PFLP-leder Ghassan Kanafani med Japanese Red Army-leder Fusako Shigenobu, Beirut, 1971

Jeg har flere gange skrevet om PFLP-terroristens danske enke Anni Kanafani, som jeg første gang hørte på P1 i 00’erne, ikke for at angre PFLP-angreb, men for at tale om palæstinensernes og hendes kamp for en bedre verden (sic). Folkekirkens Nødhjælp har forlængst valgt side i konflikten, eksempelvis ved at opføre en symbolsk ‘apartheidmur’ under Roskilde Festivalen i 2012. God dyb artikel i Kristeligt Dagblad, der har talt med historikerne Bent Blüdnikow og Maradona Isho, samt den amerikanske lektor i statsvidenskab Mark Ensalaco.

Billedet viser PFLP-leder Ghassan Kanafani sammen med Fusako Shigenobu, leder af Japanese Red Army (JRA), under et møde i Beirut i 1971. Året efter udførte JRA på vegne af PFLP angrebet på Lod Airport ved Tel Aviv, hvor 26 rejsende brutalt blev majet ned med skud fra stormgeværer, herunder 17 kristne pilgrimme fra Puerto Rico. Fra Kristeligt Dagblad – Kritik af kirkelig støtte til fond opkaldt efter terrorgruppes talsmand (kræver login).

“Fra flere sider møder Folkekirkens Nødhjælp nu kritik for at støtte Ghassan Kanafanis Kulturfond, som arbejder med palæstinensiske flygtningebørn i Libanon. Fonden er opkaldt efter den palæstinensiske journalist og forfatter Ghassan Kanafani, som var talsmand for den marxistiske palæstinensiske Folkefront til Palæstinas Befrielse (PFLP) og blev dræbt af en bilbombe i 1972. PFLP blev dengang kendt verden over for en række flykapringer og har siden 2002 stået på EU’s terrorliste.

… Folkekirkens Nødhjælp har ikke noget problem med at støtte fonden, oplyser generalsekretær Birgitte Qvist-Sørensen. Fondens arbejde drives af Ghassan Kanafanis danske enke, Anni Kanafani, og Folkekirkens Nødhjælp støtter fondens arbejde sammen med mange andre donorer, herunder den schweiziske regering.

… Foreningen til støtte for Kanafanis Børnefond oplyser på sin hjemmeside, at Folkekirkens Nødhjælp ‘i mange år’ har støttet Ghassan Kanafanis Kulturfond, og foreningen henviser på hjemmesiden direkte til en kontaktperson i Folkekirkens Nødhjælp.

Fonden var imidlertid også til debat sidste år, da DR-programmet ‘Anne og Anders i Mellemøsten: Libanon’ berettede om Ghassan Kanafanis Kulturfond uden at fortælle, at han ‘kæmpede for den palæstinensiske sag, blandt andet som talsmand for PFLP, som både Israel og EU anser for en terrororganisation’. …

… Foreningen til støtte for Kanafanis Børnefond afviser kritikken og betoner, at Ghassan Kanafanis Kulturfond er en ‘apolitisk kulturel og humanitær organisation’ opkaldt efter ‘den kendte palæstinensiske forfatter, redaktør og journalist Ghassan Kanafani‘…”

Apropos Anni Kanafani, Ghassan Kanafanis danske enke.

“I sommeren 1971 havde Gotfred Appel selv i Beirut forhandlet med `Fronten’s militære leder, Wadi Haddad, og i de følgende år var det Holger Jensen, som stod for rejserne til PFLP’s hovedkvarter. Ud over måske et par af hans fortrolige ved ingen i dag, hvem Holger havde kontakt med, og hvilke aftaler han indgik. `Æblerne’s primære aktiviteter fra midt i halvfjerdserne kunne dog tyde på, at i hvert fald et af ønskerne fra PFLP’s ledelse har været bidrag af kontant økonomisk art.

Nogle tidligere KAK’ere mener i den forbindelse at vide, at Holger i perioden gennemgik en særlig avanceret træning i PFLP’s lejre. Træningen skulle have omfattet en bred vifte af illegale færdigheder fra biltyverier til kidnapninger. Uanset hvilket indhold æblernes samarbejde med ‘Fronten’ havde i halvfjerdsernes første halvdel, kan det ikke have undgået at gøre danskerne til part i disse års skjulte, men mere og mere intense og hadefulde krig mellem PFLP og den israelske stats efterretningsvæsen. KAK’erne oplevede således flere gange, at ledende PFLP’ere, som de havde forhandlet og samarbejdet med, blev udsat for attentater fra israelsk side. I juli 1972 blev for eksempel redaktøren af Fronten’s blad Al-Hadaf, forfatteren Ghassan Kanafani, og hans 21-årige niece sprængt i luften i parkeringskælderen under Kanafanis hus i Beirut af en israelsk bilbombe. Allerede tre år tidligere havde de første KUF’ere mødt Kanafani i Amman, og flere af gruppens medlemmer bevarede i mange år kontakten til hans danske enke.” (Peter Øvig Knudsen, Blekingegadebanden, Bd. 2, s. 181)