Sorte sydafrikanere er de senere år blevet mere ‘racebevidste’, lød det fra en forsker på Radio4 tirsdag eftermiddag, og hudfarve betyder alt for visse segmenter. Morten Uhrskov kommenterer en bizar artikel af en sort jødisk kvinde på JP.dk – ‘Farvede mennesker oplever klimasorg dybere end hvide mennesker’.

“Man skulle ikke tro, at det var muligt at forfatte en artikel med en overskrift som den ovenstående, men det er det i 2020. Vice er et tidsskrift, der udkommer månedligt i 900.000 eksemplarer.

Den 14. maj i år bragte Vice en artikel af en Nylah Burton med titlen ‘People of Colour Experience Climate Grief More Deeply Than White People’.

Artiklen ville være uinteressant, hvis det ikke var fordi, at den ligger i forlængelse af en udvikling, hvor minoriteter af enhver slags – seksuelle som ikkehvide – skal have skovlen under den onde hvide mand, der i parentes bemærket har stået for 97 pct. af alle afgørende naturvidenskabelige opfindelser, der som bekendt er kommet hele kloden til gode.

Læg vel mærke til, at identitetsminoritetsfolk aldrig behøver at have styr på data. Det passer naturligvis ikke, at mennesker i det globale syd – for nu at bruge den betegnelse – oplever større ‘klimasorg’ end hvide mennesker.

Pew Research, som er særdeles anerkendt, undersøgte sagen for ca. et år siden.

Resultatet var, at der er en overvægt af lande med en europæisk befolkning, der bekymrer sig meget om klimaforandringer. Der er også en del udviklingslande som Kenya og Filippinerne, der ligger højt, men det er nonsens at hævde, at farvede mennesker, forfatterens egen betegnelse, skulle nære særligt høje ‘klimasorger’.

Min vane tro vil jeg nu gengive (oversatte af mig) citater fra den bindegale artikel, to får række:

‘Som vi ser det med COVID-19 udbruddet, står farvede over for miljøracisme, særligt sorte og oprindelige folk skal bære den største byrde under krisen…[vi] bliver udskiftet i et langt højere tempo – men vi bærer byrden ved klimakrisen dybt inden i os’. …

‘Enhver kan opleve klimasorg uanset deres identitet [hvor venligt af den woke forfatter]. Men for os, og vores vrede, har vores sorg rødder i århundreder af pinefuld historie sammen med den økologiske vold, der hamrer imod vores samfund.’”