Nyt

Sverige var åsted for tre drab onsdag aften. I Kiruna blev en person hugget ihjel med kniv på en bus, i Örebro blev en person skudt, og i Stockholm blev en 18-årig gut fundet dræbt på en dynge i en skovlysning.

De svenske tabloidaviser Expressen og Aftonbladet dækkede drabene. Aftonbladet topper torsdag morgen med to af drabene, mens hos Expressen skydes artiklerne hurtigt nedover til fordel for korona- og kendisstof. Drab er ikke længere sensationelle nyheder i vort naboland.

Det svenske politi er som altid nøgterne i sin fremstilling.

«Politiet ser dette som en isoleret hændelse og der er ingen anledning til uro for almenheden.»

“Polisen ser detta som en isolerad händelse och det finns ingen anledning till oro för allmänheten.”

– Et menneskeliv er ikke meget værd

For godt en uge siden blev hemmelige torturkammere afdækket i containere i Holland. Nyhedsbureauerne oplyste om at mere end 800 personer blev arresteret rundt om på Kontinentet. Også i Sverige blev flere arresteret, oplyser det svenske politi på sine netsider.

– Det er tydeligt, hvor godt planlagt skyderierne er, og hvor lidt et menneskeliv er værd i disse miljøer, det ser vi i de underretninger, vi har modtaget. Takket være godt politiarbejde er det lykkedes os at opnå mange successer, både i Sverige og i andre lande. Svensk politi har været i stand til at frihedsberøve folk for pågående alvorlig kriminalitet, og flere tilbageholdte vil følge. Vi har også sikret mange millioner i kontanter, store mængder narkotika og også de fleste af de våben, der er beslaglagt, siger Linda H Staaf. (Polisen)

 

Oversættelse Karsten Søberg