Collage: Bilal og Mohammed Warrad, tidligere ejeren af A-Vask
De libanesiske brødre fik tilbage i 2013 en dobbeltside i Berlingske, hvor deres succeshistorie blev set som et eksempel på iværksætteri blandt indvandrere, selvom de på daværende tidspunkt allerede havde haft en sag om sort ansættelse af asylansøgere til 30 kroner i timen. Foretagsomheden lå i ‘generne’, forklarede Mohammed Warrad, det var et bidrag til samfundsøkonomien, og ‘vores tak til Danmark, der har budt os velkommen’. Virkeligheden overgår ofte fantasien. En historie fra DR Online – Ny mulig svindelsag rammer Forsvaret: Millioner fossede fra styrelse til familiefirma.
“En ny og stor mulig svindelsag har ramt Forsvaret. I årevis flød millioner af kroner fra Forsvarsministeriets Materiel og Indkøbsstyrelse (FMI) i Ballerup til det familieejede vaskeri A-Vask i Taastrup.
Firmaet vaskede, strøg og reparerede uniformer og en række andre tekstiler for Forsvaret. Men rene uniformer var ikke det eneste, der blev sendt ud fra de svanemærkede vaskerier i Taastrup og Aabenraa. Oppustede regninger blev angiveligt også overbragt til FMI, der i årevis og uden betænkeligheder betalte millioner af kroner for ydelser, som de aldrig modtog.
Den formodede svindel og overfakturering stoppede først i januar 2019, efter vaskeriet A-Vask kort forinden var blevet opkøbt af milliardkoncernen Berendsen Textil Service, der selv henvendte sig til Forsvaret med svindelmistanken.’
… Ifølge DR Nyheders oplysninger er der tale om et tocifret millionbeløb.“
“Succes. … I begyndelsen af det nye årtusind susede de to libanesiske brødre Mohammed og Bilal Warrad rundt som chauffører med nyvaskede måtter for et stort vaskeri. Pludselig slog det dem: Den her type virksomhed kunne de selv skabe. Bare bedre. … ‘Det ligger i generne,’ forklarer Mohammed Warrad, der er administrerende direktør i firmaet. … ‘Det her er vores tak til Danmark, der har budt os velkommen. Nu betaler vi tilbage ved at tage del i samfundsansvaret...’ … ‘Det bliver ikke ved med pizzeriaerne. Det er ved at vende. I den kommende generation af efterkommere vil der skyde nye selskaber op med for eksempel advokat-og rådgivningsfirmaer, der kan bidrage til det danske samfund,’ forudser Mohammed Warrad.”(Berlingske, 12. december 2013)