Fængselsinspektøren i Cool hand Luke, 1967: “Some men you just can’t reach”

Jacob fra Alkestrup havde haft adskillige negative oplevelser med udlændinge, før han som 14-årig meldte sig ind i SFU. Siden kom han på gymnasiet i Køge, og fik en kandidatgrad på RUC. I dag er Jacob Mark gruppeformand for Socalistisk Folkeparti, og blandt andet en del af integrationudvalget. Herunder første del af en længere kommentar på Facebook, der i sin helhed anbefaler at det multikulturelle eksperiment. Some men you just can’t reach.

“Engang blev jeg truet med et baseballbat. Min bedste ven og jeg spillede fodbold, og så kom de to. De tvang os til at følge efter dem – ellers ville de tæve os. VI slap væk fordi, de gav sig i kast med at smadre forruder på biler med battet. Den ene af drengene – ham med battet – havde ikke-vestlig herkomst. Den anden havde vestlig herkomst. Vi var 13 år.

Da vi var 11-12 år gik vi til sodavandsfester sammen med andre unge fra Køge. Køgefester. Vi gik altid i en bue uden om gruppen af drenge med ikke vestlig herkomst, fordi de truede os. Vi var drenge fra landet. De skubbede. Vi skubbede ikke igen.

I folkeskolen fik jeg engang en ordentlig kæberasler af en dreng med ikke vestlig herkomst. Han gik altid med de andre drenge med ikke-vestlig herkomst. Vi turde ikke gøre dem noget. Han kunne godt lide at true folk med at slå dem – han stoppede altid knytnæveslaget lige foran folks hoveder. Indtil han ikke fik stoppet det i tide og slog mig omkuld.

I Køge Bio hvor jeg senere fik job, var der ingen tvivl. Når der kom grupper med unge drenge med ikke vestlig-herkomst, så var der langt oftere problemer end ellers – så måtte jeg tysse på dem i løbet af filmen, fordi de larmede og generede de andre gæster. Flere gange måtte vi pause filmen. Det er ikke en generalisering. Det var sådan det var.

Til gymnasiefesten fik jeg engang en ordentlig knytnæve i hovedet på dansegulvet. Drenge med ikke-vestlig herkomst var kommet for at slås. De kom fra andre byer. Der var også drenge i gruppen, som havde vestlig herkomst.

Jeg skriver ikke det her for at generalisere. Jeg skriver det, fordi jeg er vokset op i en almindelig provinsby, hvor det var helt åbenlyst, at der var problemer med unge med ikke-vestlig herkomst. Når de stod på stationen gik man udenom. Når de var med til festerne gik man udenom. Og man blev for guds skyld ikke kærester med deres kusiner. Der var problemer og vi er nødt til at tale om det, selvom mit hjerte banker for lige præcis den gruppe.

Hvis man ikke tør tale om det. Hvis man ikke vil indrømme, at det er et problem, så overlader man debatten til dem, der bare ønsker at splitte befolkningen og som ser ned på mennesker med ikke-vestlig herkomst.

… Jeg forbander alle de gange, jeg har været bange for grupperne af utilpassede drenge med ikke vestlig herkomst. Det gør mig vred. Men jeg forbander også, at der er så mange fantastiske små drenge (og piger) som har det så frygteligt og som udvikler sig til idioter, fordi de bliver behandlet som idioter. “