Kopierede/fra hoften
Det danske særkende
Foto: Lars Hedegaard (2018)
Som en ven skriver, må man frygte, at Danmarks magthavere – fra det yderste venstre til over midten og et godt stykke ind i en blok, der engang var blå – tager ved lære af Angela Merkel og Emmanuel Macron og afskaffer ytringsfriheden. Tag ikke fejl, de sidder og lurer.
Men der er noget særligt ved Danmark, som den engelske forfatter Douglas Murray bemærkede i et nyligt essay.
Man kan vel beskrive det som en slags bondetrods: De rige, berømte, kloge og smarte kan præke, hvad de vil, men her på egnen tænker vi nu vores.
Det var denne trods, der i 1943 var baggrunden for redningen af de danske jøder. Nazisterne skulle ikke komme og fortælle os noget. Og de skulle i hvert fald ikke sende medborgere til den visse død.
Når ytringsfriheden er afskaffet, vil danskerne begynde at spørge, hvad det er, der ikke må siges.
Det må være noget vigtigt, eftersom magthaverne udfolder så store bestræbelser på at undertrykke det.
Dertil er vi ikke kommet, og for at undgå at vi ender dér, må vi blive ved med at slås for åndehullerne i isen.
Det er derfor jeg skriver.
