Coronavirus: WHO's direktør har en lang historie med mørklægninger bag sig

Tedros Adhanom Ghebreyesus, lederen af World Health Organization, kan se frem til en øget granskning af sin håndtering af coronaviruspandemien. Tedros har en lang historie med mørklægning af epidemier og overtrædelser af menneskerettigheder i Etiopien, hvor han har fungeret som sundhedsminister og udenrigsminister. I denne rolle førte han tilsyn med en massiv udvidelse af Kinas rolle i Etiopien. Kina er Etiopiens største udenlandske investor, dets største handelspartner og dets største långiver. Billedet: Tedros (t.v.) mødes med den kinesiske udenrigsminister Wang Yi i Beijing den 28. januar 2020. (Foto ved Naohiko Hatta – Pool/Getty Images)

Generaldirektøren for verdenssundhedsorganisationen World Health Organization (WHO), Tedros Adhanom Ghebreyesus, kan se frem til en øget granskning af sin håndtering af coronaviruspandemien, som har smittet mere end to millioner mennesker verden over og dræbt mindst 150.000.

Adhanom, som går under navnet Tedros, er en etiopisk mikrobiolog, som med Kinas hjælp påbegyndte sin femårige periode som leder af WHO i juli 2017. Han er blevet beskyldt for, i et forsøg på at tilfredsstille Kina, at give et fordrejet billede af alvoren og udbredelsen af coronavirus.

Historien viser, at Tedros, som er den første afrikaner og den første ikke-læge til at stå i spidsen for WHO, har en lang historie med mørklægning af epidemier og overtrædelser af menneskerettigheder i Etiopien, hvor han har fungeret som sundhedsminister og udenrigsminister.

Da Tedros i maj 2017, via et tretrinsforløb, dukkede op som topkandidat til at lede WHO, omtalte New York Times nogle beskyldninger om, at Tedros havde mørklagt tre koleraepidemier i Etiopien, mens han var landets sundhedsminister mellem 2005 og 2012.

Tedros hævdede, at koleraudbruddene i 2006, 2009 og 2011 blot drejede sig om “akut vanddiaré” — en infektionssygdom, der i resten af verden er kendt som kolera. Han sagde, at udbruddene var begrænset til fjerntliggende områder i landet, hvor det var “vanskeligt” at gennemføre laboratorietests, og at de internationale bekymringer var overdrevne. Epidemierne nåede til sidst nabolandene, herunder Kenya, Somalia og Sudan. New York Times forklarede:

“Embedsfolk i WHO har privat klaget over, at de etiopiske embedsfolk ikke fortæller sandheden om disse udbrud. At teste for Vibrio koleraebakterie, som forårsager kolera, er enkelt og tager mindre end to dage.”

“Under tidligere udbrud rapporterede forskellige nyhedsbureauer, herunder The Guardian og The Washington Post, at unavngivne, etiopiske embedsfolk lagde pres på nødhjælpsorganisationerne for at få dem til at undlade at bruge ordet ‘kolera’ og undlade at oplyse antallet af ramte personer.”

“Men udenforstående eksperter havde fundet koleraebakterier i nogle afføringsprøver. Så snart en alvorlig diaré dukkede op i nabolandene, blev årsagen identificeret som værende kolera.”

“Embedsfolk i De Forenede Nationer sagde, at der kunne være tilført mere hjælp til Etiopien, hvis man havde fortalt sandheden.”

Direktøren for O’Neill Institute for National and Global Health Law ved Georgetown University, Lawrence O. Gostin, sagde, at han gjorde opmærksom på Etiopiens lange historie med benægtelser i forbindelse med koleraudbrud, fordi han mente, at WHO “kan miste sin legitimitet”, hvis den bliver ledet af en repræsentant for et land, som selv mørklægger epidemier.

“Dr. Tedros er en medfølende og yderst kompetent embedsmand vedrørende folkesundhed,” sagde Gostin til New York Times. “Men han havde pligt til at fortælle sandheden i magtens kredse og ærligt at identificere og rapportere bekræftede koleraudbrud over en længere periode.”

Tedros afviste beskyldningerne imod sig ved at trække racekortet. Han sagde, at kritikken af ham stammede fra en “typisk kolonialistisk tankegang rettet mod… at miskreditere en kandidat fra et udviklingsland.”

The Guardian fortalte, at den etiopiske regering havde været tilbageholdende med hensyn til at vedgå koleraudbruddene “af frygt for at skade økonomien.” The Washington Post forklarede, at de etiopiske myndigheder har en tendens til at nægte at kalde dårlige nyheder ved deres rette navn:

“Akut vanddiaré [AWD] er en potentielt dødelig sygdom forårsaget af vand, der er blevet inficeret med Vibrio koleraebakterier. Alle andre steder i verden kaldes det simpelthen for kolera.”

“Men ikke i Etiopien, hvor internationale humanitære organisationer privat indrømmer, at de kun har lov til at kalde den for AWD og ikke må offentliggøre antallet at ramte personer.”

“Regeringen er tilsyneladende bekymret for den internationale virkning, hvis nyheder om et betydeligt koleraudbrud kommer frem, selvom sygdommen ikke er ualmindelig i det østlige Afrika.”

“Det betyder, hypotetisk, at når flygtninge fra Sydsudan med kolera flygter ind over grænsen til Etiopien, så har de pludselig AWD i stedet.”

Da internationale nødhjælpsgrupper i 2016 lod alarmen lyde over den manglende regn, var de etiopiske myndigheder, heriblandt Tedros, ligeledes splittede med hensyn til, hvorvidt de skulle kalde det for tørke. Washington Post rapporterede:

“Narrativen for Etiopien i 2015 var en succesrig nation med en tocifret vækstrate, og regeringen ønskede ikke at genvække minderne om 1980’ernes tørke, som dræbte flere hundrede tusinde mennesker og efterlod landet for evigt associeret med hungersnød.”

“‘Vi bruger ikke f-ordet,’ forklarede en nødhjælpsarbejder… idet han refererede til ‘famine’ [hungersnød].”

Lignende påstande om mørklægning blev rapporteret, mens Tedros var Etiopiens udenrigsminister mellem 2012 og 2016. I oktober 2016 skrev Tedros for eksempel i et blogopslag, at han var imod Human Rights Watch’s forsøg på at tvinge Etiopien til at acceptere en international undersøgelse af den måde, hvorpå regeringen havde reageret på demonstrationer imod styret.

Protesterne begyndte i november 2015 grundet folkelig vrede over regeringens hårdhændede metoder. De eskalerede i oktober 2016, da styrets sikkerhedsstyrker skød mod en stor gruppe festivaldeltagere. Protesterne, som til sidst spredte sig ud over hele landet, resulterede i hundredvis af døde og titusindvis arresterede.

Tedros’ mørklægninger fortsatte, efter at han blev generaldirektør for WHO. I september 2017 skrev en gruppe amerikanske læger et åbent brev til Tedros og beskyldte ham for at undlade at undersøge nogle udbrud af kolera i Sudan:

“Mandatet for FN’s World Health Organization (WHO) kan næppe være tydeligere; med Organisationens egne ord: ‘Vores primære rolle er at styre og koordinere international sundhed inden for FN-systemet. Vores mål er at opbygge en bedre, sundere fremtid for mennesker over hele verden. I sit arbejde via sine kontorer i mere end 150 lande arbejder WHO’s personale side om side med regeringer og andre partnere om at sikre det højest opnåelige sundhedsniveau for alle mennesker.’

“Og dog bliver dette imponerende mandat dagligt gjort til grin af WHO’s nægtelse af at kalde den koleraepidemi, som raser i Sudan, ved dens rette navn. Hverken Deres organisation eller FN’s kontor for koordination af humanitære sager vil referere eksplicit til det faktum, at det, som De fortsat kalder for “akut vanddiaré”, rent faktisk er kolera, Vibrio kolera — en kendsgerning, som er blevet fastslået ved laboratorietests i Sudan….”

“Det fremgår, at regimet i Khartoum har tydeliggjort, at det vil straffe sudanesiske journalister og sundhedsarbejdere, som vover at bruge ordet ‘kolera,’ og der er utvivlsomt blevet udsendt trusler mod WHO, som kræver, at De gør Dem medskyldig i en fortielse af denne frygtelige sygdom. Regimets motiv er tydeligvis et ønske om, at Sudans ‘rygte’ ikke bliver kompromitteret af de associationer, som regimet fornemmer vil klæbe til enhver mere præcis betegnelse for en sygdom, som tydeligvis er ude af kontrol. Men effekten af WHO’s tavshed er en sikring af, at Sudan ikke har modtaget de internationale medicinske resurser, som er nødvendige for at bekæmpe kolera — meget massive forsyninger af rehydreringsudstyr; medicinske epidemiologer såvel som specialister i behandling af koleraepidemier; og vand-/sanitetsudstyr og -teknikere.”

“Ved at bøje af for Khartoum-styrets trussel bliver De medskyldig i den manglende reaktion på en sygdom, som i øjeblikket truer flere hundrede tusinde sudanesiske borgere — og i øjeblikket er aktiv i tolv sudanesiske distrikter….”

“Deres tavshed om det, der tydeligvis er en massiv koleraepidemi i Sudan, er forkastelig. Deres svigt med hensyn til at overføre afføringsprøver fra ofre i Sudan til Geneve med henblik på en faglig bekræftelse af kolera gør Dem fuldt ud medskyldig i de frygtelige lidelser og dødsfald, som fortsat breder sig, ukontrolleret, med daglige rapporter som bekræfter, at der faktisk er tale om en koleraepidemi.”

“Den uundgåelige fortælling, som vil blive skrevet om denne epidemi, vil helt sikkert sætte Dem i et utilgiveligt lys.”

I oktober 2017 udnævnte Tedros den nu afdøde Robert Mugabe, Zimbabwes diktatoriske leder, til FN Goodwill Ambassadør. Tedros havde rost Zimbabwe som “et land, der placerer universel sundhedsdækning og sundhedsfremme i centrum af sin politik om at yde sundhedspleje til alle.” Efter stor, global opstandelse tilbagekaldte Tedros udnævnelsen.

I en artikel for Sunday Times skrev Rebecca Myers:

“Flere diplomater sagde, at [Mugabes] udnævnelse var en politisk betaling fra Tedros Adhanom Ghebreyesus — WHO’s første afrikanske generaldirektør — til Kina, en langvarig allieret med Mugabe, og de omkring 50 afrikanske stater, som hjalp med at sikre valget af Tedros tidligere på året…”

“Kinesiske diplomater har ført en ivrig kampagne for etiopieren ved at benytte Beijings finansielle slagkraft og uigennemskuelige nødhjælpsbudget til at opbygge støtte til ham blandt udviklingslandene.”

Klummeskribent Frida Ghitis, som skrev for The Washington Post, tilføjede:

“WHO-direktørens beslutning om at ære diktatoren er en fejlvurdering af forbløffende proportioner. Den skamplet, som det har efterladt på WHO, bliver ikke nem at rense bort. Vi er nødt til at finde ud af, hvad der ligger bag. Hvis en undersøgelse beviser, at tildelingen af denne præstigefyldte udnævnelse til en brutal overtræder af menneskerettigheder var et resultat af korruption, må Tedros gå af. Faktisk burde Tedros’ embede allerede nu anses for vaklende og hans dømmekraft for tvivlsom….”

“Der er dem, der spørger, om Tedros’ beslutning om at udnævne Mugabe mon var en betaling til Kina, som havde arbejdet utrætteligt bag scenen for at hjælpe Tedros med at vinde over den britiske kandidat til WHO-jobbet, David Nabarro. Tedros’ sejr var også en sejr for Beijing, hvis leder Xi Jinping offentligt har tilkendegivet sit mål om at lade Kina spille med musklerne i verden.”

I juli 2018 rapporterede China Global Television Network (CGTN), som er en statsejet mediekoncern, at Tedros havde haft et møde med den kinesiske udenrigsminister Wang Yi i Beijing. Det var Tedros’ andet besøg i Kina, efter at han overtog posten som generaldirektør for WHO. CGTN udtalte:

“Den kinesiske statsrådgiver [Wang Yi] sagde endvidere, at sundhedspleje var en vigtig del af global styring og af Kinas nationale udviklingsstrategi. Han sagde, at Beijing var villig til at uddybe samarbejdet med WHO inden for et antal initiativer, så som deres fælles ‘Health Silk Road’-projekt (Sundhedssilkevejsprojekt), forskellige Kina-Afrika forbundne sundhedsudviklingsplaner, samt organisationens femårige handlingsplan vedrørende sundhed, beskæftigelse og omfattende økonomisk vækst.”

“Dr. Tedros hilste Wangs kommentarer velkommen og sagde, at deres øgede samarbejde ville forbedre sundhedstilstanden i lande inden for Belt and Road Initiative (Vand- og vejinitiativet).”

Som Etiopiens udenrigsminister førte Tedros, der var bestyrelsesmedlem i det marxistisk-leninistiske Tigray Folkets Befrielsesfront (TPLF), opsyn med en massiv udvidelse af Kinas rolle i Etiopien. Kina er Etiopiens største udenlandske investor, dets største handelspartner og også dets største långiver.

I en artikel i Politico, forklarede Simon Marks:

“Gennem det seneste årti er Etiopien blevet tiltagende afhængigt af kinesiske investeringer.”

“Den kinesiske Export-Import Bank of China stillede med 2,9 milliarder dollars til det 3,4 milliarder dollars dyre jernbaneprojekt, der forbinder Etiopien med Djibouti og gav det indespærrede land adgang til havne. Kinesiske midler var også behjælpelige ved opførelsen af Etiopiens første sekssporede motorvej — et projekt til 800 millioner dollars — dets metrosystem og adskillige af de skyskrabere, som tegner Addis Ababas horisontlinje.”

“Beijing står også bag næsten halvdelen af Etiopiens udlandsgæld og ydede Etiopien lån på mindst 13,7 milliarder dollars mellem 2000 og 2018, viser data indsamlet af John Hopkins University School of Advanced International Studies.”

Etiopien er nu fanget i en gældsfælde, som gør landet sårbart over for pres fra Beijing.

Den 15. april erklærede den amerikanske præsident, Donald J. Trump, at han vil tilbageholde den økonomiske støtte til WHO, mens hans administration gennemgår gruppens “fejlhåndtering, mørklægninger og svigt” i forbindelse med pandemien. USA er WHO’s største donor og giver godt og vel 900 millioner dollars til den toårige budgetcyklus for 2018 og 2019.

I en udtalelse forlød det fra Det Hvide Hus, at WHO “har nogle langvarige strukturelle problemer, som skal løses, før man igen kan have tillid til organisationen.” Man tilføjede, at WHO var “modtagelig for misinformation og politisk indflydelse”, og at det var nødvendigt med nogle tiltag for at “modvirke Kinas overdrevne indflydelse på organisationen.”

Samme dag krævede medlemmer af det amerikanske Senat, at WHO fremlægger oplysninger, rapporter og dokumenter vedrørende ophavet til coronavirus som del af en større undersøgelse af den globale reaktion på pandemien.

I et brev til Tedros udbad formanden for Homeland Security Committee, Ron Johnson, og andre Republikanske senatorer sig en omfattende liste af materialer vedrørende det, de kaldte for “WHO’s mangelfulde og forsinkede reaktion på coronavirus.”

I mellemtiden har en underskriftindsamling online, som kræver Tedros’ øjeblikkelige afgang, nærmet sig én million underskrifter. Underskriftindsamlingen, som blev lagt ud på websiden Change.org, siger: “Vi er af den klare opfattelse, at Tedros Adhanom Ghebreyesus er uegnet til sin rolle som generaldirektør for WHO.”

Tidslinje for WHO’s bestræbelser på at tilfredsstille Kina

Adskillige mediekanaler har udgivet tidslinjer for de kinesiske forsøg på at skjule omfanget af coronavirus for resten af verden (her, her, her og her). Nedenstående er en forkortet tidslinje for Tedros’ medskyld med Kina:

December 30. Li Wenliang, en 34-årig læge, slog alarm vedrørende et nyt udbrud af coronavirus i Wuhan, Kina. Li sendte en besked til en gruppe andre læger og advarede om, at syv patienter var sat i karantæne på Wuhan Central Hospital efter at have vist tegn på en luftvejssygdom, som mindede om SARS coronavirus. Politiet i Wuhan gav efterfølgende Li en reprimande, gav ham mundkurv på og krævede, at han skrev under på et brev, hvori han indrømmede at have fremsat “falske kommentarer.”
December 31. Taiwan kontaktede WHO efter at have set Lis rapporter om menneske-til-menneske overførsel af coronavirus i Wuhan, men WHO holdt det tilbage for offentligheden.
Januar 1. En ansat i et genomfirma i Wuhan modtog et telefonopkald fra en ansat i Hubei Provincial Health Commission, som beordrede firmaet til at holde op med at teste prøver fra Wuhan, som havde forbindelse til den nye sygdom, og at destruere alle eksisterende prøver.
Januar 3. Kinas National Health Commission (NHC), som er landets øverste sundhedsmyndighed, beordrede diverse institutter til ikke at offentliggøre nogen oplysninger med forbindelse til den ukendte sygdom, og beordrede laboratorier til at overføre alle de prøver, de lå inde med, til bestemte testinstitutter, eller at destruere dem.
Januar 9. Kina identificerede den nye coronavirus som årsagen til en mystisk sygdom i Wuhan.
Januar 14. WHO tweetede: “Indledende undersøgelser udført af de kinesiske myndigheder har ikke fundet klare beviser på menneske-til-menneske overførsel af den nye #coronavirus.” Dagen før havde WHO rapporteret om det første tilfælde uden for Kina — i Thailand.
Januar 20. Kina bekræftede menneske-til-menneske overførsel af den nye coronavirus.
Januar 21. USA’s Centers for Disease Control and Prevention (CDC) bekræftede det første tilfælde af coronavirus i USA i staten Washington. Patienten var for nylig hjemvendt fra Wuhan.
Januar 23. Wuhan, en by på 11 millioner, blev lukket ned. Kina lukkede for al indenlandsk transit fra Wuhan til andre byer i Kina, men gjorde intet for at standse international flydrift.
Januar 28. Tedros roste Kinas “transparens” vedrørende virussen.
Januar 30. Tedros besøgte Kina og roste landets ledelse for at have “sat en ny standard for reaktion på udbrud.” Han erklærede også coronavirusudbruddet for en folkesundhedsmæssig nødsituation af international betydning.
Januar 31. Trump-administrationen fastsatte rejserestriktioner til og fra Kina, med virkningsdato 2. februar.
Februar 4. Tedros irettesatte præsident Trumps rejserestriktioner og sagde, at de “kan have den virkning at øge frygt og stigmatisering, med ringe folkesundhedsmæssig gavn.”
Februar 7. Lægen Li Wenliang, coronavirussens whistleblower, døde i Wuhan efter at være blevet smittet med virussen. Hans død affødte en strøm af sorg- og vredesytringer online i Kina.
Februar 14. Tedros sagde, at WHO “søgte at få klarhed over, hvordan der foretages kliniske diagnoser, så andre luftvejssygdomme, herunder influenza, ikke blandes sammen med data for COVID-19.” Han advarede også imod at kritisere Kina: “Tiden er inde til solidaritet, ikke til stigmatisering.”
Februar 28. WHO roste, i en 40-siders rapport, Kinas reaktion på COVID-19: “Kinas modige tilgang for at begrænse dette nye luftvejspatogens hurtige spredning har ændret forløbet for en hurtigt eskalerende og dødelig epidemi.”
Marts 11. Tedros erklærede omsider udbruddet af coronavirus for at være en pandemi: “Vi forventer at se antallet af tilfælde, antallet af døde og antallet af ramte lande stige endnu mere.”
Marts 18. Et bestyrelsesmedlem i WHO, Mike Ryan, kritiserede præsident Trump: “Vi bør være omhyggelige med det sprog, vi bruger, så det ikke fører til profilering. Den pandemiske influenza i 2009 begyndte i Nordamerika, og vi kaldte den ikke for den nordamerikanske influenza. Tiden er inde til at komme videre og bekæmpe virussen sammen. Virusser kender ikke til grænser, og de er ligeglade med folks etnicitet, hudfarve, eller hvor mange penge man har i banken.”
Marts 20. Tedros sagde, at Wuhan ikke havde rapporteret om nye tilfælde af coronavirus.
Marts 29. Ai Fen, en læge fra Wuhan, som var blandt de første til at advare andre læger om spredningen af coronavirus, forsvandt midt i bekymringer om, at hun var blevet fængslet af de kinesiske myndigheder. Hendes færden er ukendt.
April 8. Dagen efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, havde beskyldt WHO for at være “meget Kina-centrisk” og truet med at standse støtten til WHO, svarede Tedros: “Sæt venligst politiseringen af COVID i karantæne. Vi vil have mange ligposer foran os, hvis ikke vi opfører os ordentligt.” Tedros sagde også, at kritikken af hans håndtering af coronaviruspandemien var motiveret af racisme.
April 16. En ny bølge af Covid-19 brød ud i den nordkinesiske by Harbin.