Nyt

En voldsvideo med en tyrkisk gerningsmand, der ydmyger sit danske offer, har rystet befolkningen og den politiske magtelite på Christiansborg.

Mehmet Ali Yücelbaş slår og sparker sit danske offer i hovedet under et voldeligt overfald, der finder sted på de offentlige toiletter i et butikscenter i Sønderborg.

Men det er ikke kun Mehmet Yücelbaş, der har stiftet bekendtskab med straffeloven i Danmark. Også hans søster er et kendt ansigt hos politiet.

Den 17-årige Gizem Saadet Yücelbaş er, ifølge politiet, trængt ind i en lejlighed og har fremsat trusler og udøvet ulovlig tvang mod et sagesløst kvindeligt offer.

Den tyrkiske Yücelbaş-klan er et kedeligt bekendtskab for den danske befolkning. Det mener Syd- og Sønderjyllands Politi, der sammen med Anklagemyndigheden kræver en fængselsstraf til Gizem Yücelbaş.

Det er en kølig lørdag aften i Aabenraa. Kalenderen siger 2. marts 2019.

I aftenmørket gør Gizem Saadet Yücelbaş og to medgerningspersoner sig klar til at opsøge deres kvindelige offer. Det handler om trusler og tvang, der skal skaffe Gizem Yücelbaş og de to andre penge på lommen.

Klokken er cirka 21, da Gizem Yücelbaş og de to kumpaner tiltvinger sig adgang til offerets bopæl.

Det kvindelige offer er rædselslagen, da Gizem Yücelbaş og de to medgerningspersoner folder sig ud. En af gerningspersonerne står med en kniv i hænderne. Der er tale om rå knivtrusler.

Den tyrkiske kvinde sender en kølig besked til det skrækslagne offer:

“Jeg vil smadre hende for 200 kroner,” lyder truslen fra Gizem Saadet Yücelbaş.

En af de andre gerningspersoner slår fast, hvad det hele drejer sig om:

“Betaler du ikke 600 kroner inden mandag, bliver du smadret.”

Det kvindelige offer kan blot stirre på kniven, hun bliver truet med, mens hun hører betingelserne for ikke at blive ‘smadret’ af Gizem Yücelbaş et par dage senere.

Endnu en borger i Danmark er, ifølge myndighederne, blevet beriget af den tyrkiske Yücelbaş-klan.

Anklagemyndigheden og politiet har ikke travlt, når det kommer til efterforskning og domsafsigelser over tyrkiske kriminelle som Gizem Yücelbaş. Dette til trods for at sagen er alvorlig nok til, at anklageren kræver en ubetinget fængselsstraf.

Der skal gå over et år og fire måneder, før Gizem Saadet Yücelbaş bliver tilsagt til at møde op i retssal 4 ved Retten i Sønderborg. Her skal en domsmandsret afgøre straffesagen.

De danske medier dækker ikke retssagen fra Sønderjylland. Ulovlig tvang og trusler mod den danske befolkning – begået af en ung tyrkisk kvinde – er ikke opsigtsvækkende nok til at blive beskrevet i pressen.

Ifølge det uafhængige medie Syrienblog bliver Gizem Saadet Yücelbaş dømt for ulovlig tvang. Syrienblog er det eneste danske medie, der har omtalt den tyrkiske straffesag.

Lige nu efterforsker Syd- og Sønderjyllands Politi den grufulde voldssag, hvor Gizem Yücelbaş’ bror Mehmet Ali Yücelbaş er sigtet for overfald på en ung dansk dreng.

Et overfald som Mehmet Ali Yücelbaş efterfølgende deler en videooptagelse af i en Facebookgruppe.

17-årige Gizem Yücelbaş forklarer på de sociale medier, hvorfor den tyrkiske Yücelbaş-klan føler sig uretfærdigt behandlet i Danmark:

“Vi har ikke taget offerrollen. Men jeg er bare træt af folk kun ser det fra et perspektiv…Ingen af os havde set dette komme,” erklærer Gizem Saadet Yücelbaş.

***

Læs mere om den kriminelle Yücelbaş-klan hos Syrienblog

Læs om det voldelige overfald, der bliver begået af Mehmet Ali Yücelbaş i butikscenteret Borgen i Sønderborg

Se også
3F-formand Jesper Olsen angriber: DF’eren Martin Henriksen ligner en gris