Jeg skrev tidligere i dag historien om, at knivmanden, der angreb Rasmus Paludan i Aarhus, havde råbt Allahu akbar, inden han blev skudt. Jeg oversatte Allahu akbar til Allah er stor. Det fik straks flere sproginteresserede Facebookvenner til at kommentere.

Én mente, at Allah er større var den rigtige oversættelse af Allahu akbar, mens en anden mente, at Allah er størst var det mest korrekte.

I årenes løb har jeg også oversat Allahu akbar til Allah er størst (og muligvis også til Allah er større), og i de tilfælde er jeg så blevet belært om, at Allah er stor var den rigtige oversættelse.

Jeg spurgte derfor professor ved Afdeling for bibelsk eksegese på Københavns Universitet – Thomas Hoffmann – hvilken oversættelse, han anbefaler. Her er Thomas Hoffmans svar:

“I grammatikken kalder man det en elativ og er en bøjningsform, som udpeger en attribut eller ting som værende uovertruffen eller usammenlignelig. Den er således lidt anderledes end en komparativ, der angives ved partiklen ‘min’. Det er almindeligt at oversætte takbir, dvs. udbruddet allahu akbar(u), som ‘Gud er stor’, men underforstået ‘Gud er usammenlignelig/uovertruffen stor’. En komparativ kunne i teologisk regi siges at udfordre Guds uovertrufne storhed ved at antyde, at Han faktisk kan sammenlignes med noget. Ja, det er engledans på knappenålshoveder.”

Jeg takker for svaret. Det er sjældent, fagpersoner gider at bidrage med deres specialviden på Facebook. Men Thomas Hoffmann er en undtagelse.

Selvom Hoffmann anbefaler, at Allahu akbar bliver oversat til Gud er stor, vil jeg fremover selv bruge oversættelsen Allah er stor. Det vil jeg gøre for at tydeliggøre, at der i konteksten er tale om muslimernes gud Allah.

Se også
Allahu asghar – Allah er lille