Nyt

Jacqueline Eustache-Brinio. Stillbilde: Public Sénat / YouTube.

 

«Den radikale islamisme er mangesidet og den trænger ind i alle sider af det sociale liv, hvor den påtvinger nye sociale normer ved at udnytte den individuelle frihed», hedder det i en rapport udarbejdet af en kommission til granskning af islamistisk radikalisering i Frankrig, som torsdag blev lagt frem for det franske Senat.

Kommissionen, som blev nedsat i november 2019 og består af rundt regnet tredive senatorer, har interviewet en række offentlige tjenestepersoner, organisationsledere, forskere og politikere med sigte på at kortlægge den islamistiske radikalisering, oplyser Le Figaro, som har fået indsigt i rapporten.

Billedet tegnes af en vedvarende spredning af radikal islam i landet. «Hele Frankrig, bortset fra den vestlige del, er berørt af radikal islam», siger senator Jacqueline Eustache-Brinio, som har ledet kommissionen sammen med senator Nathalie Delattre.

I rapporten tilkendegiver kommissionen bekymring for «spredningen af adfærd som rejser spørgsmål ved sameksistensen og direkte påvirker tankefriheden, ligestillingen mellem mænd og kvinder samt homofile personers rettigheder».

«Foruden det, der gælder kulturen, ser vi i visse områder etableringen af islamistiske økosystemer», understreger Jacqueline Eustache-Brinio, «hvor man lever adskilt».

Tiden til at reagere er nu eller aldrig, hævder hun. Rapporten foreslår da også hele 44 økonomiske, sociale og kulturelle tiltag til bekæmpelse af den islamistiske radikalisering og dens virkninger på samfundet. Et hovedmål er at standse det rapporten kalder «prædikantmaskinen».

Et af forslagene er at lokale politikere og tjenestepersoner skal have oplæring både i sekularisme og radikal islam for at undgå at islamisterne tager «kontrol over dele af den franske befolkning». Det foreslås også at forbyde virksomheden til prædikanter som tilhører Det Muslimske Broderskab. Videre kræves større indsyn i religiøse organisationer, ikke mindst hvad angår finansiering fra udlandet.

Enhver organisation, som ønsker at drage fordel af subsidier fra lokale myndigheder, må også «undertegne et charter som omfatter respekt for republikkens værdier».

For femten år siden ville De Muslimske Brødre have moskeer, i dag vil de have skoler, siger Eustache-Brinio i et interview med Atlantico. De infiltrerer også lokalpolitikken flere steder, og det gælder ikke bare de grønne, siger hun.

 

 

Oversættelse Karsten Søberg