Trumps tidligere nationale sikkerhedsrådgiver, general Michael Flynn, er med det amerikanske justitsministeriums beslutning grundlæggende blevet frikendt for det justitsmord, FBI fabrikerede, som et improviseret led i deres forfejlede forsøg på et statskup.

Antagelsen hvilede på en erkendelse om at Trump og hans hold nok var gode til at læse det politiske landskab, når det drejede sig om at give vælgerne, det de ville have (den rigtige kandidat til den rigtige politik), men var uvidende om, hvor sinistert magt blev udøvet bag kulisserne. Bortset altså fra Flynn, der kendte efterretningstjenesterne indefra. Flynn blev i sin tid gået fra den amerikanske udgave af Forsvarets Efterretningstjeneste, dels fordi han havde arbejdet på at få CIAs hemmelige operationer til audit og dels fordi han havde kritiseret Obama regeringens politik i Afghanistan.

Flynn var manden, der ville rense ud i den stadigt mere korrupte kultur, som spredte sig fra den stadigt mere politiserede efterretnings-elite, i et uskønt samspil med politikerne.

Så FBIs daværende direktør, den enormt høje James Comey, så sit snit til at udnytte den nye administration, som den organiserede sig i Det Hvide Hus, og, som han pralede med i sin bog, med den lige dele afslørende som selvhenførende titel ‘I En Højere Sags Tjeneste’ og til adskillige bog promoveringer. Han sendte “et par fyre derover” for at tale løst med Flynn omkring samtaler Flynn havde haft med Ruslands daværende ambassadør, noget som FBI allerede vidste alt om i forvejen. A perjury trap, som det hedder. For pludselig var en løsere samtale, hvor Flynn var forsikret om at han på ingen måde behøvede en bisidder i form af sin advokat, for alle var jo venner og på samme hold, forvandlet til en afhøring.

“What is our goal? Truth/admission or to get him to lie, so we can prosecute” funderede en højstående FBI leder i sine personlige notater, fra et møde med andre højtstående kollegaer. Og svaret på spørgsmålet var at meningen var at begå højforræderi og ikke bare almindelig kriminalitet.

Skønt de to FBI fyre Comey sendte over til det Hvide Hus fandt Flynn ganske ærlig og troværdig, sammenholdt man sine på forhånd indsamlede oplysninger med Flynns svar og fandt at der var nogle datoer for nogle møder, der ikke stemte og pludselig blev Flynn anklaget for at have løjet til FBI. En farce, som medierne udlagde som bevis for, at Trump omgav sig med kriminelle. FBIs uendelige juridiske og økonomiske ressourcer fik hurtigt ruineret Flynn, der måtte sælge sit hus og til sidst erklære sig skyldig i at have løjet. Det var ganske ironisk at FBI selv havde løjet for Kongressen om, hvorledes man tilbage fra 2009 ulovligt samlede informationer på alle amerikanske statsborgere, delte dem med et par private organisationer, der igen delte dem med hidtil nu, ukendte trediepart.

Men operationen var nødvendig, fordi man ellers ville blive afsløret i at have Trumps ‘wires tapped’, som man også havde sendt spioner ind i Trumps valgkamps-organisation. Alt sammen som en udløber af Operation Crosfire Hurricane, en efterretningsundersøgelse, der skulle finde en forbindelse mellem Trumps valgmaskine og ‘russerne’. Operationen byggede grundlæggende på en rapport udarbejdet af en tidligere engelsk efterretnings-agent, Cristopher Steele, på vegne af Hillary Clintons valgkamps-maskine. Steele havde samarbejdet med russere, men åbenbart ikke med ‘russerne’ for at finde afsindigt smuds på Trump, som FBI måtte sande var det rene opspind. Eller det kunne ikke underbygges, som de formulerede det, som man gør, når man gerne vil have mistanker til at hænge ved. Ikke desto mindre brugte de Steeles rapport til at overbevise FISA domstolen, der afgjorde dommerkendelser i forbindelse med at efterforske amerikanske statsborgere, som havde kontakt, frivilligt eller ufrivilligt med fremmede efterretningstjenester. Et andet brud på normal procedure end at lyve for domstolen var ikke at informere den mistænkte om at være muligt eksponeret for fremmede efterretningstjenesters lumpne gøren, men bare at bygge en sag ud fra en antagelse om skyld.

Så mens vi er nogle der har fulgt med i hvorledes dette kupforsøg ville blive afsløret, har de fleste medier bakket op om kupmagerne og i næsten tre år, dækket sagen som var Trump illegitimt indsat af ‘russerne’. Den største konspirationsfortælling i historien, som var så nem at gennemskue som konspirationer om amerikanerne virkeligt var på Månen i 69, hvem der i virkeligheden skød Kennedy og hvorfor Prinsen af Wales så sig nødsaget til at myrde prostituerede i 1880ernes London. Og ikke nok med det, flere af Kupmagerne kom på TV som eksperter i dette teater, hvor de sad og fortolkede grynede billeder fra the Grassy Knoll, så skygger falde forskelligt på Månes overflade (sløset af Kubrick, men alle laver fejl) eller fremviste et gammelt klæde med noget blod, der er fundet i et dødsbo.

Understøttet af anonyme kilder kunne man spekulere, “hvis det her er sandt…” helt ud på overdrevet. CNNs juridiske analytiker Jeff Toobin sagde endda “Er i klar over, at hvis dette er sandt” om en detalje i tidligere ambassadør Steven Sondlands vidneudsagn “så beviser det alle vores fantasier”. Ordet han brugte var fantasier, men han fantaserede rent faktisk selv, som resten af studiet og de fleste konkurrerende kanaler, for Sondland sagde ikke det de troede. Faktisk benægtede han det kategorisk.

“A nation can survive its fools, and even the ambitious. But it cannot survive treason from within” skal Cicero have sagt. Trump har sagt at “Truth is a force of nature!” Må det bedste udsagn vinde.