Jessica Doty Whitaker (24) blev skudt og dræbt i Indianapolis sidste weekend, efter at hun og hendes kæreste var endt i en diskussion med nogle BLM-aktivister. Aktivisterne sagde “Black Lives Matter”, og Whitaker svarede “All lives matter”. Det faldt ikke i god jord. BLM-folkene havde våben. Først da kæresten viste, at det havde han også, trak BLM sig tilbage. Men de gik op på en bro og ventede på, at Whitaker og hans kæreste skulle passere neden under. Hun blev skudt i hovedet af flere. Ingen mainstream-medier har rapporteret om hændelsen på trods af, at drabsmændene er på fri fod. Whitaker var sygeplejerske og havde en tre år gammel dreng, som hun satte over alt. -Det vil blive vanskeligt at forklare ham, at mor er i himlen, sagde familien. Young White Mother Killed By Black Lives Matter Mob for Allegedly Saying ‘All Lives Matter,’ National Media Fully Ignores

To indtryk fra morgenstunden, som redaktionen gerne vil dele fra USA og Nigeria. Danske og norske medier formidler ikke alvoren i De Forenede Stater. De kører fuldt anti-Trump, og det er det. Hvis vi bare slipper af med ham, løser det sig selv, er indtrykket.

Disse medier er ikke i god tro. De har adgang til de samme kilder som os. De ved, at situationen ikke er under kontrol, de kender til lovløsheden, der spreder sig. Men de er på CNN´s og Don Lemons og Chris Cuomos´ side:

Journalistens udtalelse om, at der ikke havde været politisk vold i USA, var så utrolig dum. Hvorfor? En person kom med et svar, der lød overbevisende: Danske og norske journalister er omgivet af venstreorienterede amerikanske journalister, der udøver et enormt gruppepres. Ligesom der hjemme.

Og det er rigtigt. I weekenden hørte vi CNN sige, at plyndringerne og volden var ren kriminalitet. Ikke politisk.

Således var volden blevet døbt om og havde fået et andet navn.

Danske og norske lyttere og seere mærker ikke, at de bliver taget ved næsen. Især ikke når DR og TV2 ikke viser de værste billeder. For danske medier er BLM helte. De vælger race fremfor klasse for at citere svenske Åsa Linderborg. Det er det samme, som Erna Solberg gjorde i Norge, da hun talte om “religiøs racisme”. Hvis man kan møde oppositionen mod islam med racismekortet, vil de fleste blive tavse, især når man hører det som en uophørlig strøm i medierne.

Mark Levin er en velkendt figur på den amerikanske højreside. Sean Hannity kalder ham den Store.

Han interviewede Thomas Sowell i sit program, “Life, Liberty & Levin” den 7. juli. Thomas Sowell er en verdensberømt amerikansk akademiker med en række bøger bag sig. Han er helt i særklasse. Sowell tror på amerikansk “Liberty”, frihed, ikke en europæisk velfærdsstat, hvor du pakker “minoriteterne” ind i vat. Der er nu klare paralleller mellem Socialdemokraternes og den øvrige venstrefløjs behandling af indvandrere og De Forenede Staters behandling af sorte, og lektien er: det værste, du kan gøre, er at pakke dem ind i vat ved at sænke kravene til arbejde og uddannelse og smide penge efter dem. Så stopper alle incitamenter til integration. Er det ikke indlysende? Hvorfor skal somaliere integreres, hvis de alligevel får penge for ikke at lave noget? Hvorfor skal pakistanere integrere sig, hvis de frit kan forankre sig i islam-påvirket adfærd i dansk arbejdsliv, skole og hverdag?

Hvad har dette med De Forenede Stater at gøre? Fordi valget til efteråret står mellem 1776 og 1619: Det ene er året for den amerikanske uafhængighedserklæring, og det andet er året, hvor de første slaver kom til Amerika. 1776 står for frihed, 1619 står for tyranni. Venstrefløjen mener, at USA blev grundlagt som et racebaseret tyranni, og at slaget ikke er vundet endnu. Det giver dem al mulig ret til at gøre, hvad de vil mod “hvide”.

Da den nye kongres begyndte arbejdet ved nytår 2017, fik the Squad, ”Troppen”, (4 nyvalgte kvindelige medlemmer af Kongressen i 2018) megen opmærksomhed: Ilhan Omar, Rashida Tlaib, Alexandria Ocasio-Cortez og Alyssa Presley fik megen opmærksomhed i medierne, men de var kontroversielle, selv blandt demokrater. Det er de ikke længere. Ocasio-Cortez er rådgiver for Bidens kampagne, og Biden har overtaget meget af Bernie Sanders ‘program. Vi ser allerede nu, at Biden er ved at blive frontfigur for en helt anden politik end hvad han stod for i 90’erne. Vil vælgerne opdage det, eller vil længslen efter fortiden narre dem?

Valget 3. november bliver lige så vigtigt som valget før borgerkrigen 1860-64, siger Levin.

USA står ved en skillevej.

Dette er ikke ord som falder let. Hvis Republikken falder, er det ikke fordi den angribes udefra, men indefra. Hvor stor er folkets styrke?

Uden dyd hos borgerne er der ingenting at forsvare, citerede Levin de gamle romere.

Det samme gælder vores samfund. Uden dyder blandt folket, braser det hele sammen når venstresiden går til angreb.

Alle valg bliver nu en kamp mellem de kræfter, der vil bevare, og de kræfter, der vil bryde ned. Bag Dudas udfordrer i Polen var EU, utallige NGO’er, Soros. Norge er ikke nogen ”good guy”, når det kommer til denne kamp: Vi bruger vores EØS-bidrag til at nedbryde den samfundsmoral i de lande, vi skulle “hjælpe”. Document var for nylig i kontakt med en ambassade fra et af Visegrad-landene, og vi hørte om en fuld boykot fra norsk side. Ikke kun fra et centralt niveau, også journalister og den kulturelle elite deltager i boykotten. Det var skræmmende at høre. Det samme sker i Danmark.

Folk er ikke klar over, at vi er ved at få en politisk kultur, hvor konsensus presses ned ovenfra. Hvis du ikke retter ind, stiller op på række, får du det at mærke. De illiberale træk kommer fra dem, der taler højest om det liberale demokrati.

Er dette til at blive modløs af? Ja, men det hjælper ikke at stikke hovedet i busken.

I morges havde BBC sat fokus på situationen i Mali og Nigeria. I Mali vokser jihadist- oprøret og en mere udvidet islamistisk opposition. En imam er oppositionsleder. Det lød ikke betryggende. For et par år siden rykkede franske soldater ind og genoprettede ro og orden. Troede vi. Men opstanden er fortsat.

I Nigeria fører ikke kun Boko Haram krig mod den kristne befolkning i den nordøstlige del af landet. Det gør fulani-folket også, der er hyrder. Officielt siges det, at der er en konflikt mellem nomader og fastboende landmænd, men i virkeligheden er det en krig for at dræbe og uddrive de kristne, fortalte biskoppen til BBC-interviewet. Når BBC tillader at der foretages et sådan korrektiv, står det slemt til.

De Kristne har intet at forsvare sig med. De angribes af mennesker med macheter og skydevåben. Biskoppen sagde, at han var ansvarlig for 35 forældreløse i sit eget hjem og næsten 200 i et andet hus. Han sagde, at samfundene er på bristepunktet, de kan ikke klare mere, og verden er ligeglad.

Europa er ligeglad, fordi vi ikke vil vide af det. Vi forstår instinktivt, at vi har inviteret de samme kræfter til vores kontinent. Hvis de europæiske lande skulle begynde at problematisere de kristnes situation i Nigeria, ville det irritere muslimerne. Eliten er blevet gidsler for deres egen politik.

Moralsk er det demoraliserende, det suger al modstandskraft ud af vores elite, vores politikere, medier, akademikere og kulturelle eliter. Mottoet ser ud til at være: Skru op for lydstyrken, så vi ikke hører skrigene.

Den nordiske godhedsindustri taler om Syrien, Moria-lejren, bådmigranter, men aldrig om de kristne i Nigeria.

Det kommer vi til at betale en høj pris for.