Maria Kondrup, Ramanda-fastende københavner, 2018; Foto: FB
Man kan ikke ligefrem beskylde DR for at sløre sit lefleri for Islam, og her under Ramadan får den fuld skrue. på DR Online ka man for eksempel læse en Ramadan-dagbog skrevet af 26-årige Saleh Abdul Ghani, og 27-årige ‘Maria’. Det nævnes at ‘Maria’ læser arabisk på Københavns Universitet, og faster i sympati med sin tunesiske kæreste. Maria Kondrup er en helt klassisk ‘Verdensredder’, der stemmer blodrødt, og kæmper hårdt for alle andre end danskerne. Det gør hun blandt andet i Indvandrer Kvindecentret og Folkekirkens Nødhjælp. Fra DR.dk – Syv dage med faste og stærk selvdisciplin: Følg Maria og Saleh i ramadanens første uge.
“DR har fulgt to unge i den første uge. For hvordan påvirker det hovedet og maven, når man kun spiser to gange om dagen? Og hvordan holder man sig selv op på de mål, man har sat sig, når sulten og tørsten for alvor sætter ind?
26-årige Saleh Abdul Ghani fra Vejle er en erfaren ramadan-faster. Han gør det for 13. gang, men i år er det anderledes. Coronaen får ham til at udnytte ramadanen fuldt ud med Koran-læring og sund livsstil samtidig med et fuldtidsarbejde. Men trætheden hærger, og en burger frister.
27-årige Maria fra København kommer fra en helt almindelig dansk familie. Hendes kæreste er muslim, så det her er en oplevelse, hun deler med ham. Sidste år forsøgte hun at faste i to uger, da hun boede i Tunesien, og i år går hun all-in og faster hele måneden, mens hun læser op til en eksamen i mellemøstens sprog og samfund – på arabisk.”
“Andre mennesker og kulturer har altid interesseret mig, og min kæreste er muslim, så det her er også noget, jeg blandt andet gør for at være solidarisk med ham.” (Maria Kondrup)
“Jeg startede den her ramadan med et konkret mål om at snakke og sladre mindre om andre. Simpelthen skære ned på gossip’en. Ramadanen handler blandt andet om at foretage gode gerninger. … Jeg har én gang taget mig selv i at starte på at sige noget negativt om en anden, og da stoppede jeg mig selv. Jeg holder dog stadig på, at det er et godt mål, og noget man bør stræbe efter at efterleve.” (Maria Kondrup)
“I bilen på vej derhen hører vi Isam B’s ramadansang. Den er virkelig fin og smuk, og den rammer stemningen i den her måned rigtig godt.” (Maria Kondrup)
“Jeg har en samtale med én fra mit studie, der er muslim. … Han har nogle interessante perspektiver, og hans overordnede pointe er, at hans Gud er barmhjertig og tilgivende. Han vil mennesker det bedste, og han ved, at vi fejler, så han havde tiltro til, at Gud ville se det gode i ham.” (Maria Kondrup)
“Det er en helt anden oplevelse at holde ramadan i et ikke-muslimsk land, og jeg savner stemningen fra Tunesien sidste år…” (Maria Kondrup)”