Foto: Youtube

Valgnævnet, der netop har besluttet at Stram Kurs ikke må indsamle vælgererklæringer før september 2022, har højesteretsdommer Jens Peter Christensen som formand. Her en kronik han skrev til Jyllands-Posten 12. maj 2019, kort før valget, blandt andet møntet på Stram Kurs-lederen Rasmus Paludan – Hvor værdig skal et folketingsmedlem være?

“Lige siden vores første grundlov, Junigrundloven af 1849, har der været et særligt værdighedskrav til Folketingets medlemmer. Kravet har været lidt forskelligt formuleret, men tanken bag har været den samme: Der må stilles særlige krav til hæderligheden hos Folketingets medlemmer. …

Junigrundloven af 1849 stillede krav om, at man for at være valgbar til Folketinget skulle være ‘uberygtet’. I 1915-grundloven hed det, man ikke måtte være fundet skyldig i en ‘i den offentlige Mening vanærende Handling’. I vores nuværende grundlov fra 1953 lyder kravet, at man for at være valgbar til Folketinget ikke må være ’straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør […] uværdig til at være medlem af Folketinget’.

Grundlovsbestemmelsen har fået ny aktualitet, fordi Klaus Riskær Pedersen og hans parti måske bliver valgt til Folketinget. … Som grundloven er formuleret, skal straffedommen være endelig, før der bliver tale om at tage stilling til værdigheden. Den straf, som formanden for Stram Kurs, Rasmus Paludan, i april blev idømt ved byretten i Glostrup, har han anket til landsretten. Dommen lød på 30 dages betinget fængsel for nogle udtalelser, som retten fandt, var i strid med den såkaldte racismeparagraf i straffelovens § 266 b. Da dommen er anket, er Rasmus Paludan ikke i grundlovens forstand ’straffet for en handling’ i denne sag.

… Vigtigt er det under alle omstændigheder, at det forhold, at en person får mange personlige stemmer ved et folketingsvalg, ikke udelukker Folketinget fra at beslutte, at vedkommende er uværdig til at sidde i Folketinget.

Heller ikke selv om vælgerne havde kendskab til hans eller hendes straffedom, da de satte deres kryds på stemmesedlen. Det er efter grundloven ikke afgørende, om den pågældende har sine egne vælgeres tillid. Det afgørende er, om den pågældende ‘i almindeligt omdømme’ er værdig. Som nævnt, er det Folketinget, og kun Folketinget, der afgør dette.”