Der er atter gang i Motalavej i Korsør, og Berlingske har derfor søgt aktindsigt i Slagelse Kommunes interne korrespondance. I den henseende dukker der interessante emails op fra Ditte Brøgger Løjborg, leder af den kriminalpræventive enhed i kommunen. Ditte Løjborg var i sine yngre år aktiv i Antifascistisk Aktion, og plejede som homoseksuel aktivist og socialrådgiverstuderende tæt omgang med Homoaktion-militante, der fik lange fængselsdomme for politisk-motiverede brandattentater. Homoaktion ville åbne grænserne, og gik målrettet efter Udlændingestyrelsens direktører. I dag ville det uproblematisk blive kategoriseret som terrorisme.

Løjborg sad varetægtsfængslet i seks uger, men endte med at blive frikendt på grund af bevisets stilling, som man kan læse i ‘Homoaktion’ mod udlændingestyrelsen (Henrik Vedel Nielsen, 2002), der opridser en række tunge indicier relateret til bekenderskrivelser. Hun var ikke tiltalt for attentatet mod Udlændingestyrelsens direktør, da hun var i udlandet, og det er politiets opfattelse at hendes rolle blev overtaget af Bjørn Frank Jensen. Han sidder formentligt stadig fængslet, efter det knivdrab han begik tilbage i 2014.

Fra Berlingske – To klaner fra Libanon hærger i Korsør: ‘Det er fuldstændig sindssygt, det der foregår’.

“23. april om eftermiddagen modtog en række medarbejdere i Slagelse Kommune en e-mail, der emmede af frustration og afmagt. …

‘Det er – for at sige det ligeud – fuldstændig sindssygt, det der foregår,’ skrev Ditte Brøgger Løjborg, der er faglig leder af den kriminalpræventive enhed i Slagelse Kommune. …

‘De drøner rundt på en måde, som vi ikke har set i min tid i hvert fald – og terroriserer hele byen med deres kørsel. Det er livsfarligt,’ skrev Ditte Brøgger Løjborg og sluttede så sin e-mail med det, der kunne minde om et opgivende suk:

‘Vi gør det, vi kan – snakker med de unge, snakker med forældrene, kontakter politiet, men det hjælper ikke.’ …

I centrum for konflikten står to familier med oprindelse i Libanon. Familierne, der består af cirka 70 personer i alt, kommer fra samme landsby i Libanon, hvor de boede i en flygtningelejr. For 30 år siden kom de til Danmark, hvor de nu bor nær hinanden på Motalavej.”

“Ofte tager konflikterne fart, hvis der er et fællesskab at forsvare. Det kan være slægtsrelationer eller andre typer af relationer, der ikke nødvendigvis har noget med selve banden at gøre. Det kan også være æresrelaterede konflikter, som skaber problemet, og det behøver ikke kun at handle om, at der er nogen, der skylder penge. Sådan er det faktisk sjældent.” (Christina Jerne, postdoc ved Institut for Antropologi.)

“I Libanon spiller familier kulturelt og socialt set en større rolle end i Danmark. Hvor det eksempelvis i Danmark i højere grad er staten, der hjælper os og tager konflikten, bruger man mere familierne i Libanon. Familien er symbol på et tilhørsforhold, og det kan være for det gode, men også blive ramme om konflikter og kriminalitet. … Når det er sagt, skal man passe på med at generalisere og konkludere, at problemerne i disse miljøer blot skyldes kulturelle forskelle og klanstrukturer.” (David Sausdal, postdoc ved Center for Global Kriminologi)