Der er nu gået 12 dage, siden Eva Agnete Selsing i en kommentar i Berlingske forlangte at få at vide, hvem der misbruger deres magt til at forfølge islamkritikere. Og der er naturligvis ikke kommet noget svar fra Justitsministeriet, hvor bagmanden eller bagmændene bag den skandaløse forfølgelse af bl.a. bloggeren Steen Raaschou og journalisten Jeppe Juhl må sidde. 

For politiet finder ikke selv på at sende fem betjente til at vække pensionisten Steen Raaschou kl. 6.30 om morgenen, ransage hans bolig, beslaglægge hans computer, anholde ham, lægge ham i håndjern og anbringe ham i en celle på politistationen.

Og hvad havde han gjort? Han havde linket til en video (som han ikke selv offentliggjorde på sin blog, Snaphanen.dk), der viste de bestialske mord på Maren Ueland og Louisa Vesterager Jespersen, da de to var på udflugt i Marokko. Hvis man ikke havde lyst til at se de rædselsvækkende optagelser, kunne man lade være med at klikke på linket.

Det er nu over et år siden, at Steen Raaschou blev slæbt bort, og han er endnu ikke blevet præsenteret for et anklageskrift, ligesom han ikke har fået sit elektroniske udstyr tilbage.

Jeppe Juhls behandling var ikke så hårdhændet som Raaschous, og de betjente, der raidede hans hjem, var ikke glade for opgaven. De lod ham forstå, at aktionen var politisk motiveret, og at ordren kom fra højere sted. Vi kan derfor roligt gå ud fra, at aktionen var udtænkt i Justitsministeriet – og muligvis af justitsministeren selv – for en politisk motiveret politiindsats er ikke noget, som politiet selv finder på. Ligesom man ikke iværksætter en politisk forfølgelse, uden at bagmænd i justitsapparatet har beordret den.

Det rejser et andet spørgsmål: Hvorfor skulle de myrdede kvinders skæbne holdes skjult? Hvorfor måtte vi ikke vide, hvordan Ueland og Jespersen døde?

Som det er fremgået af retssagen mod de bestialske uhyrer, som blev idømt dødsstraf, var mordene motiveret af islam. Og her er grunden til, at Justitsministeriet ville statuere et eksempel: Hvis man frit kunne dokumentere islams blodtørst, ville det måske hæmme Danmarks fortsatte islamisering. Beskeden var: Kritiser islam, så skal vi sørge for, at du kommer til at fortryde det.

Og da Justitsministeriet længe har været domineret af venstrefløjen, inklusive De radikale, kan man naturligvis ikke have, at folk frit kan gå rundt og fortælle om profetens belæringer. Hele projektet med befolkningsudskiftningen – venstrefløjens hjertebarn – kunne komme i fare, hvis borgerne fandt ud af, hvad islam går ud på.

I disse dage diskuterer medier og eksperter, om Forsvarets Efterretningstjeneste har misbrugt sin magt.

Det er på tide, at nogen i Folketinget spørger justitsministeren, om han billiger politisk forfølgelse, og om han vil fortælle, hvem der står bag.

Det kommer der selvfølgelig ikke noget svar på, men så må man blive ved med at spørge – om ikke andet, så for at gøre befolkningen opmærksom på, at retsvæsenet ikke varetager danskernes interesser, men fremmede voldmænds.  

Søren Pape burde vende blikket i en helt anden retning