Nyt

‘Ung hjemmehjælper fik knytnæver i ansigtet, da hun besøgte ældre mand’, skrev TV2 Lorry i sidste måned, og berettede om en 21-årig hjemmehjælper der fik revet sit tørklæde af, og blev slået ‘gentagne gange med knyttet næve i ansigtet’ af en ældre mand. Episoden blev efterfølgende brugt som eksempel på racismen i Danmark,

Aktivisten Denise Rostgaard har været en tur i Allerød, og talt med den 81-årige pensionerede civilingeniør Jørgen, der giver en noget andet udlægning af hændelsen. En ukendt kvinde i ‘fuld muslimsk ornat’ står pludselig i hans hjem, og herfra udvikler det sig: “Hun ville forbi mig. Hun forsøgte at mase sig forbi mig.”

Forestil dig… at du bliver brændemærket som en voldelig, knytnævetæskende racist på baggrund af en ensidig døgnrapport, og fordi det netop passer ind i det moderne alt-er-racisme-narrativ.

Forestil dig… at alt fra menigmand til folketingsmedlem Sikandar Siddique deltager i heksejagten, hvor nogen kræver dig spærret inde.

Og forestil dig, at ingen medier vil bringe din side af historien.

Dét er virkeligheden, for den 81årige Jørgen, som jeg har snakket med.

Af politiets døgnrapport fremgår det blandt andet, at Jørgen er både anholdt og sigtet for vold. Sandheden er imidlertid, at han ikke er blevet nogle af delene, ligesom det heller ikke er ham, men hans kone Lise der modtager hjemmehjælp.

Hele episoden er i det hele taget noget mere nuanceret end den historie medierne har fortalt.