DR kaster sig ind i valgkampen

Mitt Romney under marchen i Washington søndag 7. juni. Romney lader sjældent en chance gå fra sig til at stikke fingeren i øjet på Trump. Men der spørges om det ikke også var et selvmål.

DR kunne mandag fortælle at en kendt Republikansk senator havde «sluttet sig til» marchen i Washington og så kom alle standardfraserne om «racisme og politivold».

Senere kom oplysningen om at tidligere udenrigsminister Colin Powell siger, han vil stemme Biden. Opslagene gav indtryk af at faneflugten er begyndt.

DR citerede en tweet fra Trump som kaldte Powell «patetisk». Det er hvad det er. Det er ingen overraskelse at Powell og Bush stemmer Biden. De forlod dagens Republikanske parti for længe siden.

Også Romney er en falmet stjerne. Han var den eneste som brød ud og ville give Demokraterne større spillerum under rigsretssagen. Han har også tidligere markeret at han opponerer mod præsidenten.

Indtrykket vælgerne sidder tilbage med er at han sætter sig selv før nationen. Romney stemte for et af rigsretspunkterne mod Trump og han holdt en lang salvelsesfuld tale hvor han påberåbte sig sin samvittighed og Gud. Folk som vifter med Gud får ingen respekt.

Når Romney vil vandre blandt demonstranterne og snakke om «systemisk racisme» trækker folk på skuldrene. De får bekræftet deres antagelse om at han er hvor han hører hjemme.

Den danske offentlighed får ingen opfattelse af hvor agterudsejlet disse politikere er. De er gårsdagens mænd, ganske enkelt fordi tyngdepunkterne har forskudt sig: Langt til venstre og over mod et nyt højre.

Læs bare hvad DRs korrespondent Steffen Kretz får sig til at skrive:
ANALYSE: Bølge af utilfredshed kan koste Trump valget

Mens Trump talte stormede sikkerhedsstyrker en lovlig og fredelig demonstration uden for Det Hvide Hus. Formålet var at rydde et stykke asfalt kaldet Lafayette Square, så Trump efter sin tale kunne krydse pladsen sammen med hærens stabschef og forsvarsministeren og stille op til fotografering foran en kirke med en bibel i hånden.

Symbolikken i den opstillede pressesituation var så tyk, at de færreste amerikanere faldt for den. Stærk mand, omgivet af militærets øverste, forsvarer af kristne værdier.

Det med stormingen er fri fantasi.

Kretz taler med en tidligere CIA-agent der lider af langt fremskreden Trump Derangement Syndrome:

Eller som en CIA-veteran med to årtier som hemmelig agent i Mellemøsten sagde til DR efterfølgende: Hele episoden var som taget ud af en autoritær leders drejebog:

– For det første, fredelige demonstranter, der bliver banket af sikkerhedsstyrker – det er ikke noget, vi ser i et demokrati, siger Marc Polymeropoulos.

– For det andet, forsvarsministeren og hærens stabschef, der går sammen med præsidenten, det var sådan noget, vi så i Saddam Husseins Irak. Og endelig præsidentens opstillede foto alene med biblen i hånden – det minder mig om den slags narcissistisk opførsel, vi så fra diktatorer i Den Tredje Verden.

Anført af DR hører danske medier til at yderste venstre fløj, mens hovedfeltet nu ligger til højre. Det er Demokraterne og Trump-hadende medier som har bidraget til dette med deres hysteriske og fanatiske fremfærd. Amerikanere flest kan ikke lide ekstremisme.

Når de nu hører krav om at opløse politiet, forstår de at det er galskaben som har taget over.

Men selv dette forsøges givet et respektabelt ansigt. Det fortælles der er tale om at bygge et nyt politi op. Virkelig? Bestående af folk fra pøbelen?