Jeg har aldrig abonneret på ideen om at historien gentager sig selv, idet jeg er ganske overbevist om, at der er for mange faktorer der adskiller de sammenlignelige perioder, derimod udvikler historien sig ofte gennem temaer, tendenser der udspringer af forholdet mellem mennesker og tid.. Forskellene mellem Romerriget og nutiden er sikkert større end lighedspunkterne, ikke desto mindre kan man prøve at se på de faktorer, der fik det vestromerske rige til at gå under – Uanset forskellene er det et faktum, at Romerriget havde en storhedstid og døde ud i takt med at folkevandringerne og kristendommen opstod.
En af historievidenskabens helt store klassikere er værket “Det romerske Riges Forfald og Undergang”, der blev udgivet af englænderen Edward Gibbon i 1776-1788. Gibbon forsøgte at nå til bunds i, hvordan og hvorfor verdenshistoriens måske stærkeste imperium til sidst alligevel gik under. Mange har forsøgt at drage paralleller fra Romerrigets undergang til senere tider for at advare om, at selv de stærkeste civilisationer kan gå under, hvis ikke man vogter sig for potentielle trusler.
Gibbon giver den forklaring på Romerrigets undergang, at det simpelthen bukkede under for sin egen succes. Det var så mægtigt og rigt, at romerne blev slappe og dekadente, og derfor mistede Romerriget styrken til at modstå angreb udefra:
”Roms nedgang var den naturlige og uundgåelige følge af den overdrevne storhed. Velstand modnede det princip, som førte til forfald. De ødelæggende faktorer mangedobledes i takt med erobringernes omfang, og så snart tiden eller tilfældet havde fjernet den kunstige understøttelse, sank den vældige bygning sammen under trykket af sin egen vægt.” (citat fra historieportalen.gyldendal.dk ).
Gibbon nævner også kristendommen som en medvirkende faktor, idet han mente, at den undergravede romernes aktive dyder og krigeriske ånd. – I “Politikens bog om Romerne” er S. W. Rasmussen noget mere forsigtig med at angive enkeltstående årsager til Romerrigets forfald og undergang. Hun skriver: ”(…) Romerrigets undergang har mange og meget forskellige årsager af økonomisk, social, politisk og religiøs karakter. Der er altså ikke blot én enkelt grund til rigets undergang i form af pestsygdom, germanerpres, kejserlig dekadence, ødselhed, kristendom etc..” Germanerpres som udtryk for folkevandrings-tiden
Den romerske hær var ikke længere i stand til at beskytte grænserne i vest pga. ringe mandskabsstyrke – og rustningsfremskridt hos germanerne; en betydelig åreladning var slaget ved Adrianopel (378) og slaget ved Frigidus (394). I øst stod imperiet mod Sassaniderrigets hær. Stadig flere romerske borgere unddrog sig tjeneste i hæren, som nu især bestod af lejesoldater.
Jeg undgår omhygggeligt en en-til-en sammenligning, men noget klinger bekendt,
I sin bog Europas Undergang skriver Murray om det tryk der siden 80`erne har været på Europas grænser. Fx havde spørgsmålet om immigrantbanders sexovergreb op igennem 00- èrne mod lokale kvinder været en åben hemmelighed. Det var noget som ingen ønskede at tale eller høre om, Der var noget usselt og frastødende ved bare at nævne det. Blot det at antyde at mørklødede mænd havde en tilbøjelighed til at misbruge hvide kvinder, syntes så klart at stamme fra en eller anden racistisk kontekst, at det nærmest forekom umuligt at forestille sig, at det kunne ske for ikke at tale om at det kunne debatteres. Britiske embedsmænd var så skrækslagne for overhovedet at nævne sådanne forbrydelser at man i årenes løb havde undladt at reagere. Og da det samme fænomen opstod på kontinentet stod man der med de samme bekymringer og problemer. Bare det at nævne at en stor del af de nyankomne var unge mænd var i sig selv odiøst og kunne udsætte en for skam og afskedigelse. – Jeg kan nævne DR med Vibe Utzons program Detektor gjorde hvad det kunne for at bagatellisere eller bortforklare disse ting, godt hjulpet af Orienterings medarbejder Tage Bauman, det var så pinligt og tåkrummende at man måtte tage sig til hovedet; og på Deadline har vi en person som Steen Nørskov, hvis rasende politiske korrekthed også kan give os brækfornemmelser. MSM, Mainstream-medier som fx DR er for længst blevet en stat i staten der indtil videre er licensfinancieret holdnings-bearbejdelse og meningsmassage i et omfang, som Pol Pot og Mao ville have givet meget for at importere.
Medierne med tilhørende journalister sammen med politiserende universiteter er blevet uadskillelige dele af det offentlige rum i et oikofobisk Europa, hvor kulturflagellantismen/skyldfetichismen for tiden hærger i en grad, der bringer tanken om Romerriget ind i billedet. Som sagt selvfedmen og det identitetspolitiske raseri er som Mørket midt på dagen, der gør hvad det kan for at skjule ”barbarerne ved Paris` Porte” (Dalrymple). I takt med den øgede og voksende import af kulturberigende ”unge” AEH´ere får Det Radikale Venstre og Enhedslisten nye støtter, mens Danmark og resten af Europa bliver ødelagt. En del tyder endda på, at netop de nævnte partier vil alliere sig med fredens apostle og her danne nye flertal i de politiske organer, hvilket igen betyder, at modstanden mod den fortsatte masse-indvandring vil falde. På den ene side har vi en fortsat demografisk bombe, som ingen tilsyneladende har mod til at stoppe, på den anden side politiske partier der vil drage fordel af den voksende muslimske andel af de europæiske befolkninger.
For de meningsdannende eliter er der klart tale om Mørke midt På Dagen, andre har for længst set sammenhængen og de truende skyer i horisonten, selv Merkel siger på en pressekonference (i forbindelse med CDUs valgkamp i 2016) efter at have bekræftet, at importen af en million ”flygtninge” plus minus havde været rigtig…..: Vi har lært af historien. Ingen, ingen, inklusive mig ønsker en gentagelse af den historie” Der var sikkert et og andet de kunne have gjort bedre. I stedet foranstaltede man et øget kaos på kontinentet, idet man pålagde de andre medlemslande at tage deres kvoter. Men vi ved, at det er endeløst. Marrakesh i 2018, Cairo 2020, Beirut 2022 osv … dette vanvid vil med garanti fortsætte.
Om tyve måske fem og tyve år vil man spørge :Hvad var det dog der skete? Og hvem tør åbne øjnene og sige, måske har vi taget fejl? Det får vi ingen politikere til at indrømme!
PS. Brugen af Koestlers titel på en roman fra 1940 peger også frem mod sagen mod Steen Raaschou (manden bag Snaphanen), der er taget til forhør i bedste Stalin-stil. Var der ikkeen der sagde at vi lever i spændende tider….