Nyt

“Vi må have en samlingsregering med Støjberg, Messerschmidt, Vermund, Jarlov, Vanopslagh og Henriksen.”, skrev en kommentator her på siden tidligere i dag. Sandheden er desværre, at hvis der var valg i dag, så ville kun tre af de nævnte klare skærene. Det strammerflertal højrefløjen er nødt til at sætte sin lid til, omfatter i skrivende stund sølle fjorten mandater. Det er ikke nok til en samlingsregering. Det er ikke nok til en mindretalsregering. Det er noget nær statsgaranti for status quo i forhold til alt væsentligt.

Netavisen Pio jubler over seneste Voxmeter-måling – Ny rekordmåling: Socialdemokratiet alene er større end hele oppositionen.

“Socialdemokratiet står dermed til hele 68 mandater, mens den samlede opposition bestående af Venstre, Dansk Folkeparti og De Konservative står til 66. …

Samlet set, så er der flyttet 13 mandater fra den blå blok og over til den røde, siden valget.

Venstre står til at få opbakning fra 20,9 procent af vælgerne… I denne uge ligger Dansk Folkeparti med 7,2 procent fortsat et stykke under valgresultatet og hvis der var valg i dag, ville Kristian Thulesen Dahl miste yderligere to partifæller i folketingsgruppen.

Hverken Liberal Alliance eller Nye Borgerlige står til at krydse spærregrænsen. Heller ikke Rasmus Paludans parti Stram Kurs, der fortsat er opstillingsberettiget, står til at komme ind.