Soma Mayel under et politisk møde. Billede: Facebook

Der er dækket op med øl og sodavand i Det Radikale Venstres mødelokale på Christiansborg. Partileder Morten Østergaard sætter sig ved mødebordet, hvor han indleder en dialog med partikammeraten Soma Mayel.

Det er en frostklar torsdag aften i de københavnske gader, og kalenderen siger 28. februar 2019.

Soma Mayel, der er bestyrelsesmedlem i en radikal partiforening, lader de politiske ideer flyde frit, og Morten Østergaard lytter interesseret. Der er skænket kaffe i lyserøde plastikkrus, der bærer partiets logo.

De Radikale planlægger et handlekraftigt politisk fremstød – en såkaldt ‘handletank’ – som den muslimske kvinde Soma Mayel skal være en del af.

Hvad, de færreste ved, er, at de radikale partifæller – Soma Mayel og Morten Østergaard – bliver hovedpersoner i en online-skandale, der rammer Udlændingestyrelsen lidt over et år senere.

De sociale medier koger over, og racismeanklager fyger til alle sider, da det i sommeren 2020 bliver afsløret, at en betragtelig del af de ansatte i Udlændingestyrelsen er indvandrere.

“Muslimer i Udlændingestyrelsen hængt ud med navn og billede,” lyder overskriften i Politiken.

Over 40 medarbejdere i Udlændingestyrelsen, hvis navne antyder en muslimsk baggrund, får deres offentligt tilgængelige jobprofiler delt på Facebook.

En af disse medarbejdere er Soma Mayel. En politisk ildsjæl, der diskuterer politiske tiltag med Morten Østergaard – midt i magtens centrum på Slotsholmen.

Soma Mayel er nemlig ikke bare partisoldat i Det Radikale Venstre. Hun er også karrierejurist og fuldmægtig i Udlændingestyrelsen. Her administrerer man familiesammenføringer og asylophold til de tusindvis af migranter, der kommer til Danmark hvert år.

En karrierevej som Soma Mayel har betrådt i næsten fem år, selvom den unge indvandrerkvinde kun er 26 år. Det handler om asylregler, paragraffer og åbne grænser i Soma Mayels arbejdsliv, familieliv samt den politiske kometkarriere.

Soma Mayel er indvandrer. Hun er vokset op i Mazar-e Sharif – Afghanistans fjerdestørste by. Familien Mayel var asylansøgere i begyndelsen af 2000’erne, og familien har prøvet at skulle blåstemples af Udlændingestyrelsens bureaukrati. I dag er magtbalancen skiftet. Nu sidder familiens jurauddannede datter i den styrelse, der håndterer de adgangsgivende asylstempler.

Soma Mayel begynder allerede karrieren hos Udlændingestyrelsen, mens hun studerer jura. Her arbejder hun på et asylkontor, der blandt andet håndterer flygtningekrisen i 2015. Her gik migranterne på motorvejene, mens de desparate politikere indførte smykkelove og teltlejre over hele landet.

Derfor har Soma Mayel, der selv har prøvet asylsystemet indefra, blandede følelser, når det kommer til jobbet hos Udlændingestyrelsen:

“Jeg er totalt stolt. Hvad jeg ikke er stolt af, er den lovgivning, der skabes oppefra,” siger Soma Mayel.

De kritiske ord falder på et tidspunkt, da indvandrerkritikeren Inger Støjberg sætter dagsordenen i Integrationsministeriet. Den stramme udlændingepolitik huer ikke den muslimske medarbejder, der er underlagt Støjbergs politiske visioner.

Soma Mayel har sin egen målsætning om asyltilstrømningen. Den afghanske kvinde håber: “At flere vil blive taget imod, som hun blev det.”

I store træk betyder det, at endnu flere indvandrere skal kunne bosætte sig i Danmark og opleve den skatteyderbetalte velfærd, som Soma Mayel og familien har nydt godt af.

Efter endt jurauddannelse tilbyder Udlændingestyrelsen den muslimske kvinde en magtfuld stilling som fuldmægtig. En post hun bestrider den dag i dag.

Soma Mayel er medlem af Det Radikale Venstre og har stemmeret på partiets landsforsamlinger, hvor den multikulturelle kurs sættes. Det unge partimedlem har direkte adgang til partitoppen samt lederen Morten Østergaard.

Soma Mayel har tætte forbindelser til folketingsmedlemmerne Sofie Carsten Nielsen, Samira Nawa og Kristian Hegaard, når det politiske arbejde udføres. Det er ikke alle radikale partisoldater, der kan bryste sig af det.

Soma Mayel tager smilende selfies med partikoryfæet Marianne Jelved ved festlige lejligheder i partiet. Sidstnævnte har nærmest grundlagt integrationsproblemerne i Danmark qua sit politiske arbejde i 1980’erne og 1990’erne, hvor de muslimske indvandrere strømmede til landet.

“Ja, vi har plads til flere flygtninge og indvandrere. Det er jo ikke en dårlig forretning, hvis man griber det rigtigt an,” siger Marianne Jelved i 1997. Et par årtier senere fortæller Finansministeriet, at ikke-vestlige indvandrere koster danskerne 33 milliarder kroner hvert år.

Den radikale vredesvulkan går i udbrud i sommeren 2020, da en Facebookbruger deler jobprofiler og CV-oplysninger om ansatte i Udlændingestyrelsen:

“Føj for den lede for noget utilgiveligt svineri…Er vi enige om at det her er racisme i Danmark?” raser Morten Østergaard.

9. juni offentliggøres over 40 jobprofiler fra det sociale medie LinkedIn. Alle er nuværende eller tidligere ansatte hos Udlændingestyrelsen. Der er tale om ansatte med tydelige rødder i muslimske lande.

Mange Facebookbrugere udtrykker frustration over, at udlændinge i stor stil er med til at afgøre om, andre udlændinge må bosætte sig i Danmark, hvorefter de får deres familiemedlemmer til landet ved hjælp af familiesammenføring.

Et politisk dilemma, der burde kunne debatteres i et demokratisk samfund. I stedet bruger Morten Østergaard afsløringen som afsæt til grove racismeanklager mod den skeptiske del af befolkningen.

Morten Østergaard fortier, at flere af de ansatte hos Udlændingestyrelsen har varierende tilknytning til Det Radikale Venstre. En væsentlig detalje, der sætter sagen i et anderledes perspektiv.

Spørgsmålet melder sig. Er det grunden til, at De Radikale er særlig aktive i den såkaldte ‘muslim-sag’ fra Udlændingestyrelsen?

Morten Østergaard nævner ikke sin radikale partifælle og tillidsvalgte – Soma Mayel. Meget få borgere er klar over, at Det Radikale Venstre har entusiastiske partimedlemmer placeret på centrale poster i Udlændingestyrelsen.

Ingen journalister spørger Morten Østergaard til dette ‘sammentræf’, hvor hans partisoldat samtidig er betroet jurist i asylsystemet. Hvorfor må danskerne ikke vide dette?

Det radikale partiapparat starter propagandamaskinen i højeste gear og smider det fortærskede ‘racismekort‘ ind i den brandvarme debat.

“Det har været et af de mest uanstændige og usmagelige opslag på sociale medier, som jeg (ufrivilligt) har lagt ansigt til. Som statsansat jurist, så er det her personangreb langt under mit faglige niveau,” siger Soma Mayel, der behændigt undgår at fortælle om sit politiske tilhørsforhold.

Soma Mayel får massiv opbakning fra kollegaerne hos Det Radikale Venstre:

“43 medarbejdere i Udlændingestyrelsen hænges ud med navn og linked-In profil…Kom ikke og sig at der ikke findes racisme i Danmark,” skriver det radikale folketingsmedlem Samira Nawa.

Samira Nawa har rødder i Afghanistan – ligesom asyljuristen og partivennen Soma Mayel. De to afghanske indvandrere kører parløb i Det Radikale Venstre. Få dage før folketingsvalget i sommeren 2019 er Soma Mayel ordstyrer ved et vælgermøde, hvor kandidaten Samira Nawa sidder i debatpanelet.

“Os, der stemmer er os, der bestemmer,” lyder Soma Mayels kampråb under valgkampen. Den afghanske kvinde arbejder på at få flere indvandrere til at stemme.

I juni 2020 fortsætter de radikale racismeanklager på fuld tryk. Folketingsmedlemmet Kristian Hegaard videresender Soma Mayels klagesang om racisme – og det er ikke tilfældigt.

Kristian Hegaard og Soma Mayel har et nært politisk forhold. De er tidligere studiekammerater på jurastudiet på Københavns Universitet, og Soma Mayel er bestyrelsesmedlem i den nordsjællandske partiforening, hvor Kristian Hegaard er valgt til byrådet – sideløbende med sin karriere som folketingsmedlem.

Soma Mayel er en del af det hårdtarbejdende ‘team’, der stemmer dørklokker, sætter plakater op og i sidste ende får valgt Kristian Hegaard til folketinget.

“Ååh sikken en uforglemmelig dag/aften og nat ️,” skriver Soma Mayel til Kristian Hegaard, da hun erindrer valgdagen i 2019.

Kristian Hegaard returnerer med et rungende “ja” til sin politiske kampfælle.

Det er altså Soma Mayels nære politiske venner, der blander sig i debatten om de muslimske ansatte i Udlændingestyrelsen. Her får de radikale politikere fri adgang til massemedierne og kan udskamme deres modstandere:

“Man er nødt til at sige fra over for den slags. Det er totalt uacceptabelt,” lyder der fra det afghanske folketingsmedlem Samira Nawa i Politiken.

De multikulturelle Politiken-journalister glemmer at fortælle om det partimæssige slægtskab mellem Samira Nawa og Soma Mayel, der også har samme muslimske og etniske baggrund.

Sagen om den påståede racisme og Udlændingestyrelsens muslimske medarbejderstab er i høj grad et politisk skuespil, der orkestreres af centrale personer hos De Radikale.

“Uanset om racisme kommer i små eller store forbrydelser hører den ingen steder hjemme ,” skriver Morten Østergaard på Facebook.

Det pludselige fokus på Udlændingestyrelsens religiøse medarbejdersammensætning kommer samtidig med de omfattende raceuroligheder i USA. Morten Østergaard griber straks muligheden for at røre i den danske ‘racismegryde’, så der kan skabes politisk medvind.

Senere melder Udlændingestyrelsens direktør ud, at Facebookopslaget, der afslører de mange muslimske jurister, studentermedhjælpere og afdelingschefer i Udlændingestyrelsen, er meldt til politiet.

Den ubekvemme sandhed må ikke komme frem. Og Morten Østergaard forspilder ikke lejligheden og råber ‘racist’, mens medie- og magteliten klapper i hænderne.

Faktum er, at Morten Østergaards afghanske partiveninde er med til at administrere udlændinges adgang til danskernes velfærd og skattepenge.