Abdul bestemte sig for at sætte ild på to kirker efter koranafbrændingen i Kristiansand; både Dombås og Sel kirker: – Jeg følte at koranen var blevet krænket, så jeg måtte sætte ild på kirkerne. Skærmdump, NRK

Krænkelse og hævn var et gennemgående tema under første dag af kirkebrand-retssagen mod «Abdul» i Nord-Gudbrandsdal tingsret. Somalieren risikerer 15 års fængsel for at have sat ild på Dombås kirke og forsøg på ildspåsættelse på Sel kirke.

NORD-GUDBRANDSDAL TINGRETT: Krænkelse og hævn var et gennemgående tema under første dag af kirkebrand-retssagen mod «Abdul».

I tingretten i Otta snakker somalieren gentagne gange om krænkelsen han havde følt som muslim efter koranafbrændingen i Kristiansand.

Abdul risikerer 15 års fængsel for at have sat ild på Dombås kirke og forsøg på ildspåsættelse på Sel kirke. Politiet har tidligere opfattet ham som ustabil, men den før-retslige vurdering endte ikke med at anbefale videre udredning, blev det oplyst i retten. Anklager i sagen, politiadvokat Lars Rune Ringvik, afviser overfor Document at psykiatri bliver et tema for retten.

• «Abdul» må svare for skader for over 20 millioner kroner på bevaringsværdige Dombås kirke

Da Abdul skønnede at koranafbrænderen Lars Thorsen ikke ville blive straffet, bestemte han sig for at iværksætte sin egen hævn: Han ville brænde Dombås og Sel kirker ned.

– Blev vældig, vældig vred

– Hvordan havde du det psykisk efter at have set koranafbrændingen? spurgte anklager Ringvik.

– Jeg blev vældig, vældig vred. Koranen betyder jo alt for os, og jeg kan ikke lide at den krænkes. Jeg blev vældig vred, siger Abdul via tolk.

Sian-leder (Stop islamiseringen af Norge) Lars Thorsen satte ild på et eksemplar af Koranen i Kristiansand 16. november.

Abdul siger han er ked af det, at han angrer.

– Nu har jeg fået en lærestreg og kommer ikke til at gøre dette en gang til. Jeg har også bedt om undskyldning. Jeg ved en undskyldning ikke er godt nok, men jeg ved ikke hvad andet jeg kan gøre. Det var ikke min hensigt at skade norske indbyggere, og jeg beklager.

Abdul beklager og siger undskyld, men giver samtidig udtryk for at have handlet i en slags retfærdig harme. En nordmand havde jo sat ild på Koranen.

Han blev voldsomt opbragt over at se koranafbrændingen på TV og i sociale medier: «Jeg så en norsk mand brænde Koranen». I retten udtrykker han skuffelse over politiet, som bare «var der og så på».

Koranafbrænderen gik fri

Han mærkede sig at «en gut fra Irak blev vældig vred» og angreb koranafbrænderen:

– Politiet arresterede manden fra Irak. Men ingen gjorde noget mod manden som brændte koranen.

Så undersøgte han om Thorsen var blevet straffet, og fandt ud af, at det var han ikke,

– Da blev jeg vred. Jeg er jo muslim, og jeg kan ikke lide at nogen jokker på min religion, sagde Abdul.

I december bestemte han sig for at brænde to kirker ned; både Dombås og Sel kirke. To måneder senere, 20. februar, gennemførte han sit forsæt på Dombås. En måned senere forsøgte han at sætte ild på Sel kirke.

– Jeg tænkte, hvad kan man gøre. Da tænkte jeg at brænde kirkerne ned.

Han bestemte sig for at gøre det «sent, mens de andre sover».

Det afgørende for Abdul var at koranafbrænderen ikke blev straffet. Da han havde fundet ud af dét, bestemte han sig.

– Tænkte du over hvordan folk ville opfatte at kirkerne blev brændt ned? spurgte anklager Ringvik

– Nej.

Stiller spørgsmål til anklager

Det virker som om spørgsmålet provokerer Abdul, og via tolken spørger han tilbage:

– Jeg vil stille et lignende spørgsmål til dig: Har du tænkt på hvordan muslimerne vil reagere hvis nogen brænder Koranen?

– Nej, svarer Ringvik kort, og går videre til næste spørgsmål.

Anklager Lars Rune Ringvik (t.v.) og forsvarer Ove Herman Frang konfererer før retten sættes. Foto: Øyvind Thuestad

Anklager vil vide hvad Abdul tænkte i den måned som gik fra han satte ild på Dombås kirke 20. februar til forsøget mod Sel kirke 19. marts.

Abdul siger at han tænkte på at melde sig.

– Men jeg turde ikke helt, for hvis jeg gjorde det var mit liv færdigt. Jeg tænkte at jeg havde krænket en religion.

– Men hvis du tænkte at dit liv var færdigt, hvad var det som gjorde at du bestemte dig for at sætte ild på Sel kirke da?

– Jeg bestemte mig jo samtidig for at sætte ild på begge. Jeg tænkte at koranen var blevet krænket, så jeg måtte sætte ild på kirkerne.

Ringvik spørger Abdul om han så noget af mediedækningen af branden i Dombås kirke. Han svarer benægtende.

Tænkte ikke på faren for spredning

– Snakkede du med nogen om koranafbrændingen? spørger Abduls forsvarer Ove Herman Frang.

– Ja, med nogle nordmænd.

– Hvad snakkede I om? Vi snakkede om han, som satte ild på Koranen, om han var etnisk norsk eller ikke. Om han havde fået en straf.

– Fortalte du til nogen at du havde tænkt at sætte ild på kirker?

– Nej. Heller ikke til dem, som står mig nær, min mor og min kone.

– Hvor bor din mor?

– Hun er i Somalia, men jeg snakker med hende hele tiden. Min kone er her.

Abdul forklarer at konen bor på Dombås, men ikke i samme hus som ham.

– Tænkte du på faren for at branden kunne sprede sig?

– Nej.

– Dit motiv, at det var hævn, hvad tænker du om det i dag?

– Grunden til at sætte ild på kirkerne var at tage hævn, at den som brænder Koranen ikke skulle gøre det en gang til.

– Håber på en retfærdig dom

Anklager Ringvik spekulerer på hvad det var, som gjorde at han ikke fik fuldført sit forsæt med at sætte ild på Sel kirke. Abdul svarer at alarmen gik, og at der kom en bil.

– Mens du er der, tager du hammeren frem og knuser vinduet, hvilke slags tanker har du i hovedet da dette pågår?

– Jeg tænkte at Koranen var blevet krænket.

– Hvad tænker du om fremtiden, nu når du sidder her?

– Det som er gjort, er gjort, jeg kan ikke gøre det om. Jeg håber på en retfærdig dom.

Retssagen, som afvikles på Thon hotel på Otta, afsluttes og tages op til doms torsdag.