Jacob Bundsgaard. Foto: YouTube
Den nyoprettede ‘Mediegruppen for Somaliere i DK’ insinuerer på Facebook, at Århus-borgmester Jacob Bundsgaard taler usandt, og selv et link til pressemeddelelsen fra Statens Serum Institut stiller ikke gruppen tilfreds. Racisme-klynkende somaliere er det man i matematikken kalder en ‘Konstant’, men fint det rammer socialdemokraten, der tilbage i 2012 stod bag et større arrangement mod gæstende sharia-modstandere.
Læserbrev af ph.d.-studerende Jamal Abdi, der lyder som en mand der læser for meget og tænker for lidt. Fra JP.dk – Somalierne er skydeskiver og behandles racistisk.
“Den igangværende racismedebat er mere end noget andet et resultat af det tragiske mord på George Floyd i USA. Dog er det glædeligt, at der tilsyneladende foregår en debat om tilstedeværelse af diskrimination og racisme i det danske samfund. Men hvor saglig og nuanceret er racismedebatten i den danske kontekst egentlig? Det er konstaterbart, at den danske racismedebat er kendetegnet af manglende anerkendelse af intersektionalitet og manglende fokus på racisme, hvor den manifesterer sig tydeligst.
Intet sted er racisme og diskrimination af minoriteter tydeligere end i forhold til det somaliske mindretal. Der er tilsyneladende ingen grænser for, hvad man kan tillade sig at postulere om somaliere i den offentlige debat. Politikere og såkaldte meningsdannere har længe fremført postfaktuelle, fornuftssuspenderende og decideret racistiske udtalelser om somaliere. Det nyeste skud på stammen kommer fra Aarhusborgmester Jacob Bundsgaard (S), der mener, at den tiltagende coronasmittespredning i Aarhus umiddelbart ikke har noget at gøre med fejring af AGF. I samme forbindelse udtalte Bundsgaard, at halvdelen af nye smittede er somaliere.
Hvis ikke hensigten er at placere skyld, hvad er så formålet med at udpege det somaliske mindretal? Er somaliere mere smittede end andre, eller udviser de blot samfundssind ved at lade sig teste i højere grad end andre? Skal somaliske medborgere nu afstå fra at lade sig teste, af frygt for at blive gjort til syndebukke af letsindige politikere? Jacob Bundsgaards stunt fremstår som et billigt forsøg på at flytte fokus fra fejring af AGF og den dertilhørende fare for smittespredning.
… Somaliere kropsliggør flere devaluerede sociale identiteter. De er med andre ord omvandrende intersektionelle skydeskiver. Derfor bør det somaliske mindretal være omdrejningspunktet i kampen mod racisme, hvis den skal gøre sig nogen forhåbninger om at blive betragtet saglig, nuanceret og oprigtig.”
“Det har virkelig skabt en følelse af anderledeshed. … Når politikere som Pia Kjærsgaard og borgmesteren i Aarhus, Jacob Bundsgaard, peger på os som gruppe, kan det få både psykiske og integrationsmæssige problemer. … Når det her sker, og folk taler om somaliere på den her måde, så er det som at støde ind i en lang række mini-traumer.” (Abshir Sheikhdon, socialrådgiver; EB.dk, 9. august 2020)
“Coronavirus kender ikke etnicitet. Det er en pandemi, og hvis vi skal bekæmpe den, så bliver vi nødt til at stå sammen. Så nytter det ikke, at politikerne går ud og skiller os ad.” (Ahmed Jibril, forsker; EB.dk, 9. august 2020)