Kommentar

I Danmark, og andre europæiske lande for den sags skyld bliver folk flest stærkt påvirket af hvordan medierne fremstiller USA og præsident Donald Trump. Den ustoppelige nedrakning, latterliggørelsen og skræmmedrevne journalistik gør at den europæiske befolkning vender sig væk fra landet som man, utrolig nok, samtidig forventer, vil komme til undsætning i en krigssituation. Hvem vil fylde dette forvirrede vakuum? Jo, Kina.

I løbet af bare et år er stemningen vendt drastisk i Tyskland i valget mellem Kina og USA. Fra 50 procent som gav sin tillid og støtte til USA i 2019 er dette faldet til 37 procent i 2020. Og det er det, som Kina har profiteret af. De er steget fra 24 procent til 36. Dette er en farlig udenrigspolitisk udvikling for Tyskland og for Europa.

For europæiske politikere er det Kina det gælder og ikke USA. Man ser ikke længere den totalitære og undertrykkende kommunisme, som ligger til grund for samfundet. Hvordan myndighederne kontrollerer og kører sin egen befolkning over. Hvordan folk som tager til genmæle forsvinder.

Man ville have troet at Coronakrisen ville have gjort Kina til en ugleset nation, som ikke hindrede spredningen til resten af verden. Og som fremdeles tillader udendørs markeder, hvor levende dyr sælges og som også tidligere har været arnestedet for livsfarlige virus som spredes fra dyr til mennesker.

Den australske statsminister Scott Morrison gik hårdt ud mod Kina efter Corona udbruddet. Han ville hindre Kina i at købe australske selskaber, som vakler under krisen, op. Men så gik han et skridt videre. Han sagde at Kina var ansvarlig for at slippe virusset løs på resten af verden og tog til orde for en uafhængig granskning af virussets ophav. Kom det fra vådmarkedet i Wuhan, eller fra et laboratorium? Var det et uheld eller en bevidst terrorhandling?

Scott Morrisons initiativ, som også fik 122 andre lande på ideen om granskning med, blev dårlig modtaget i Kina. Kina sagde at Australiens forhold til Kina ville blive ødelagt til det uigenkendelige. Kinesiske medier kørte en kampagne mod Australien, hvor de kaldte Australien «et stykke tyggegummi under Kinas sko». Kinas ambassadør i Australien, Jingye Cheng, truede med boykot og handelssanktioner og mandag indførte Kina en 80 procent importtold på landbrugsproduktet byg fra Australien. Kina udgør halvparten af Australiens marked for byg. For en uge siden indførte Kina et stop for import af kød fra fire australske slagterier. Australske medier er ængstelige for at have trådt Kina over tæerne. Paul Kelly skriver i The Australian:

Følgerne for Australien er alvorlige. Verdensøkonomien og den australske økonomi har brug for Kina i opbygningen efter COVID-19. Det gælder australske job. Dilemmaet opstår fra Kinas natur, som en fejlfuld kæmpe – en økonomisk supermagt med et autoritært system og tankegang. De har løjet for hele verden over virussen og kører på med ren og skær mobning af Australien og andre lande i søgen efter overheredømme.

Australiens Scott Morrison forsøgte, men han fik ikke EU med sig på sin krasse kritik af Kina. Verdens Sundhedsorganisationen (WHO), besluttede tirsdag at der ville blive en granskning af virussets ophav, men uden at Kina blev nævnt. USA har truet med at forlade WHO fordi Trump mener at WHO promoverer misinformation fra Kina.

Fra Twitter:

Trump kommenterede WHO’s forhold til Kina således:

De er en kinesisk dukke, de er Kina-fikseret for at sige det pænere. De gav os en masse dårlige råd. ”

I et brev til lederen af WHO, Tedros Adhanom Ghebreyesus, skrev Trump:

”Det er tydeligt, at de gentagne fejltagelser fra dig og din organisation i reaktionen på pandemien har været ekstremt dyre for verden,” skrev han. ”Den eneste vej frem for Verdenssundhedsorganisationen er, hvis den rent faktisk kan demonstrere uafhængighed fra Kina”.

“Hvis WHO ikke forpligter sig til væsentlige forbedringer inden for de næste 30 dage, vil jeg gøre USA’s midlertidige indefrysning af tilskud til WHO permanent og genoverveje vores medlemskab.”

EU, med Tyskland og Merkel i spidsen, stiller sig bag både WHO og Kina. Merkel har da også undladt offentligt at kritisere Kinas brud på menneskerettighederne. Den tyske regering har også tilladt Huawei at bygge 5G i landet.

Europæiske medier mørner befolkningen til ukritisk at tage Kina ind i varmen og at lukke USA og Trump ude. Det sker på samme måde som med indvandring og klima. Vi skal skamme os, hvis vi har et kritisk syn på nogen af disse sager. Desværre er medierne fulde af journalister, som mangler tyngde og som ikke længere kender historien. Det er kun få som ser sammenhængen og helheden. Politikerne læser og hører nyheder akkurat som alle andre. De er selvsagt heller ikke upåvirket af manglende kritisk journalistik.

Vi vil se det sørgelige resultat af dette om nogle år.

Kina har i årevis købt op i Europa. De ejer store dele af græske, belgiske, spanske og hollandske havne. En hel rapport er skrevet om den strategiske udvikling af de kinesiske opkøb. Også italiensk tekstilindustri (ja, der hvor virusset ramte hårdest) har fået mange kinesiske ejere. Nu vil opkøbene accelerere.

I dag meldes det også at Kina er blevet ny storaktionær i Norwegian. Nato advarer mod opkøb i kølvandet på Coronakrisen.

”De geopolitiske virkninger af pandemien kan blive betydelige,” sagde Jens Stoltenberg. “Nogle allierede (er) mere sårbare i situationer, hvor kritisk infrastruktur kan blive solgt ud,”

Hvem køber kritisk infrastruktur efter krisen? Jo, det gør Kina. Men det sagde Jens Stoltenberg ikke højt.

Australien vedtog en midlertidig lov for at beskytte selskaber mod opkøb fra udlandet som følge af coronakrisen. Et eksempel til efterfølgelse.

The Times    DW     Forbes

 

Oversat af Karsten Søberg