Det er næppe tilfældig at en Bibeloversættelse renset for ordet Israel, udkommer samtidig som USA har den mest pro-israelske president nogensinde.

Mikael Jalving kommenterer Bibelselskabets nye Bibel – Israel fjernet fra Det Nye Testamente.

“Selskabet, anført af Birgitte Stoklund Larsen, forsvarer sig med, at fjernelsen af Israel i Det Nye Testamente er sket af rent kommunikative årsager. Hvis man havde fastholdt betegnelsen Israel, kunne nye læsere forveksle stedet med staten Israel, og den går ikke i 2020, mener hun.

Javelja. Men hvad så med Egypten? Libyen? Libanon? Syrien? Jordan? Disse navne må åbenbart godt videreføres i Bibelen af i dag. Hvorfor er lige præcis Israel helt anderledes?

Et kvalificeret gæt kunne jo være, at Bibelselskabets generalsekretær er kendt for at nære palæstinensiske sympatier og så sent som i 2016 i en kronik i JP – forfattet sammen med den ræverøde biskop i Haderslev, Marianne Christiansen, og den ræverøde domprovst ved Københavns Domkirke, Anders Gadegaard – placerede ansvaret for Israel-Palæstina-konflikten hos israelerne og frikendte palæstinenserne for at have spillet en rolle i optrapningen af konflikten.

Den kronik grinede vi meget af dengang, men nu kommer hævnen. Israel er pist borte.”

“Vi, der for et øjeblik befinder os på den forkerte side af muren om Betlehem, er gæster fra danske kirker. Vi rejser som repræsentanter for Det Mellemkirkelige Råd, Folkekirkens Nødhjælp og Danske Kirkers Råd for at se på det humanitære hjælpearbejde og høre om forholdene for de palæstinensiske søsterkirker. …

Checkpointet ved Betlehem er blot et af tegnene på den ualmindelige tilstand, som er blevet hverdag i Israel og Palæstina. Alle fredsprocesser er kæntret. Palæstinenserne på Vestbredden er i dag de facto et folk i husarrest, og den israelske besættelse håndhæves ifølge bl. a. FN i åben strid med international humanitær lovgivning, som staten Israel har tilsluttet sig. Hvad situationen gør ved folk, fik vi et klart indtryk af gennem samtaler med kirkefolk og andre, der arbejder med menneskerettighedsspørgsmål.” (Birgitte Stoklund Larsen, Anders Gadegaard og Marianne Christiansen i Jyllands-Posten, 1. januar 2016: ‘I har set -og er nu nødt til at fortælle’)