Radio4 genudsender i rå mængder i disse dage, og mandag gav jeg P1 en chance. Kulturen på P1 afsluttede med et langt indslag om et museum, der rekonstruerede forholdene for tyske flygtninge i Oksbøl efter 2. Verdenskrig: “Det der med at være flygtning, både i ’45, men også i dag, som jeg rigtig gerne vil fortælle om også… det er en relevant historie.” Senere på dagen kom jeg ind i Orientering, der fortalte, at det kun er et spørgsmål om tid før corona-pandemien rammer fangelejren al-Roj i Syrien, og at Danmark må træde i karakter: ‘Få børnene hjem’.

P1 er et reservat for Politiken-læsere – segmentet der sendte Uffe Elbæk-Alternativet i Folketinget. Vanvittig kronik af den grønne eks-kommunist hos POV International – Uffe Elbæk: Vi kan lukke ned – har vi modet til at lukke op til et frit, grønt postkapitalistisk Danmark?.

“… De sidste uger – og måske bliver det måneder – har alligevel været for stort et socialt eksperiment til, at vi ikke alle er blevet mærket og dermed har flyttet vores vaner, behov og forestillingsverdner om, hvad det er for liv, vi gerne vil leve.

Ønsker vi virkelig bare at gå tilbage til business as usual. Eller har de sidste uger i isolation måske givet os lyst og mod til at forestille os et langt mere demokratisk, mere menneskeligt og mere bæredygtigt samfund end det Danmark, vi var før krisen. Måske rummer coronakrisen paradoksalt nok en gave til os alle sammen: Nemlig en unik chance for at stoppe op, mærke efter og stille os selv spørgsmålet: Er et frit, grønt postkapitalistisk Danmark muligt?

Sidste gang vi stod i en sammenlignelig politisk og økonomisk situation var i finanskrisen i 2008. Desværre greb vi dengang ikke muligheden for at skabe en langt mere demokratisk og retfærdig økonomi som svar på den mangel på moral, etik og menneskelig empati, som finanskrisen var udtryk for. Her tolv år efter er den økonomiske ulighed og magtkoncentration i verden kun blevet større og dybere. Alt er tilbage til business as usual: umættelig kapitalisme og markedets krav over menneskets.

Men sådan behøver det ikke at være denne gang. For når vi har hjulpet hinanden over på den anden side af corona-krisen, får vi for en kort stund igen chancen for at gøre op med den økonomiske tænkning og vækstforståelse, der fungerede som rugekasse for selvsamme corona-krise. … Et frit, grønt postkapitalistisk Danmark er vel lige så muligt et scenario som et business as usual-Danmark er det. Og timingen er ikke helt skæv.”