New York Times’ artikel om Rønne-drabet har flere graverende fejl. Avisen postulerer, at Danmark har haft ‘an upsurge in racial violence recently’, og postulerer at ‘racially motivated hate crimes’ er mere end ‘quadrupled’ siden 2007. TjekDet dementerer den del af historien i en selvstændig artikel. Avis påstod også, at begge brødre var kendt for at have racistiske sympatier, men intet medie har fremlagt noget som helst om lillebroderen. Da jeg tjekkede hans profil, fandt jeg kun indforstået hyggechat med en bosnisk ven.

Udover de aktivistisk kilder, er væsentligste kilde afdødes ven, en Daniel Villaindulu. På Facebook kalder han sig ‘Vilain’ (skurk), og hans onlineprofil vidner ikke ligefrem om et nuanceret sindelag. Han poster eksempelvis propaganda for The Black Panther Party (BPP). En revolutionær marxistisk bevægelse, der ikke skjulte sit militante anti-hvide udgangspunkt. Den danske ven, han insinuerer er racist, stemmer i øvrigt på Det Radikale Venstre.

For krukkede forfatter er udenlandske medier per definition bedre end danske, og fra liljehvide Marstal hyldede Carsten Jensen spontant den tendentiøse artikel. Pierre Collignon kommenterer den del i Berlingske – Carsten Jensens præfabrikerede sandheder kan ikke tåle et simpelt faktatjek.

“Man må ty til New York Times for at få sandheden frem, skrev Carsten Jensen onsdag på Facebook.

… kravene om lynhurtige konklusioner fra mediernes side afslører en elementær mangel på forståelse af journalistikkens krav til dokumentation. Hvis man vil undgå at falde for ‘de sikre, præfabrikerede sandheder’, må man faktisk foretage research, tale med nogle mennesker, læse op og forsøge at forholde sig objektivt til de oplysninger, man samler ind.

Det giver ikke altid så skarpe resultater som den hurtige dom på Facebook, men det er vejen frem, hvis man vil nærme sig sandheden. … Carsten Jensen videregiver med insinuerende vellyst en konspirationsteori, som forfatteren Morten Pape har rejst flere gange om , at drabet på et avisbud med tyrkisk baggrund, Deniz Uzun, i 2008 ikke måtte kaldes for en ‘racistisk forbrydelse’ på grund af politisk pres.

Jeg kan ikke udelukke, at politisk pres tilbage i 2008 og 2009 fik såvel Københavns Politi som anklagemyndigheden og to domstole til at afvise et racistisk motiv, men er det noget, vi ved, er sket?

Ingen har indtil videre fremlagt noget, der minder om dokumentation for påstanden, og derfor er det ikke nødvendigvis udtryk for, at pressen og magthaverne indgår i en mafiøs forbindelse, hvis påstanden ikke har ryddet avisforsider. Det kan bare være udtryk for, at påstanden ikke kan dokumenteres.

Også her kan journalistikken være kedeligere end romankunsten.“