rent” forhold.

Det var danskerne, der havde overhånden, og hver gang danske ministre var i Washington, blev de modtaget af lederen af ​​NSA, der personligt tog sig af dem.

NSA havde ikke direkte adgang til kablen. Amerikanerne indtastede nøgleord, og danskerne søgte efter dem og sendte store datablokke til USA. Aftalen forudsatte, at NSA ikke ville spionere på danskere. Ved en lejlighed dukkede et udenlandsk selskab op, der viste sig at være danskejet. Derefter sagde danskerne nej, og NSA-chefen undskyldte personligt.

Forhistorie

I 1990’erne modtog danskerne den samme sag, som i Norge blev kaldt “Jeg vil se min mappe”: dvs. politiets efterretningstjeneste, PET, viste sig at have indsamlet oplysninger om danskerne baseret på deres politiske holdning. Der var opvask, og sagen varede i ti år. Det var først i 2009, at den danske Lundkommission indsendte sin rapport.

På det tidspunkt var der skabt et indtryk i den offentlige mening, at overvågningstjenester var upålidelige.

Næste gang var det den militære efterretningstjeneste der stod for tur. I 2013 mistænkte en ung it-ingeniør, at USA misbrugte systemet og tog det op internt. En arbejdsgruppe, som han selv fik lov til at blive en del af, blev udnævnt. Gruppen fandt ud af, at der ikke kunne opdages misbrug, dvs. at USA hentede information uden at gå gennem danskerne. Teknisk set ville det være muligt. Alle systemer, der blev brugt af danskerne, var amerikanske. Systemet var baseret på tillid.

Men dette var 2013, og en mand ved navn Edward Snowden skulle snart demonstrere, at NSA kunne samle information om, hvad de ville have hvor som helst og når som helst, og gjorde det.

Den danske it-ingeniør iværksatte sin egen undersøgelse af sin egen arbejdsplads. Han smuglede aflyttningsudstyr ind, som han brugte til at optage samtaler, som han fandt relevante: Fortrolige samtaler med chefer og kolleger, interne møder – alt blev registreret.

Overvågning

I 2014 oprettede Danmark sit tilsyn for de væbnede styrkers efterretningstjeneste. Varsleren – fordi det var det, han nu var blevet – overgav materialet til Tilsynet, både den interne rapport fra 2014 og optagelserne. Nu begyndte bolden virkelig at rulle.

Tilsynet valgte at gå videre med sagen, selv om mistanken ikke var bekræftet.

Optagelserne er timelange. Hvad der bliver sagt, ved vi ikke, men det står klart, at optagelsernes indhold er af en sådan karakter, at det officielle tilsyn mener at kunne sandsynliggøre en mistanke om ulovligheder, vildledning af tilsynet, kritisabel videregivelse af oplysninger om danskere, risiko for spionage og en række andre kritisable forhold. Kernen i tilsynets mistanke er, at FE har indhentet en »betydelig mængde oplysninger« om danskere. Det vil være ulovligt, hvis mængden er så stor, at det ikke længere kan betragtes som såkaldte tilfældighedsfund.

Normalt håndteres sådanne mistanker internt. En undersøgelse er i gang, og afhængigt af alvorlighedsgraden kan nogen flyttes eller gå på pension tidligt. I sjældne alvorlige tilfælde fyres folk. Målet er at løse sagen på en måde, der ikke skader tjenesterne.

Bramsen

Men systemet havde ikke regnet med en forsvarsminister ved navn Trine Bramsen. Hun kommer fra en anden tid, hvor tingene skal være i fuld gennemsigtighed, hvis de gøres forkert.

Tilsynet offentliggjorde en rapport i sommeren 2019, der gav udtryk for kritik af tjenesterne på grund af manglende information. Varsleren var ikke tilfreds, han overgav nye hemmelige optagelser til autoriteten i december, og nu viste den ny minister sin klo: Trine Bramsen. Bramsen opfordrede Tilsynet til at grave videre.

Den 21. august modtager hun et forslag til en pressemeddelelse fra Tilsynet. Normalt vil ordlyden blive forhandlet for ikke at afsløre hemmeligheder og sikre, at skandalen ikke bliver større end nødvendigt.

Men Bramsen tog sig ikke tid til at kontrollere eller tale med andre departement. Hun sendte pressemeddelelsen ud.

Dermed var skandalen en kendsgerning. Offentligheden får at vide at de hemmelige tjenester havde ladet USA spionere på danskere, en overtrædelse af dansk lovgivning, og at Danmark har en aftale, der tillader USA at gøre det.

Således afslørede Bramsen med et pennestrøg en aftale, som minister efter minister har lovet at holde hemmelig.

Da Bramsen forstod, hvad hun havde gjort, forsøgte hun at lade som, at hun ikke vidste noget, før rapporten fra Tilsynsmyndigheden var tilgængelig den 21. august. Men det er ikke sandt. Både statsministeren, justitsministeren og hendes eget ministerium var blevet informeret.

Bramsen afslørede Danmarks bedst bevarede hemmelighed uden at forstå konsekvenserne.

Når katten var ude af posen, var hemmeligheden umulig at tilbagekalde.

Få dage efter kunne Weekendavisen som det første medie afsløre stridens æble: Nyrups hemmelige aftale, den hemmelige pagt med USA.

Ingen i ministerierne vil svare på, hvordan dette kan ske.

Et pengeskab på Kastellet har i årtier gemt på et dybt fortroligt dokument. Nu er hemmeligheden brudt