Hadet ulmer også på Berlingske, som knapt bemærker, at Nørrebro er hjemsted for to andre identiteter, der ikke giver fem flade øre for Danmark: Dels den muhamedanske identitet og dels gruppen af velbeslåede tilhængere af Enhedslisten og De radikale, der elsker islam og foragter den danske almue. Samtidig med, at de sender deres børn i privatskole, så de slipper for at skulle omgås alt for mange kulturberigere. Men det kunne aldrig falde Berlingske ind at gøre de sidstnævnte identiteter til et problem.

Tobias Guldager Andersen. Foto: Facebook

Tonen slås an fra begyndelsen: Den tyske efterretningstjeneste har sat GI på overvågningslisten, og i Østrig taler man om et decideret forbud. En terrorist har nemlig doneret penge til en af de østrigske aktivister. Og jeg har som skatteborger givet penge til Berlingske, uden at nogen af den grund har gjort organet ansvarligt for mine handlinger og meninger.

Så er det også galt, at man på Generation Identitærs sommermøder øver selvforsvar “Kan du forestille dig, at den type aktiviteter tiltrækker voldsparate?” spørger journalisten. Et besynderligt spørgsmål: Hvis voldsparate ved, at deres ofre kan forsvare sig, vil de naturligvis tøve med at gribe til vold.

Og sådan fortsætter den journalistiske lirum-larum med årtiers henkogte dumheder. Til sidst vil den kvindelige reporter have de to GI-talsmænd til at give en definition på danskhed. Det er som bekendt svært, fordi danskhed er noget man føler.

Så er det meget lettere at definere, hvem der i hvert fald ikke er og aldrig bliver landsmænd: Folk, der har inviteret sig selv til landet for at påtvinge os en blodtørstig retsorden, som iklæder sig muhamedansk uniform, bliver ved med at give deres børn islamiske navne – og som i øvrigt kan kendes på deres konstante brokkeri over danskernes ondskab.

Hvis Berlingske skulle få tid, kunne avisen passende spørge nogle af dem, hvad i helvede de laver i Danmark.