Det Danske Bibelselskabs 2020 Bibel-oversættelse er et overgreb mod både jøders og kristnes tro og et angreb på den jødiske stat Israels historie såvel som på det jødiske folk. Fotoet: En kopi af den første komplette oversættelse af den kristne Bibel til dansk, trykt i 1550 for Kong Christian III af Danmark, udstillet på Frederiksborg Slot, Danmark. (Billedkilde: Bjoertvedt/Wikimedia Commons)

Selvom den autoriserede danske Bibel-oversættelse fra 1992 stadig var på plads, udgav Det Danske Bibelselskab (DBS) i 2012 et revideret Nyt Testamente [kaldet Den Nye Aftale, 2007; overs.], som helt udelod ordet “Israel” eller erstattede det med “jøder” eller “os”. Det besynderlige motiv bag denne usædvanlige handling var, som nogle danskere erindrer, at undgå, at danske kristne lutheranere kom til at forveksle det bibelske Israel med den moderne stat Israel. Danske kristne protesterede voldsomt. Helt uforstyrret har DBS nu i 2020 udgivet en komplet og revideret Bibel med den samme anti-Israel-version af Det Nye Testamente intakt, plus en oversættelse af Det Gamle Testamente, hvori ordet “Israel” erstattes med “os”, således i Salmernes Bog 121:4 (“Han, som bevarer Israel [DBS: ‘os’], falder ikke i søvn, han sover ikke” [GT, autoriseret udgave 1992; overs.]), som Jan Frost beretter.

Jan Frost har fremlagt detaljer fra den falske Bibel på sin Facebook-side. Denne gang har staten Israel selv tilsluttet sig protesten. Israel, som har forsvaret sit folks blod for Den Hellige Skrifts skyld – og ofte betalt dyrt i blod herfor – gennem mere end to og et halvt årtusinde, accepterer ikke revisionisme af Den Hellige Skrift. Kristne har reageret på tilsvarende vis over for DBS’ Israel-fri Nye Testamente. Gennem to årtusinder har kristne bevaret og forsvaret hvert eneste bogstav i Det Nye Testamente; de vil heller ikke acceptere en revisionistisk omskrivning af historien nu.

DBS’ Bibel 2020 er et overgreb mod både jøders og kristnes tro og et angreb på den jødiske stat Israels historie såvel som på det jødiske folk.

Navnet Israel går tilbage til jødisk histories begyndelse, da G-d [Gud] gav Jakob navnet “Israel” (1. Mosebog 32:28). Både den gamle og den moderne stat Israel tog sit navn herfra. Guds første pagt med Abraham gav Abraham og hans efterkommere landet Israel (1. Mosebog 15); den gave er aldrig blevet tilbagekaldt. Mens Israel forbliver Guds første kærlighed, er nationernes folk dog aldrig blevet udelukket fra den guddommelige kærlighed; den blev skænket verden ved Messias Jesus, som var jøde, og hans jødiske disciple.

Den udrensning af hellig historie, som DBS foretager, medfører en fare for udvikling af afgudsdyrkelse. Således i det nævnte tilfælde, hvor udskiftningen af “Israel” med “os” ikke blot er en erstatning af ét ord med et andet; den ændrer begrebsindholdet. DBS foregiver, at vi modtager den guddommelige årvågenhed. Den er blevet stjålet. Den oprindelige modtager, Israel, er blevet erstattet og berøvet sine privilegier. Historien viser, at berøvelse af Israel for dets gudgivne rettigheder alt for ofte har udgjort det første skridt til forfølgelse og mord på det jødiske samfund. Det må tilstås, at erstatningshandlingen har øvet sin tiltrækning gennem hele historien, både på kristne og muslimer. Igen og igen har autoritative kristne ledere advaret om, at udskiftningen af jøder med kristne er en vildfarelse i kristen tro. Erstatningsideologi er en vranglære. Dette blev gjort klart lige fra kristendommens tidlige begyndelse af troens forsvarere, så som biskop Irenæus (omkring år 180 moderne tidsregning), og er ikke ophørt i vor tid, eksempelvis Det Andet Vatikanråd i 1965. Men alt for ofte i kristen og muslimsk historie er perioder med samarbejde med jøder ikke desto mindre blevet afløst af forfølgelse. Desværre var Martin Luther ingen undtagelse med hensyn til vranglæren om erstatning af jøderne og med sin opfordring til drab på dem. I nyere tid kom Luthers allerede én gang kasserede kætteri om at erstatte Israel på mode igen og bidrog til nedslagtningen af seks millioner jøder.

Denne onde idolisering eksisterer stadig, tydeligst udtrykt i islamistisk ideologi. Hadopildnere i Mellemøsten har som mål at erstatte staten Israel med deres eget islamiske krav på landet. Utroligt nok har dette budskab vundet sympati blandt internationale organisationer i Europa og andre steder. BDS-bevægelsen er med sit mål om at udslette staten Israel et synligt bevis på dette ønske. Danske kirkeorganisationer støtter BDS. DBS’ Bibel 2020 peger i retning af denne ideologi.

Desuden afspejler DBS’ anti-Israel Bibel 2020 visse aspekter inden for den seneste udvikling i det danske samfund. Reuters rapporterer for eksempel om det immigrationsproblem, at antallet af muslimer i Danmark gennem to årtier er steget konstant og i 2019 blev anslået til at tælle 320.000 eller 5,5% af den danske befolkning. Dette falder sammen med stærkt profilerede diskussioner af normer for klædedragt (har varet siden 2005), Muhammedtegninger (har varet siden 2005), islamisme og terrorisme (siden 2014), samt love om statsborgerskab (siden 2018). Judith Bergman fra Gatestone har oplyst os om forværringen af dagliglivet i Danmark.

For danske jøder betyder dette, at de i stigende grad udsættes for anti-israelske ytringer og fjendskab fra et voksende muslimsk immigrantsamfund. I 2018 var der blot 6.000 jøder tilbage i Danmark. Også for kristne er troslivet blevet vanskeligere. De oplever chikane og fordømmelse af deres tro og kristne indstilling. Et relevant eksempel er forfølgelsen af den danske kristne Torben Søndergaard og hans familie. I 2019 måtte de flygte ud af Danmark og søge asyl i USA.

DBS synes at forsøge at vrage Israel. Selskabet synes at ville efterligne den aktuelle sociale holdning, som udvikler sig fra muslimske immigranters anti-israelisme, og som andre dele af det danske samfund har taget til sig. Hvem har bemyndiget denne udgave af Bibelen? Hvem har betalt for den? Hvem profiterer af en falsk Bibel? Hvem står for den kristne trossandhed i Danmark?

Indtil videre har den lokale danske lutherske Folkekirke ikke vist tegn på at ville bringe tingene i orden. Lad os derfor vende os til den lutherske paraplyorganisation, Lutheran World Federation (LWF, Det Lutherske Verdensforbund). Denne har udstedt fire dokumenter (i 1983, 1984, 2001, 2003), hvori den har udtrykt sin vilje til at samarbejde med det jødiske folk og vise sin påskønnelse af den jødiske tro – men ikke staten Israel. Endvidere har Evangelical Lutheran Church of America udstedt to dokumenter, som har fordømt Luthers antisemitiske lære (1994) og etableret gode relationer til det jødiske samfund (1998). Er det tilstrækkeligt stærke grunde til at fordømme udraderingen af Israel i DBS’ fejloversættelse?

For den kristne sandheds skyld og for staten Israels skyld, som netop er i færd med at rejse sig af asken fra Holocaust, bør Den evangelisk-lutherske Folkekirke i Danmark øjeblikkelig tilbagekalde DBS’ Bibel 2020-udgave.

Pastor dr. Petra Heldt er direktør for Ecumenical Theological Research Fraternity, Jerusalem.