Forestil dig en tilværelse hvor Carsten Jensen bestemmer hvem der skal komme til orde.
Big Tech er sårbare på to områder, som politikerne kunne have gjort noget ved for længe siden: Skat – de betaler ikke skat i de lande, hvor de tjener pengene – og redaktøransvar.
Tucker Carlson er krystalklar på hvad striden mellem Twitter og Trump handler om: Magthaverne – Big Tech og medierne – forlanger retten til at bestemme hvem, der må ytre sig.
Når DR og TV2 formår at gøre Trump til den store censor, siger det meget om hvor ideologiske og indforståede de er.
De er ikke optaget af at censuren breder sig. De omtaler det ikke.
Publikum må forstå, at hvis Big Tech, medierne og Demokraterne skal kunne ødelægge Trumps genvalg, vil det være ved at knægte konservatives ytringsfrihed.
Signalerne har været tydelig længe og de bliver flere og flere.
Censuren er tiltaget under pandemien. Facebook fjerner indhold, som indeholder andre meninger end WHOs regler og kalder det misinformation. Læger, der har fortalt om erfaringer, som afviger fra retningslinjerne lokale myndigheder har udstedt, har fået deres videoer fjernet af YouTube, selv efter millioner af visninger. Det har vist borgerne, at Big Tech forbeholder sig retten til at bestemme, hvad folk må diskutere.
I Danmark er der ingen sådan diskussion på Tv, for DR stiller ikke spørgsmål ved sundhedsmyndighedernes version. Der er en glidende overgang mellem DR og Sundhedsstyrelsen. Brostrøm fortæller sandheden og studieværten kunne ikke finde på at sætte spørgsmålstegn ved det han siger.
Det er påvirkning i praksis: Ensretning, og det glider ned uden at du mærker det. Folk vender sig bort når de bliver ked af at blive tvangsfodret 24/7, ikke fordi det går op for dem at de bliver hjernevasket.
Når DR angriber Trump er det denne ret til at definere virkeligheden ene og alene, som de forsvarer. DR ønsker ikke noget alternativ, ønsker ikke modforestillinger. De vil have at Carsten Jensen, David Trads og Jens Rohde kan sige akkurat hvad de vil, uimodsagte.
Donald Trump har kunnet twittre uden at blive censureret indtil nu. Republikanerne har ladet Big Tech vokse sig stor som en gøgeunge. De kunne have brugt flertallet de havde de to første år til at ændre loven så Big Tech fik redaktøransvar. Men de gjorde det ikke. Trump har også været forsigtig. Han har haft hænderne fulde. Han har så mange modstandere indenfor statsapparatet, at han må prioritere.
Men det sidste år har Big Tech gearet op til valget. De har aldrig godtaget resultatet fra 2016 og lægger ikke skjul på det. Det må ikke gentage sig.
Censur i praksis
Men dermed afslører de sig som anti-demokratiske. Stadig flere vælgere stifter personlig bekendtskab med censuren. De bemærker det når indlæg slettes. Til at begynde med er det blot en irritation, efterhånden siver det ind at Big Tech vil bestemme ikke bare hvad du må læse og se, men også hvad du må mene.
Tyranni
På amerikansk kaldes dette tyranni.
USA blev oprettet som et oprør mod tyranni. Det er denne refleks som vågner når Big Tech strammer grebet.
Europæere er sløvere, mere splittet og har færre resurser. Amerika har nu et væld af nye medier. Alle ved at CNN, New York Times og Washington Post er blevet ideologiske og ikke længere er liberale i den gode betydning.
Men danske medier bruger dem fortsat som kilder og autoriteter.
Det er selvsagt fordi danske medier er blevet lige så autoritære og ideologiske. Og de hader tanken om at nogen skal stille dem til ansvar, derfor fjerner de kommentarer på rad og række, så overfladen ser helt blank ud.
Det er det, som er det uhyggelige ved censur på nettet: Når noget er fjernet efterlades der ikke spor.