Forsker om Trumps ‘fascistiske æstetik’: Forfører fordi ‘vi ikke længere genkender den som fascistisk’

DIIS-forsker Helle Malmvig ser en farlig fascisme, der minder om 30’erne mange steder, eksempelvis hos Donald Trump. Han er godt nok ikke diktator og promoverer heller ikke en totalitær ideologi, men han lægger hånden på hjertet når nationalsangen spilles, og kigger stift ud i horisonten. Det er sådan det hele starter, må man forstå.

Nyd blot citaterne fra dagens overdrevskronik i Politiken – Debat: Den fascinerende og dødsensfarlige fascisme.

“… Det er en æstetik, vi måske troede fik sit endeligt med Anden Verdenskrig. Men som jeg vil påstå stadig er med os og rækker helt ind i det politiske maskinrum. Vi ser f. eks. den fascistiske æstetik i valgkampagner, og når der skal mobiliseres til krig.

Den viser sig så forskellige steder som i Trump regeringens politiske kampagner og shia-militser, der rekrutterer til krig på slagmarkerne i Irak og Syrien. Fascisme ER ikke blot en bestemt politik, partiprogram eller en autoritær styreform. Det er også en helt særlig form for æstetik og kulturelle tænkemåder, som vi ofte overser eller umærkeligt bliver forført og underholdt af.

… Men findes de træk ikke også i vores liberale demokratier? Trump-regeringen er naturligvis ikke et fascistisk styre og promoverer ikke en totalitær ideologi. Men de politiske kampagner og iscenesættelse trækker på fascistisk ikonografi og idealer.

Trump skød tidligere i år valgkampen i gang ved et racerløb i Daytona. Præsidentens Air Force One flyver først lavt hen over det jublende stadion publikum og tager så endnu en runde. ‘USA, USA, USA’, råber mængden taktfast, og tv-kameraerne panorerer hen over de begejstrede ansigter. Hjemme i stuerne ser 11 millioner tv-seere med.
Som i åbningsscenen til Riefenstahls ‘Viljens triumf’ stiger Trump nu ned fra himlen til sine undersåtter forsamlet på stadium. Nationalsangen spilles, og præsidenten lægger hånden på hjertet og kigger med et stift blik ud i horisonten. Det er nøje tilrettelagt. Trumps inderkreds kender betydningen af orkestrering og iscenesættelse.

Trump selv er vokset ud af reality-tv’s manipulation med virkeligheden. … Den fascistiske æstetik er et effektivt redskab til at mobilisere en hel befolkning og derfor også til at mobilisere til krig. … Den fascistiske æstetik stadig er med os – i populærkulturen, i de politiske kampagner, og når skal der mobilseres til krig.

Den fascinerer og forfører stadig, måske fordi vi ikke længere genkender den som fascistisk.”