“Skal du også have frataget din kontanthjælp?” lyder truslen fra Ikramuddin Safi (der kalder sig ‎Ikramoviic Osv Safi‎ på Facebook).

Det er tabuiseret at tale om medarbejdere med muslimsk baggrund, der besidder centrale poster i velfærdssamfundet. Her oprulles de skræmmende hensigter hos en afghansk migrant, der vil angribe sine politiske modstandere – ved hjælp af en magtposition i et kommunalt job.

Komtanthjælps-truslerne fra Ikramuddin Safi kan meget vel blive til virkelighed for danskerne i nær fremtid.

Ikramuddin Safi, der er midt i 20’erne, studerer til socialrådgiver. Og går alt som forventet, vil den muslimske mand snart udøve sin magt i velfærdssystemet:

“Håber da jeg støder ind i dig en skønne dag på jobcenter,” skriver Ikramuddin Safi.

Indvandreren truer flere danskere i en internetdebat. Og den afghanske mand ved godt, hvor, der skal sættes ind, hvis han skal ramme den marginaliserede del af den vantro befolkning:

“Jeg vil starte med din kontanthjælp. Den skal tages fra dig omgående,” lyder hensigtserklæringen fra Ikramuddin Safi.

Den muslimske socialrådgiverstuderende truer også sin modstander med at anmelde vedkommende til det psykiatriske behandlersystem:

“Og dernæst skal du sendes til psykiatrien,” lyder den direkte trussel fra Ikramuddin Safi.

Straffen for at sige en islamisk socialrådgiver imod er nådesløs. Fratagelse af sociale ydelser og en uberettiget kamp med sundhedssystemet kan været ødelæggende for mange borgere.

Den grufulde sandhed er, at hvis denne afghanske mand får en betroet stilling på et kommunekontor eller et jobcenter, så vil Ikramuddin Safis magtbeføjelser være omfattende.

Ikramuddin Safis socialrådgiveruddanmelse er normeret til tre og et halvt år. Og det ligger fast, at den kommende socialrådgiver var tilmeldt sit studie i efteråret 2018.

Ikramuddin Safi fik, sammen med andre medlemmer af Safi-klanen, det eftertragtede danske pas i foråret 2015. Tilsigelsen om det danske statsborgerskab blev underskrevet af daværende justitsminister Mette Frederiksen. Socialdemokratiet er en del af problemet.

Ikramuddin Safi bor i omegnskommunen Høje-Taastrup, hvor indvandrerproblematikkerne er massive. Han har tidligere arbejdet hos supermarkedskæden Coop samt brødproducenten Kohberg.

Den afghanske indvandrer studerer på socialrådgiveruddannelsen i Frederiksberg Kommune, der ligger i hovedstadsområdet. Et af Ikramuddin Safis store livsmål er ydermere at bygge en moské engang i fremtiden.

De seneste dage har der været fokus på medarbejdersammensætningen i Udlændingestyrelsen.
Her drives det danske asylsystem, og styrelsen står blandt andet for uddelingen af opholdstilladelser og de omstridte familiesammenføringer.

En større del af medarbejderne i Udlændingestyrelsen har vist sig, via en gennemgang af offentligt tilgængelige jobprofiler, at være indvandrere med muslimsk baggrund.

Det har vakt bekymring i brede kredse, at udlændinge administrerer asylsystemets juridiske kringelkroge og tilladelser.

Flere politikere, journalister og meningsdannere har kaldt det ‘racistisk’ og ‘diskriminerende’, at man beskylder muslimske indvandrere og efterkommere for at blande deres religion og deres arbejde sammen.

Faktum er, at store grupper af udlændinge og efterkommere i centraladministrationen beslutter om, andre udlændinge skal kunne bosætte sig i Danmark.

Sagen med den muslimske socialrådgiverstuderende Ikramuddim Safi viser, at det latente had til danskere og religiøse modstandere let kan omsættes i systemiske straffeaktioner eller korrumperende magtudøvelse. Det kan ske, når radikaliserede medarbejdere, som i dette tilfælde, opnår magt i det kommunale velfærdssystem.

Hvis den islamiske vrede kan ramme danskere på kommunens socialcenter, så kan de religiøse embedsfolk i Udlændingestyrelsen også administrere med Allahs lovord i baghovedet.

Det danske velfærdssamfund islamiseres hver dag, og Ikramuddin Safis religiøse vrede kan snart ramme vantro borgere, der har brug for en hjælpende hånd.

Hvornår retter medierne fokus på dette problem?