Screenshot tv2Lorry
“Hvad er årsagen til, at BonBon-Land er så populært blandt muslimer?” lyder et spørgsmål på undertegnedes Facebookprofil.
Flere har undret sig over den enorme tilstrømning af muslimske migranter til forlystelsesparken BonBon-Land på Midtsjælland. Alene entrebilletten kan koste op til 269 kroner per person. Dertil kommer mad og drikke.
Her er en af historierne, der måske fortæller lidt om baggrunden for den mellemøstlige stemning i BonBon-Land. Det handler om den berygtede islamist Mohammed Aslam, der som beboerformand i ghettoområdet Mjølnerparken i København brændte over en million skattekroner af på blandt andet udflugter til BonBon-Land.
Den langskæggede Mohammed Aslam var den glade giver, når han, ifølge flere danske medier, delte ud af danskernes skattepenge og inviterede ghettobeboerne på en ‘gratis tur‘ til BonBon-Land – penge, der var øremærket integrationsindsatsen.
Mohammed Aslam har også været formand for en lokal koranskole i København, der på daværende tidspunkt blev støttet med fem-seks millioner skattekroner hvert år. Også her blev der arrangeret skoleudflugter til BonBon-Land med Mohammed Aslam i spidsen:
“Han (Mohammed Aslam, red.) er meget glad for Bonbon-Land, og det har skolen måttet ødsle penge ud på. Selv med skolens anspændte økonomi skulle der være en tur til Bonbon-Land,” siger en anonym kilde, med tilknytning til koranskolen, til Ekstra Bladet.
Mohammed Aslam har tidligere været socialdemokratisk politiker og kandidat til Københavns Borgerrepræsentation.
Weekendavisen har desuden afsløret, at den forlystelsesglade Mohammed Aslam har misbrugt Mjølnerparkens videoovervågningssystem til shariaformål. Den muslimske beboerformand udnyttede de mange kameraer til at overvåge ghettoens kvindelige beboere. Her kunne Aslam blandt andet tjekke om, de muslimske piger og kvinder bar det påkrævede shariatørklæde – ellers blev deres familier underrettet. Islamisk social kontrol midt i København.
Mohammed Aslam er beboerformand for ghettoen Mjølnerparken den dag i dag. Senest har Aslam delt tusindvis af kroner ud til boligområdets nyudklækkede muslimske studenter.
Men det er ikke kun Mjølnerparkens overvejende muslimske beboere, der har haft glæde af skatteyderbetalte ture til forlystelsesparken BonBon-Land.
Det er ikke unormalt, at de såkaldte ‘integrationsprojekter’ i Danmark arrangerer ture til BonBon-Land. Det drejer sig om flere af Dansk Flygtningehjælps lokalgrupper i Storkøbenhavn samt et indvandrerkvindecenter på Nørrebro i København.
Det er også kommet frem, at den pakistanske moské ‘Muslim Cultural Institute’ i København arrangerer kønsopdelte udflugter til BonBon-Land. Her deltager kun muslimske drengebørn og mænd. Det er i øvrigt i denne moské, at Alternativets politiske ordfører i Københavns Borgerrepræsentation – pakistaneren Badar Shah – kommer ved festlige lejligheder.
I en brochure fra Foreningen Nydansker, der er udgivet i samarbejde med Integrationsministeriet, opfordrer man direkte til at medbringe nyankomne migrantfamilier til for eksempel BonBon-Land.
Ingen kvaler danskerne betaler.
***
Læs mere om muslimsk massebøn i BonBon-Land, hvor 15-20 mænd spreder bedetæpper ud og lovpriser Allah midt imellem rutsjebaner og børnekarruseller