Trump foran Mount Rushmore.
Donald Trump gjorde det i nat klart, hvad der kommer til at blive hans program i valgkampen: Et forsvar for USA’s værdier og historie. Det bedste ved Amerika: Frihed, ytringsfrihed, retssikkerhed, lighed for loven, national stolthed.
Men disse værdier, som indtil for ganske nylig var selvfølgelige og selvindlysende, er i dag under angreb. Eller som NTB (=Ritzau) skrev om Trumps tale:
Trump tyvstartede 4. juli-fejringen med mørk og splittende tale
Det er dertil vi er kommet: At forsvare den nationale arv og de nationale værdier er “mørkt og splittende”. De to ordene siger alt om hvor NTB og norske medier står.
At være for sig og sit er mørkt og splittende.
For at retfærdiggøre en sådan fremstilling må de lave et mørkt billede af fortiden.
Dommedag over historien
Denne fremstilling er ultimativ og kræver absolut renhed. Forbrydelser og overgreb i fortiden har en aktualitet i dag, som kræver “indløsning” – i form af penge – og indflydelse. Siden Amerika blev erobret og indianerne fortrængt er dette en skyld som ikke kan betales eller gøres op.
Der indføres en ny historisk sandhed.
Politik er blevet Dommedag. Dommedag over den hvide mand og Vesten.
I den multietniske virkelighed, vi lever i, er dette en invitation til angreb på hvide og Vesten.
Revolution på fem uger
Det er det vi ser, i Amerikas gader, i redaktionerne, styrerummene, og politiske funktioner, offentlige institutioner.
Det er fem uger siden George Floyd døde (25. maj) og vi er allerede på vej ind i en revolution: Protesterne og markeringerne blev til angreb på præsidenten, politiet og fast ejendom: Nogen ville at det skulle blive voldeligt. De så deres interesse i det: Covid havde givet administrationen hænderne fulde. Nu troede det liberale Amerika at de kunne løbe Trump over ende.
Det uhyggelige har været at Republikanerne har siddet musestille, bortset fra nogen få modige. I krisens stund svigtede de. Selv Trump var en stund svækket, fordi hans generaler faldt ham i ryggen. Hvem kunne han stole på?
Denne faneflugt vil få store politiske konsekvenser.
Symbolsk markering
Natten til søndag hejste Trump flaget og blæste til fuldt angreb mod de samfundsnedbrydende kræfter. Amerika vil ikke have nogen ny revolution. De har nok med den de havde. De ser ansigtet på den nye og det skræmmer dem. Særlig kravene om at reducere eller til og med opløse politiet har skræmt folk. Hvad er det disse mennesker vil?
De virker til at leve fuldstændig afskåret fra virkeligheden. I New York foreslår ordfører Bill de Blasio at skære politibudgettet med en milliard dollar. New York har den største politistyrke i USA med 38.000 politifolk. Hvad sker i en stor metropol, hvis politiet svækkes? Det behøver man ikke lede længe for at finde svaret på: Kriminaliteten eksploderer. Det gør den allerede i New York. Alligevel affejer De Blasio spørgsmålene med at alt er under kontrol. Alle kan se det modsatte. De husker billederne af plyndrede butikker i downtown Manhatten.
ACAB
Black Lives Matter har været anti-politi hele vejen. ACAB – All Cops Are Bad – står malet i alle byer, hvor BLM setter sit præg. “Alle politifolk er onde”. Virkelig?
Danske medier underslår systematisk de negative sider ved revolutionen i USA: Volden, de autonome zoner, Demokraternes aktive kollaboration med Antifa og BLM, mediernes rolle som drivkraft, væltningen af statuer, den antihvide racisme, politihadet.
Danske medier er på revolutions side og fungerer som dens PR-medarbejdere.
Dette er en aktivist-rolle.
Stærke kræfter i det danske samfund er på samme side som revolutionen i USA.
Aktivist-medier
Når lederen for en af Norges større PR-firma, Geelmuyden Kiese, der også har kontorer i København, snakker “grimt” til en kommunikationsrådgiver i Oslo kommune, rykker medierne ud en bloc og ringer rundt til kunderne med et ledende spørgsmål: -Vil I være kunde hos et sådant firma?
Det er et aktivt forsøg på at begrænse ytringsfriheden fra dem, der lever af den.
Det er dette som særkender en revolution: Alt bliver en kamp om magten og alle midler er tilladt.
Man da lever vi ikke længere i et frit samfund.
Medierne vidste nøjagtig hvad de gjorde: Mange af firmaerne og myndighederne er optaget af at følge den ”radical chic”, radikale venstrefløjs modebølge, som kommer fra USA. De ønsker at være del af den nye bølge.
Hvis en journalist ringer, der spørger hvad firmaet mener om at deres PR-firma bruger udtrykket “kebabnorsk” så kender de svaret.
Pride
Pride er en vigtig del af denne værdiomvæltning som minder om en revolution: Pride-flaget er nu obligatorisk hos alle som ønsker at markere at de tilhører den nye tid. Selv den nye forsvarschef siger han vil gå med i Pride-optoget næste år.
Pride er ved at fortrænge 17. maj som ny nationaldag.
Det er det den nye amerikanske revolution handler om: Den gamle nationalisme er ude.
Bevægelsen
Nu er man mod nationalisme i sig selv. I stedet indfører man en ny egalitær, oprørsk, anti-undertrykkende, genoprettende, krænkelsessensitiv, identitetsbaseret bevægelse.
Det er ikke noget nyt færdigtømret fællesskab. Alt er flydende. Det er det, som er kendetegnet på en revolution.
Den ruller videre – homofile, bifile, transer og muslimer hånd i hånd. Det er ikke tilfældigt at den nye antidiskrimineringslov slår fast, at køn er flydende. Køn er noget man vælger.
Man behøver ikke være specielt kundskabsrig for at vide at dette projekt ender med forfærdelse. En sådan bevægelse kan kun holdes gående gennem stadig radikalisering. De mest radikale overtager.
Byggestene
Biden vil aldrig klare at standse dette. Han er blevet gidsel for de radikale kræfter og må bare være med på vognen. Hvis han skulle så meget som mukke vil han blive fejet til side.
Men det samme gælder borgerlige mennesker i Skandinavien. Hans Geelmuyden og hans ligesindede tror de gør det de må gøre og at tingene vil lægge sig.
Det vil de ikke. De er koblet op på en udvikling som accelerer.
Alle de love Stortinget vedtog: Neutral ægteskabslov, diskrimineringslov, ligestilling af religioner, hadlove – er byggestene i den revolution, som nu er sat igang.
En liberal elite i Vesten har bygget dette projekt/eksperiment op i lang tid.
Ved de, hvad de gør?
Ved de, hvad de gør? Spørgsmålet er ikke let at besvare. Hvis man tager skridtet ind i ideologien som driver en bevægelse, bliver man fyldt af den og formår ikke se sig selv udefra. Den kritik vi her fremfører, giver ikke mening for dem. Det ser vi af den enfoldige, stupide propaganda danske medier pumper ud om USA. Den er så tendentiøs at den er latterlig. Men vores medier ser ikke humoren:
Kraftig smitteøgning i USA: – Trump er nu helt på ydderkanten af det som er mentalt sundt
Det handler om dig
Folk i Norden må forstå at dækningen af USA også handler om dem. Det er deres nationale arv på samme måde som USA’s, det er deres ytringsfrihed, på samme måde som amerikanernes. Det er deres ret til egen historie, på samme måde som amerikanernes.
Det er nok at se på hvilke statuer Antifa og BLM har væltet for at forstå hvad de står for: Det begyndte med sydstatsgeneraler og udviklede sig til Christopher Columbus og Abraham Lincoln.
BLM gav klar besked: Hvide Jesus er den næste.
Kirkerne må også renses
Dette har været under opsejling i vores lande i lang tid: Jesus og kristendommen er et symbol på vestlig dominans og lader sig ikke skille fra hvid missionering og magt. Hvis retfærdigheden skal sejre på jord må dominansen væk.
Ærkebiskoppen av Canterbury Justin Welby viste sig lydhør for disse toner:
I BBC Today-programmet BBC Today Programme, blev Welby spurgt, om den måde, den vestlige kirke “skildrer Jesus” på, ikke skulle “omtænkes ” og “genovervejes” i lyset af de nylige protester fra Black Lives Matter efter George Floyd’s død. (CNN) death of George Floyd. (CNN)
Welby sagde de ville tage en gennemgang af statuerne i katedralen og se om de kunne forsvare deres plads.
Den norske kirke har længe været del af denne udvikling, med homokamp, palæstinensere, identitetspolitik. De har ikke noget at sætte imod.
Udhulet tradition
De har svækket traditionelle værdier over så lang tid at disse er borte. Det samme har vi set i USA. De radikale har kunnet storme barrikaderne uden modstand.
Det er næsten bibelsk når NTB skriver om Trump :
han talte til misfornøjede hvide vælgere fire måneder før valgdagen, skriver nyhedsbureauet AP.
Præsidenten anklagede demonstranter som har krævet en afslutning på racediskriminering, for at have deltaget i en «nådesløs kampagne for at viske vor historie ud ».
Trump gravede videre i den dybe splittelse i det amerikanske folk fredag, og han koncentrerede sig om ødelæggelserne af monumenter og statuer, som nogle af demonstranterne i USA har udført.
NTB formidler BLM´s og Antifas nye evangelium sammen med Google, Facebook, Apple og radikale Demokrater.
De har kastet masken. Amerikanere flest kan ikke lide det de ser.
En værdikamp
Det amerikanske valg bliver en værdikamp. Danske såvel som norske medier står på den forkerte side og vore politikere er enten på Demokraternes og BLMs side eller de har stukket halen mellem benene.
Det er lige så meget dansk/norsk historie, værdier, fædrelandskærlighed, kristendom og “hjem” som står på spil, som i USA.
Der tilbydes ikke noget kompromis her. Modstanderne har valgt at erklære åben krig.
Dermed bliver nogen linjer tydeligere som har ligget der en god tid.
Det holder ikke at tro at det går over eller at man kan melde sig ud.
Hvis du vil have Danmark eller Norge som dit hjem, må du forsvare det.