Kopierede/fra hoften

Collage: Suzanne Brøgger

 

God kommentar af Søren Jacobsen Damm baseret på Poul Pilgaard Johnsens afsløring i Weekendavisen. Der er oprør i Det Danske Akademi – Suzanne Brøgger, Ida Jessen, Jens Smærup Sørensen og Astrid Saalbach har meldt sig i protest mod Marianne Stidsen personlige holdning til MeeToo-fænomenet.

Ingen af de udmeldte har taget debatten med Marianne Stidsen offentligt, og hvis nogen forbinder venstreorienterethed med åbenhed og debatlyst, så tager de helt fejl. Dronningen skal udskammes, hvis hun er uenig i forhold til klimakampen, nationale skal have tæsk med køller, hvis de vil bevare nationalstaten, og selv en tidligere punker som dr. phil. Marianne Stidsen skal udskammes, hvis hun ikke makker ret.

Fra Berlingske.dk – Suzanne Brøgger og co.s frøkenfornærmede finger til Marianne Stidsen er kun et lille slag i den store skyggekrig (kræver login).

“De små træfninger i akademiet afdækker i virkeligheden en langt større skyggekrig i det litterære såvel som i flere andre kunstneriske miljøer. Krigens mål er meningsmonopolet. Rovet er attraktive stats- og fondsbetalte ben, der er drysset med lind hånd på den kulturelle slagmark. Det primære våben for Stidsens modstandere består i en passiv-aggressiv håndhævelse af en særlig kulturpolitisk konsensus, der kun tillader en meget smal meningskorridor, der giver adgang til midlerne og prestigen.

Miljøet er selv bevidst om, at den passiv-aggressive magtudøvelse kolliderer med sund habermask dialektik og de grundlæggende demokratiske spilleregler, og derfor foregår konflikten heller aldrig i det åbne, men helst fordækt, bag kulissen, hvor man gør sig i subtile metoder som social stigmatisering, udskamning og udelukkelse. Hellige mål helliger uhellige midler.”