Driver sikkerhedstjenesterne psykologisk krigsførelse mod deres egen befolkning?
Af:
Hans Rustad 30. marts 2020, 20:22
Fahrenheit 451 baseret på Ray Bradburys roman af samme navn. Regi: Francois Truffaut (1966)
Først kom meldingen om at den norske justitsminister har fremlagt en hastefuldmagt om ret til at fravige boligforskrifter for at skaffe asylsøgere bolig.
Justits- og beredskabsministeren beder om fuldmagt til at fravige ordinær lovgivning, hvis der skulle opstå et akut behov for indkvartering af asylsøgere.
Den foreslåede kriseforskrift blev sendt ud til høring søndag eftermiddag.
Da Monica Mæland præsenterede undtagelsesloven, hoppede vi i stolen. Da oppositionen fik sundet sig, stilede den stærkere krav, så det blev en nedtonet version med varighed på bare en måned.
Men nu har Mæland lagt en hastefuldmagt frem, med bare et døgns høringsfrist.
Høringsinstanserne får bare én dag til at svare.
Denne fuldmagt stinker langt væk.
Der er ingen asylkrise. Der er godt med plads på modtagecentrene.
Det Mæland ønsker, er at sondere terrænet. Hun vil se om hun kan få en fravigelse af gældende regler igennem med kun 24 timers frist. Det er næsten det samme som at stille et ultimatum.
Mæland vil demontere gældende love bid for bid. I det oprindelige forslag ville hun have ret til at fravige krav om straffeattest ved ansættelser i staten.
Mæland går efter de sikkerhedsforskrifter og bremser, som sætter grænser for hvad staten kan foretage sig. Når krisen er der, vil hun have disse fuldmagter, som suspenderer gældende love, liggende klare. De behøver bare aktiveres. De får en gyldighed på en måned, tre måneder, et halvt år, og efter hvert vil der komme forslag om automatisk fornyelse.
De værste anelser vi havde, da vi så undtagelsesloven, ser ud til at slå til.
Mæland fik en mini-undtagelseslov, men nu bruger hun den til at skaffe sig fuldmagter.
Som vi skrev i forbindelse med EU’s kritik af Ungarn og Polen: Vesteuropæiske stater gør selv det de anklager disse lande for. De bryder retsstaten ned.
Det fik vi et eklatant eksempel på da den danske forsvarsminister Trine Bramsen rykkede ud i medierne og sagde at fremmede magter og ekstreme kræfter forsøger at udnytte epidemien. Det lød så vagt og upræcist at det virkede mistænkeligt. Det er en meget tynd kop te Bramsen (soc.dem) præsenterer. Alligevel gengiver Jyllands-Postens Jesper Kongstad og Jette Elbæk Maressa den som om den er alvorlig.
Samtidig med at Danmark kæmper for at bremse coronasmittens hærgen, vil fremmede magter og ekstremister udnytte den uoverskuelige krise til at sprede skadelige påvirkningskampagner og indsamle efterretninger om beredskab og infrastruktur i Danmark og andre vestlige lande.
Sådan lyder advarslen fra forsvarsminister Trine Bramsen og efterretningstjenesterne i Norge og Sverige. Den globale epidemi »øger Danmarks sårbarhed«, og der er allerede set eksempler på negative påvirkningskampagner vendt mod Danmark, siger Trine Bramsen. Derfor er beredskabet blevet forhøjet i både Danmark og på danske repræsentationer rundt omkring i verden.
Men det forholder sig omvendt: Det er vore sikkerhedstjenester og vort bureaukrati som forsøger at udnytte epidemien til at udløse frygt og hysteri.
Hvilken ansvarlig myndighed ville finde på at fremsætte så alvorlige beskyldninger i en situation, hvor landene er i en slags undtagelsestilstand, uden at komme med konkrete oplysninger, som gjorde at folk forstod at det var alvor?
Det gør Bramsen ikke. Det er bare luftige udtalelser hun kommer med.
»Der er grund til stor bekymring. Der er ingen tvivl om, at fremmede magter vil udnytte krisen. Der er bl.a. risiko for udbredelse af myter, der kan skade Danmarks anseelse og få negativ indflydelse på både handel, turisme og påvirke trusselsbilledet i Danmark,« siger hun og bekræfter, at ministeriet bl.a. er bekendt med en falsk video i Kina, hvor danske skolebørn synger anti-kinesiske sange.
Hvilken slags myter? Dette minder om Russia collusion-myten som anti-Trump-medierne og Demokraterne kværnede på i tre år.
Forsøger sikkerhedssektoren i Norden at tilrive sig illegitim magt i fuldt dagslys. Tror de, at de kan bilde folk hvad som helst ind? Tror de vort oplysningsniveau er så lavt at folk køber hvad som helst?
Også norske PET, kaldt PST er med på oplægget:
I Norge advarer Politiets Sikkerhedstjeneste (PST) om, at pandemien åbner for, at fremmede magter »kan udnytte den uoverskuelige situation til at sprede falske informationer« og indhente efterretninger om Norge.
»Vi ved, at enkelte fremmede staters efterretningstjenester ser på de norske myndigheders krisehåndtering og beredskab,» siger seniorrådgiver Annett Aamodt fra PST:
Aamodt kommer med en meget grov påstand:
»Vi forventer også, at der vil komme opfordringer til at sprede coronavirusset til udvalgte personer eller grupper, som ekstremisterne anser som fjender.«
Skulle nogen forsøge at smitte nogen med coronavirus? Hun siger ikke «vi erfarer», hun siger «vi forventer»; det er en antagelse.
Når landets sikkerhedstjeneste driver psykologisk krigsførelse mod befolkningen gennem medierne, samtidig som justitsministeren sætter 24 timers frister for at få de undtagelseslove hun synes blev for trange, er vi vidne til noget vi ville forsværge kunne ske i Danmark og Norge. Sverige er en lidt anden sag.
Säpo-chefen
Samme dystre trusselsbillede optegner Klas Friberg, chefen for den svenske sikkerhedstjeneste Säpo:
»Coronakrisen har medført en øget sårbarhed for Sverige. Dette udnyttes af fremmede magter. Ekstremister, som benytter sig af vold, udnytter også situationen.«
Vi kan slutte af dette: Tjenesterne koordinerer sine udspil. De bruger frygten som coronaen har udløst til at skabe endnu mere frygt. Hvad vil de opnå? Magt, fuldmagter, ret til at styre uden demokratisk indsyn?
Dette er uden sidestykke i nordisk efterkrigstidshistorie.