Når dette absurde optrin overhovedet kan komme på tale, er det på grund af kyniske danske politikere, der mener, at somaliske velfærdsmigranter hører til i Danmark.
Den tankegang kan koste uskyldige borgere liv og førlighed.
I sommeren 2014 rejser somaliske Salma Halane og hendes søster Zahra Halane til Islamisk Stat i Syrien. Her modtager de begge våben- og militærtræning og lærer om terrorisme på et praktisk niveau.
I Islamisk Stat bliver Salma Halane gift med en mandlig terrorist, der bliver dræbt i et fransk droneangreb. Hendes mand bliver efterfølgende hyldet som Allahs martyr.
Salma Halane går på de sociale medier og fortæller om sin begejstring for livet i Islamisk Stat, hvor der er henrettelser, et religiøst politi og sharialov.
Da Islamisk Stat kommer under seriøst angreb og tvinges i knæ, bliver Salma Halane fanget og puttet i en stor fangelejr sammen med sin søster. Nu får piben en anden lyd:
“Vi har intet at gøre med Islamisk Stat. Jeg ser mig selv som et offer. Jeg er ikke glad for Islamisk Stat,” lyder det fra Salma Halane.
Der er tale om en rendyrket islamisk løgn – også kaldet ‘taqiyya’ på arabisk.
Ondsindede danske politikere har givet den somaliske terrorist samt hendes familie dansk statsborgerskab.
Og i Danmark står partier som Enhedslisten og Det Radikale Venstre klar med åbne arme, så de somaliske terrorsøstre kan komme til Danmark.
Ahmed Halane, der er bror til de to kvindelige somaliske terrorister, opholder sig allerede i Danmark, hvor han afsoner en dom på tre års fængsel for terrorstøtte. Ahmed Halane er dømt for at rejse til Somalia for at støtte den militante gruppe Al-Shabaab.
Store dele af den somaliske familie, der udvandrede til Danmark, er i dag islamiske terrorister.
Politiets Efterretningstjeneste konkluderer i sin seneste trusselvurdering, at opholdet i Islamisk Stat kan have ført til “øget brutalisering og voldsparathed hos den enkelte og have medført, at denne kan have tilegnet sig en øget kapacitet til at udføre angreb”.
De to somaliske kvinder – Salma og Zahra Halane – tilhører en gruppe på omkring 12 voksne terrorister, der sammen med omkring 30 børn forlanger at komme til Danmark.
Danmarks socialdemokratiske udenrigsminister nægter at kommentere sagen om de somaliske terrorsøstre.