Joe Bidens åndelige evner går hastigt nedad ifølge kilder, kommentatoren Don Bongino har snakket med. Det kan være en af grundene til at et valg af vicepræsidentkandidat er udsat. Det vil i virkeligheden være vicepræsidentkandidaten, som er den reelle præsidentkandidat. En helt surrealistisk situation.

“Ikke en vittighed og ikke en overdrivelse – jeg hører fra mennesker tæt på situationen, at Bidens kognitive åndelige forfald hurtigt forværres og bliver stadig sværere at skjule,” skrev Bongino i et Facebook-indlæg søndag formiddag. “Demokraterne bliver nødt til at træffe en beslutning snart,” tilføjede han.

Tre navne har været fremme som VP: Karen Bass, Tracy Abrahams og Kamala Harris. Bass er helt på linje med de mest radikale Demokrater. Hun vil “transform” – forvandle Amerika.

Det kan være Demokraterne igen må gøre det, de gjorde, da Bernie Sanders lå til at vinde: Se sig om efter et alternativ, som ikke er spændende, men i det mindste pålidelig. Tucker Carlson mente, at tidligere national sikkerhedsrådgiver for Obama, Susan Rice, er under overvejelse. Rice er en Washington-insider. Hun kan spillet. Men det er også problemet. Hun identificeres med en elite, som har trukket stigen op efter sig, eksporteret jobbene og pengene til Kina og involveret USA i endeløse krige.

Til Demokratenes skræk har Trump gjort nogle valg som er irreversible. Et af dem er at hente soldaterne hjem. Det er arbejderklassens sønner og døtre som lemlæstes og dør. De vil ikke mere. De kan ikke se meningen med at være 19 år i Afghanistan.

Et andet område Trump har forandret er energien: Han har åbnet for ”fracking” så USA er blevet uafhængig af Mellemøsten. Ingen ved hvad Rice mener om indenrigspolitikken, men en grøn politik som truer ti millioner arbejdspladser indenfor energisektoren, på et tidspunkt da arbejdsløsheden florerer, er knapt tænkbart.

Meningsmålinger viser, at folk har størst tiltro til at Trump vil kunne genrejse økonomien. Vidtløftige planer vil ikke finde opbakning hos vælgerne. Mange er helt på spanden pga. nedlukningen af samfundet og krav fra Demokraterne om fortsat lockdown kan komme til at give bagslag.

Nu ser bølgen af nye smittetal ud til at have nået toppen og antallet af døde viser en nedadgående kurve. Antal døde var heller ikke proportionalt med smittekurven som i første bølge. Folk mener at livet nu må gå videre. Der er slet og ret ikke vilje til at sætte økonomi og samfund over styr.

Demokraterne er lockdown-partiet og Biden bliver identificeret med et liv i bunkeren i Wilmington i Delaware. Han bevæger sig knapt nok udenfor. Han er helt afhængig af teleprompter for at sige noget, men selv da går det galt.

Anti-Trump-medierne vil enten ikke snakke om hans kognitive evner, eller de vifter det væk som stammen. Men folk ser hvad de ser og andelen af vælgere som er bekymret, er stigende.

Bidens hukommelse og lapsusser har været konstant til stede. Under Demokraternes tv-debat i Houston i september, sagde Julian Castro:

“Har du glemt hvad du sagde for to minutter siden?”

Det var en dræbende replik set i bakspejlet, for Biden falder mere og mere ved siden af. Forfaldet er nu så stort at det ikke lader sig skjule. Folkene rundt om Biden ved ikke hvad de skal gøre.

Moderate Demokrater har lukket øjnene for galskaben på venstrefløjen og bildt sig ind at de vælger en traditionel Demokrat. Hvis Biden leger med venstrefløjen er det kun noget han må og skal gøre for at holde partiet samlet.

Men hvis Biden er blevet så gak-gak at han ikke længere kan stå på en scene uden manuscript, er det værre. Det er helt tydeligt at folkene rundt om ham ikke ønsker at han skal optræde i en debat mod Trump.

Teleprompter lessons with Joe Biden.pic.twitter.com/UgzC8kCOuu

— Steve Guest (@SteveGuest) July 30, 2020

Vælgerne drager en uundgåelig konklusion: Hvis Biden ikke formår at hamle op med Trump, hvordan skal han så kunne hamle op med udenlandske ledere, som er i konflikt med USA?

De kan ikke vælge en imbecil præsident. Der går grænsen.

Andre bemærker at det ikke kun er Biden, men hele ledelsen hos Demokraterne, som begynder at minde om det sovjetiske politbureau. Dengang blev det kaldt gerontokrati. At USA´s mest progressive parti skulle ende med at blive ledet af folk mellem 75 og 80 år, fortæller at noget er fundamentalt galt.