Den liberale elite er grebet af en dyb, dyb frygt for det der udspiller sig. Men i stedet for at erkende problemerne, angriber de vanlige borgere og især de der protesterer. Kvinder ved Absalons rytterstatue i København. Foto: Steen Raaschou

Amy Chua har en vigtigt pointe formidlet af Mikael Jalving i hans anmeldelse af bogen ”Den store amerikanske stammekrig”: Amerikanerne drog ud for at gøre verden amerikansk efter liberalt forbillede. Efter årtier med krig har de måttet indse at det er umuligt og efterlader sig nu kun garnisoner, omtrent som Romerriget.

Men det der er mere alvorlig er at tribalismen er kommet “hjem” og den dyrkes ivrigst af eliterne på vest- og østkysten.

Dette er stik i modstrid med det verdensbillede, som danske medier formidler hver eneste dag: Ifølge dem er det Trump, der er den store tribalist.

Sågu er det ej. Trump er patriot. En patriot af historiske dimensioner. Hvis ikke Trump havde entret scenen ville Kina have overtaget magten. De ville ikke have spurgt om lov til at købe Grønland. De ville have forlangt øen serveret på et fad.

Trump har talt til den dybe patriotisme, der bor i amerikanernes hjerter. Den, der har reddet Europa tre gange fra undergangen.

Nu har Kina formået at fremprovokere den samme patriotisme, der besejrede Tyskland, Japan og Sovjetunionen. Den røde Drage, kineserne, ser ikke ud til at forstå hvilke kræfter de har udløst.

Trump kommer ikke til at falde til patten. Han er omgivet af medarbejdere, folk som Peter Navarro, der ikke har nogen illusioner om Kina. De er forberedt på alt. Også eskalering til krig.

Den ultraliberale elite har haft fede år på at eksportere arbejdspladser til Kina. Den er gennemskuet.

I tillæg har de kørt en ideologi frem, der er den værste hadefulde ideologi, bestående af identitetspolitik, ødelæggelse af kernefamilien, Gud, ytringsfrihed, ret til at bære våben og had mod konservative kristne og hvide, særlig mænd. Det er denne ideologi, der splitter USA og sætter grupper op mod hinanden.

Danske medier efterplaprer de Trump-hadende medier. De udsætter deres brugere for en hjernevask vi må tilbage til Sovjetunionen for at finde magen til. Det samme sker i Norge og Sverige.

Hvornår blev medierne en trussel mod demokratiet, mod pressefriheden? Det er en af de store gåder i vor tid.

Journalister er ikke længere journalister, de er blevet aktivister og de driver en uafladelig krig mod sandhed og frihed.

Det er ikke til at tro.