Kommentar

Det danske fodboldlandshold og DBU – Dansk Boldspil-Union – går nu aktivt ind i politik på den yderste venstrefløj.

Fodboldlandsholdet var engang en samlende enhed, som hele Danmark kunne heppe på. Det er i dag fjern fortid.

Når de danske fodbolddrenge på tirsdag løber ind på Danmarks nationalstadion Parken, vil spillerne udføre en politisk manifestation, der støtter den kontroversielle racebevægelse Black Lives Matter.

Anfører Simon Kjær siger, at spillerne bakker op om Black Lives Matter. En bevægelse, der i Danmark er repræsenteret af den hudfarvefokuserede Bwalya Sørensen, der kommer fra Zambia.

Bwalya Sørensen og Black Lives Matter Denmark har mødt kritik, fordi bevægelsen opdeler folk i sorte og hvide hudfarver, når der – ironisk nok – demonstreres mod racisme.

Black Lives Matter i Danmark er gået så langt, at der er ord og sætninger, som kun sorte mennesker må sige, når der demonstreres:

“Hvis man er utilfreds med det, må man blive hjemme,” lyder det kynisk fra Bwalya Sørensen, talskvinde for Black Lives Matter.

Denne åbenlyse racisme og opdelingen efter hudfarve støttes nu af det danske foldboldlandshold:

“Vi står sammen i kampen mod racisme og diskrimination ved at knæle, før vores kamp fløjtes i gang,” lyder det fra anføreren Simon Kjær.

Det er, ifølge Dansk Boldspil-Union, et enigt landshold, hvor alle spillere bakker op om Bwalya Sørensen og raceaktivisterne fra Black Lives Matter.

“Det er en meget vigtig sag, som betyder noget for alle på holdet,” siger Simon Kjær ifølge DBU.

Det vides ikke om, antallet af sorte fodboldspillere på landholdet spiller ind på landsholdets venstreorienterede aktivisme. I de senere år har spillere som Pione Sisto fra Sydsudan, Yussuf Yurary Poulsen fra Tanzania, Martin Braithwaite fra Guyana samt Mathias Jattah-Njie Jørgensen fra Gambia slået deres folder på landsholdet.

Mathias Jattah-Njie Jørgensen, med tilnavnet ‘Zanka’, er allerede en kendt politisk aktivist. I efteråret 2019 iførte fodboldspilleren med de afrikanske rødder sig en trøje, der viste, at han støtter Tyrkiets diktator Recep Tayyip Erdogan. Diktatoren er især kendt for sin islamistiske kurs og flammetale mod vesten.

Hvor det danske fodboldlandshold nu støtter hudfarveopdelingen hos Black Lives Matter, så har flere toneangivende politikere kritiseret, at bevægelsen opfører sig racistisk:

“Er der egentlig nogen, der ved om, Black Lives Matter i Danmark er satire,” lyder det fra Rasmus Stoklund, Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører.

Men på det danske herrelandshold i fodbold tager man raceopdeling og Black Lives Matter dybt alvorligt.

Disse venstreekstreme holdninger vil uden tvivl udelukke en stor del af befolkningen fra at støtte fodboldlandsholdet. Langt de fleste danskere mener ikke, at racisme og raceopdeling er i orden.

Dansk Boldspil-Union fik alene i 2018 over 20 millioner kroner via Dansk Idrætsforbund og Team Danmark. Organisationer, der hovedsageligt er finansieret af statslige tipsmidler og skattekroner.

Danskerne er altså med til at støtte fodboldlandsholdets venstreradikale aktioner.

Det danske landshold fortjener ikke befolkningens opbakning, så længe de støtter venstrefløjens raceopdeling.