Kommentar

Hør lige en gang hvad de siger og tænker :

En lille citatmosaik

Ord som oikofobi  og selvgod flagellantisme  falder mig jævnligt i pennen.  Her er så et par eksempler på, hvad jeg mener:  

”På længere sigt er det utænkeligt,  at de fremmede ikke vil brede sig over de relativt mennesketomme områder i USA,  Vesteuropa  og såmænd også Østeuropa.  Der er set pr.  kvadratmeter, stadig utrolig mennesketomt” 

Dette skal være  sagt af Harald Engberg Pedersen, en repræsentant for Dansk Flygtningenævn, højskoleforstander og programchef i Danmark Radio i 1990  i BT  og er citeret i  Hasselbalchs  bog fra 2003: Opgøret med indvandringspolitikken. 

 Under titlen Haderne i  nævnte bog kan man læse andre spændende  udtalelser.  I et interview  fortæller historikeren  Uffe Østergaard fx,  at ”det eksisterende Danmark med Jylland, Fyn og øerne beboet af lyshårede danskere er en relativt ny foreteelse”  (her skylder jeg at sige, at Østergaard senere  er blevet klogere) – En anden mere kendt person fra den kunstneriske elite er  Lars von Trier. Iflg.  Ham ”er Dannebrog det danske svastika. Det burde samles ind og afbrændes” (TV-Zulu 24/3  2001) – Så er det sagt, så kan I lære det, kan I! 

På linje hermed står skuespilleren Paprika Steen, når hun som led i en smædekampagne mod Dansk Folkeparti i forbindelse med Folketingsvalget 20/11 2001 siger: 

“Ordet danskhed, det nye begreb, som er blevet indført efter at Dansk Folkeparti  har fået så meget indflydelse, er for mig et af de grimmeste ord, jeg nogen sinde har hørt.  For det første fordi ordet er uæstetisk og ikke findes – for det andet fordi, hvad er danskhed?  Er det noget jeg er?  I  øvrigt, så er jeg halvt dansker, min mor var amerikaner, men danskhed må være noget med at se ned på andre,  at være ugenerøs og nærig med sine penge, være bange for at nogen kommer og tager noget som er ens, at der er andre mennesker som osse skal ha` en bid af kagen.  Det er danskhed i mine øjne, det er de mennesker der går i alt for små sko, mennesker som ikke ved, at jo mere man giver, jo mere får man tilbage…….Men det er som om danskerne er kommet til det sted, hvor mere skal have mere, og vi må hellere sørge for at det vi har ikke bliver taget fra os, for lige om lidt kommer alle de uhyggelige muslimer og spiser alle vores børn og alle vores kvinder……jeg synes at danskhed er det grimmeste ord der findes” –  

Vi kender desuden skuespilleren Erik Wedersø,  en gang formand for Socialdemokratiets kulturudvalg i stemmer det ovenfor anførte:

”Idiotiske danskere…de helt store blafrende tåber og idioter,  et grænseland hvortil kloge og dygtige mennesker kom rejsende fra syd for at udvikle og hjælpe de primitive nordboere…selv vort nationalsprog er et miskmask af påvirkning fra plattysk, hollandsk og en masse europæiske sprog.  Hvad er en dansker? Og hvad er det dog vi bilder os ind – hvad fanden er det for et land, mit skib er fortøjet til?

(Berlingske  3/3 1985)  Morten Sabroe  springer glad ind i koret med denne svada:

Den aften var  jeg af den overbevisning, at Danmark ville være et dejligt sted uden danskere. Jeg ville elske det, hvis det var fuldt af tyskere, arabere, italienere, englændere, amerikanere, afrikanere, kinesere, japanere, polynesere, grønlændere og lapper. Jeg tror osse, de ville synes Danmark var et dejligt land uden danskere. Man kunne flytte danskerne op til Grønland, der ville være masser af plads og alt for koldt til at trække bukserne ned og vise den store hvide røv frem”  (Politiken 20/6 1999)

Hasselbalch  fortsætter citatmosaikken,  nu får fotomodel Hanne Smyrner mikrofonen: 

”Det er simpelthen en krænkelse af menneskerettighederne at forlange, at de (indvandrerne) skal afstå  bare en tøddel af deres ideologiske, moralske, familiære og religiøse identitet …Hvad i alverden bilder vi os ind ved at ville diktere dem vores  – på talrige måder – kuldsejlede og fallerede samfunds- og samlivsmodel? ” (Ekstrabladet  14/1 1992 )  –

Og det er ganske vist, at kan vi ikke hamle op med invasionen, er det såmænd nok fordi vi ikke er bedre værd. Vi burde med entusiasme tage imod tilskuddet på et tidspunkt,  hvor vi ærlig talt ikke har så forfærdeligt meget at byde på selv.” ( sagt af det litterære ikon for mange gymnasielærere, Rifbjerg i Politiken  24/4 1988). 

 

Herefter går han over i racetænkningens spor:
 

”Jeg vil ikke sætte nogen grænse overhovedet (for antallet af flygtninge vi kan tage imod)…ikke bare integration men samgifteri – blanding af racer – er racens overlevelse…er der noget smukkere end mulatter? Der kommer fantastisk flotte fyre buldrende fra Tyrkiet og Pakistan og alle mulige andre steder fra, og sikke nogle herlige børn der kunne komme ud af det….tilførsel af nyt blod er et sundhedstegn. Hvis vi kun dyrkede hinanden havnede vi i indavl og incest med en farlig degeneration med deformiteter, som hareskår, misvækst, skæve hoveder og korte arme til følge…for mig eksisterer der principielt ingen grænser …det har gennem historien vist sig, at de fremmede stille og roligt har assimileret sig” ( Jyllandsposten 11/1 1994) . 

Der er flere herlige citater her, men jeg vil blot inddrage det selverklærede geni: Susanne Brøgger :  ”Jeg tillader mig at sætte spørgsmålstegn ved om Danmark overhovedet er vores … Man kan ikke eje et land,  og slet ikke Danmark” (BT 21/3 1990)    Halleluja!  

  På spørgsmålet om hvorledes Vestens intellektuelle kan påvirke den ekstremistiske muslimske tankegang, der skabte 11. september, svarer med et modspørgsmål der tangerer det geniale: 

Hvordan kan vi i Vesten imødekomme islam? Det kan vi kun ved at prøve at forstå den verden, muslimerne kommer fra…” 

Og for nogle mennesker har denne kvinde været et ikon!  
 

Må jeg her på falderebet minde om en anden  god bog nemlig Ondskabens Ikon af  Geoffrey Cain,   hvor han spidder de kulturradikale, selvfede typer som Carsten Jensen og hans ”skimlede sekt af kældermennesker”  og udstiller dem som det de i grunden er: kulturmasochister  når det gælder Danmark og ulideligt selvpromoverende når det gælder dem selv.  Man kan godt forstå, at de med dette ordforråd er klar til at kæmpe for sagen (dvs godheden)  med alle til rådighed-stående midler.  Hvis man havde en fordom om  at mange af disse mennesker havde en svaghed for de røde diktatur,  kan jeg kun bekræfte denne fordom.   

Og så  er der et fra cand. psych  Carsten Nagel, der i Ekstrabladet 1/12  1991 fyrer følgende salut af: 

“Mennesker må selvfølgelig have lov til at krydse menneskeskabte grænser i en moderne verden.  Hvad er overhovedet en grænse andet end en abstraktion…flere jugoer, tyrkere , perkere, tak! Flere sorte, gule,  tværstribede tak!   Flere med og uden slør på gaden tak!..Flere kurdiske bjergbønder..flere tamiler,  Mere sort, tak! ..Se fx  på New York og Rio de Janeiro! ..De maddikefarvede danskere kan ikke tåle lyset og solen, de får kræft af den….Hvad med at få nogle flere fremmede hertil, nogle mørke mennesker, så det sarte blot bliver fortyndet, og den rette kulør opnås?  ..Ud med solarierne!  Ind med de fremmede!” 

Hvad skal vi med fjender når vi har den kulturradikale  elite?   

https://www.trykkefrihed.dk/magelos-udstilling.htm