Reclining Nude on a Blue Pillow.

Fra en bog om den italienske maler Amedeo Modigliani, der kun blev 35 år:

“Sygdommen rasede i ham, og vennen Zborowsky fik skrabet så mange penge sammen, at han kunne sendes til Rivieraen i vinteren 18-19 (1918-1919, red.). Herfra stammer de få landskaber, vi har fra hans hånd. Han kom hjem til Paris og lejede et atelier i Rue de la Grande Chaumiere, hvor Jeanne Hebuterne, der ventede sit andet barn, også ventede ham, der turede rundt fra cafe til cafe. Hans vid var blevet bittert og hans lune ond. Forgæves søgte vennerne at få ham overtalt til at gå hjem. Øjnene var brændende, og ansigtet skæmmet af vædskende sår.

En dag styrtede han bevidstløs om og bragtes i ambulance til La Charite-hospitalet. Hans sidste ord var “cara, cara Italia”. Det var moderens “Dedo”, der ville hjem. Næste dag, den 25. januar 1920 døde han, hans højt frugtsommelige hustru kastede sig over liget i sanseløs sorg og bedækkede hans ansigt med kys. Hun måtte fjernes med magt.

Vennerne telegraferede “Modi”s død til broderen, socialistisk deputeret i Livorno. Han svarede ad samme vej med den klingende fanfare: “Begrav ham som en fyrste!” Disse ord var som en prangende, kalligraferet check uden dækning, og for at realisere befalingen satte man en kollekt i gang.

Et vældigt ligtog fra Montparnasse til Pere-Lachaise forbavsede pariserne – disse kunstnere og tvivlsomme og utvivlsomme kvinder og enkelte samlere og kunstelskere, hele “le milieu”, der under dødens hellige faner drog gennem byens trafik. De latinske folk hilser i modsætning til Nordens endnu ofte knælende og med dybeste ærbødighed døden og livet, ligtoget og den svangre.

På kortegens hjemvej lød fra en femtesals balkon et skrig, og som en af Giottos jamrende engle, der over Kristi lig slår volter i luften, hvirvlede Jeanne Hebuterne til jorden, mens et tusindtalligt skrig svarede hende. Forældrene, der var ortodokse katolikker, nægtede at modtage deres ædle datters lig og tillod ikke hendes bisættelse sammen med den italienske jøde. Først otte år senere stedtes de til hvile sammen.”

Se også
Fredag 5. juni 2020: Jihad i Gellerupparken (knivklovn angriber Rasmus Paludan)