Det skulle han aldrig have gjort. For halvdelen af Danmarks befolkning inklusive majoriteten af politikere, dommere, lærere, sagsbehandlere, kunstnere, præster, journalister, psykiatere, politiet – og især feminister etc. blev dybt rystede over at en dansk borger tillod sig at kritisere VISSE fremmede her i landet.

Så rystede, at de nu alle har sat ham i fængsel. Den juridiske vurdering er, at han er voldelig, racistisk og chikanerende – eller noget i den “henretning”. Med andre ord: Landets øvrighed bistået af pøblen og den politiske korrekthed dømte ham.

Men historien vil senere dømme de, der dømte ham.

Slig reagerer politikerne når de hører sandheden. Foto: youtube

For den vil objektivt beskrive de bevæggrunde denne modige dansker havde for (alene) at turde gå i krig mod noget, som han fandt så udansk og uciviliseret. For han fandt blandt mange ellers gode udlændige her i landet en anden gruppe udlændige. En hadefuld gruppe, der dyrker en religion, der bogstaveligt talt – qua deres såkaldte “bibel” – går ind for “æresdrab”, stening af utro kvinder, udsmidning af homoseksuelle fra højhuse, dø over os “vantro”, altså os, der forsørger dem, bønnekald fra moskeer i danske byer, indførelse af religiøs-slagtet mad i danske skoler og børnehaver, indførelse af muslimsk herredømme i Danmark etc. Og dem har vore naive politikere, især venstrefløjen givet lov til at bo i vort civiliserede land – ganske enkelt for at opnå stemmer hos dem. Stemmer, der med tiden vil nedbryde alt, hvad der hedder dansk.

Denne opdagelse har hundredetusindvis af andre (borgerlige) danskere også gjort. Og advaret imod. Men mange af dem bliver derfor chikaneret af deres egen familie, naboer, bekendte og venner. Nogle bliver fyret fra deres arbejde, og andre igen må gå under jorden af frygt for venstrefløjens stormtropper eller af frygt for den omtalte gruppe fremmede. Men sig det ikke til de pæne danskere. For det vil ødelægge deres skøn-utopiske billedet af et Multi-Danmark.

Men denne her modige dansker valgte at fortsatte sin kamp. Han kunne have valgt at bibeholde sit trygge og indbringende liv som advokat. Men han satte alt på spil. Sin karriere, sin familie, sin tryghed og sit liv.

Og så gjorde han det, man aldrig må gøre i vort EU-venlige Danmark: Nemlig at fortælle om virkelighedens Danmark. At vort land ikke længere er ét folk, men et kludetæppe af klaner, der aldrig vil opnå samhørighed – uanset, hvad venstrefløjen eller EU bilder os ind.

Måden, han gjorde det på, var ganske enkelt at gå fysisk ud i de fremmede miljøer og vise os andre den hadefulde adfærd og det hadefulde sprog, man bruger om os danskere i de områder. Og han virkemiddel var at bruge præcis det samme sprog og den samme adfærd som de fremmede – dog med modsat fortegn.

Konsekvenserne for ham udeblev ikke. Alle de pæne og virkelighedsfjerne danskere bliv dybt forarget – over ham. Men ingen af de pæne og virkelighedsfjerne danskere blev forarget over de fremmede, som råbte til denne enlige, modige dansker:

“Din mor er en luder. Du og alle vantro skal dø. Vi ved, hvor du bor. Når vi er mange nok, overtager vi Danmark. Islam står over jeres lovgivning etc.”

Så svarede han dem igen med næsten samme ordlyd.

Det skulle han aldrig have gjort. For når en dansker prøver at tale disse fremmedes “sprog” – for at vise os andre kløften mellem “dem og os”, synes de pæne danskere, at han naturligvis skal i fængsel.

For ingen pæne danskere ønsker at høre sandheden om et Danmark, der på kun fire årtier ikke længere er dansk.

Ingen af de fremmede, der angreb denne dansker, hånede ham med racistiske udtryk, chikanerede ham, kastede sten efter ham eller truede ham med døden, er blevet anklaget. Og ja, vor omtalte dansker overtrådte også flere love eller regler, men det gjorde vore gamle frihedskæmpere fra 2. Verdenskrig også. For det var nødvendigt for at forsvare vort Danmark. Og siden har vi hyldet disse frihedskæmpere. Men i dag er bare det at kæmpe for sit land – en krænkelse mod de fremmede, mod EU – og ikke mindst mod vor røde regering bistået af selv borgerlige politikere, der ikke længere tør kæmpe for et frit Danmark.

PS: Jeg har selv som en ganske, almindelig og fredelig familiefar modtaget adskillige “trusler” fra borgerlige politikere, der mener, at jeg “opildner til had og splittelse” – blot fordi jeg blandt andet i mine læserindlæg er bekymret over de 170 moskeer her i landet, der dagligt præker præcis det modsatte af alt, hvad vi danskere forstår ved demokrati og frihed. Hallo! BORGERLIGE politikere?

PQ – en partiløs borger, der elsker de modige uanset partifarve, der råber vagt i gevær, mens de feje tier. Må deles.