Nyt

En grusom historie om 17-årige Magnus der er født hjerneskadet, og led af ‘angst og depressioner’, allerede før han blev overfaldet af en ‘en gruppe unge drenge’ i Slagelse. Kun en enkelt gerningsmand kom for retten, men vidnerne mistede hukommelsen, så ingen blev dømt. Magnus er siden blevet chikanet flere gange af samme personkreds, der tilsyneladende ikke har en nævneværdig etnicitet. Fra SN.dk – Tavse vidner fik voldsmand frifundet: Nu jagter han sit offer.

“… Gruppen gik til angreb på Magnus Gade, da han påtalte, at deres kast med fyrværkeri og generelle provokerende adfærd var for meget.

De slog en ring om den 17-årige, sparkede ham omkuld og tildelte ham ikke under syv slag og spark i hovedet og på kroppen, mens han i fosterstilling lå værgeløs og forslået tilbage…

Han blev efterfølgende hentet med ambulance, løftet op fra en blodpøl og indlagt med sparkemærker, rifter, åbne sår og ar på sjælen.

… Magnus Gade blev en uge efter frifindelsen opsøgt af drengen sammen med de øvrige, der ifølge det 17-årige offer stod bag overfaldet i november. Det skete i en bybus…

-De truede og lavede grin med mig. De ville flække mig med knojern, hvis jeg nogensinde fik dem i retten igen, gengiver Magnus Gade fra ordstrømmen i bussen.”

“De her kujoner jagter en handicappet dreng. De er iskolde og blæser på regler og retssystemet. (Liselotte Gade, mor)