Hvis Merkel skulle vælge Kinas side vil det kunne få store konsekvenser for Europas stilling. Mike Pompeo er en stærk og mægtig udenrigsminister. Han forstår hvad Kina handler om. Kina er nu årsag til den største krisepakke i USA’s historie. Hvis Kina tror at dette er noget USA vil se stort på, må de tro om igen. Kina har udløst USA’s handlekraft og mange amerikanske firmaer vil forsvinde fra Kina. Det er bare begyndelsen. 

Angela Merkel lægger sig tæt op ad Kina samtidig med at Kina ønsker at fremstå som en humanitær stormagt. På et telefonmøde mellem G7-udenrigsministrene onsdag ville Mike Pompeo have, at fælleserklæringen skulle indeholde ordet “Wuhan-virus”. Det ville de andre lande ikke, og begrundede det med, at det ville være “splittende”.

The dispute between leaders of the industrialized nations — Canada, France, Germany, Italy, Japan and the United Kingdom — and the United States has caused issues for the group, which was supposed to meet in Pittsburgh for a summit this week, German magazine Der Spiegel reported.

Pompeo calls for united ‘message’ after reportedly pushing G-7 members to call it ‘Wuhan virus’

Men Pompeo sagde, at han er sikker på at de seks andre lande vil vise at de har forstået hvad der står på spil, når de udtaler sig.

Kronologi=politik

Kampen om epidemiens kronologi er blevet en international magtkamp, hvor Kina opfører sig som om det er et nulsums-spil: Hvis Kina indrømmer at epidemien opstod i Wuhan kan det afsløre at lokale og centrale myndigheder ikke bare undlod at handle, men saboterede handlinger. Et sådant nederlag tåler Beijing ikke, da det vil påføre regimet et prestigetab i befolkningen som det føler, det ikke kan tåle.

Men informationen deles allerede blandt kineserne om at det var sådan det foregik: Lægerne blev arresteret og meldinger, myndighederne vidste ikke stemte, blev sendt ud. Også til omverdenen.

WHO støttet Beijing, da det gentog påstanden om at virusset ikke var smitsomt mellem mennesker. Beijing vidste det var en løgn.

USA vil have transparens

Hvor Kina ser en magtkamp som et nulsums-spil, vil USA have transparens. USA er optaget af religionsfrihed for uigurerne og åbenhed i medierne. Det, at Kina har udvist en række amerikanske journalister og nægtet at tage imod eksperter fra Center for Disease Control, er for USA et bevis på at åbenhed og pressefrihed er, hvad det handler om. Hvis kineserne fik at vide, hvad der foregår, vil det være det bedste middel mod at bekæmpe et virus og mod at det gentager sig.

Kommunistpartiet ser det ikke sådan. For dem er åbenhed en trussel. Sandheden er blevet en fjende.

EU og de liberale i USA har problemer med at se forskellene. De er gået så meget op i dialoglinjen at de ender op med at tage Kinas parti.

Fakta er politik

Kina vil have i pose og sæk. De vil have fuld kontrol på hjemmebane, men havde 160 journalister i USA. Trump reducerede tallet til 100 og gjorde dem til officielle repræsentanter, for der findes ikke ikke-statslige medier med repræsentation udenfor Kina.

De liberale i USA og Vesten i øvrigt forstår ikke at fakta er politik: Hvis du nægter at erkende hvordan epidemien er startet, har du givet forbryderen en fordel. Du har ladet ham slippe godt fra det.

Totalitære stater er anderledes

Det har USA indset at de ikke kan. Kina er en modstander som ikke giver ved dørene. Kina svarer ikke med taknemlighed. Totalitære stater gør det ikke.

USA har lang erfaring med at stå overfor totalitære systemer. Der findes en stor forhåndsviden om Sovjetunionen. Et fjendtligt system optræder ikke som dialogpartner. Du må altid have en pisk bag ryggen for at få dem til samarbejde.

USA har indset at Kina er blevet mere aggressivt og ekspansionistisk. Selv en grov fejl, de selv har begået, vil de udnytte til egen fordel.

Det fortæller USA, at her må de stå imod. De må tage kampen nu.

Demokraterne fremstår underlegne. Det var dem, der gav Kina flest koncessioner – optog Kina i Verdens Handelsorganisationen- og eksporterede arbejdspladser.

Demokraterne mener fortsat at indrejseforbuddet 31. januar var fremmedfjendtligt. Det mener de almindelige amerikanere næppe. Trumps vedtagelse skaffede USA et værdifuldt pusterum.

En kamp om narrativer

I kampen mellem USA og Kina ender Vesteuropa let på Kinas side. Men enigheden er ikke total.

EU’s udenrigsansvarlige, Josep Borrell, udsendte 23. marts en erklæring som siger at Kina forsøger at udnytte krisen til at vinde indflydelse globalt. Merkel ville næppe have sagt noget lignende.

Borrell siger det er en kamp om narrativer:

There is a global battle of narratives going on in which timing is a crucial factor. In January, the dominant framing was of this being a local crisis in Hubei province, aggravated by the cover up of crucial information by Chinese party officials.

Det er en kamp vi kan se, at NRK og andre norske medier deltager i, og tyngdepunktet ligger klart i Kinas favør.

Nu er striden løftet ind i fora som G7 og G20. USA er fast besluttet på, at ansvaret for epidemien ligger hos Kina og ønsker ikke at Kina skal høste gevinst af noget, de selv har forårsaget.

EU lider af konfliktskyhed og kalder det splittende at kalde en spade en spade.

Men det at overse, at der foregår en stor geopolitisk kamp, er i praksis at give Kina en fordel.

Borrells erklæring, som er på vegne af 23 EU-udenrigsministre, har en interessant oplysning: EU sendte udstyr til Kina da epidemien eksploderede.

Europe was sending a lot of medical equipment to help Chinese authorities that were overwhelmed at the time.

Dette er første gang vi hører at det var Europa som hjalp Kina. Vi hører ellers kun det modsatte. Udenrigsministrene erkender, at dette er del af en kamp om hegemoniet i verden.

Since then, China has brought down local new infections to single figures – and it is now sending equipment and doctors to Europe, as others do as well. China is aggressively pushing the message that, unlike the US, it is a responsible and reliable partner. In the battle of narratives we have also seen attempts to discredit the EU as such and some instances where Europeans have been stigmatised as if all were carriers of the virus.

Også danskee medier skriver at det nu er udlændinge som tager virus med sig ind i Kina. Men der er tale om diaspora-kinesere, som vender hjem.

Udenrigsministrene kommer med en advarsel om at epidemien handler om politik og magt:

But we must be aware there is a geo-political component including a struggle for influence through spinning and the ‘politics of generosity’. Armed with facts, we need to defend Europe against its detractors.

“Bevæbnet med fakta” er et tvetydig udtryk, som kan være rettet mod både Trump og Kina. Men bare det, at udenrigsministrene tør indrømme at Kina er aggressiv med sit humanitære diplomati, er bemærkelsesværdigt.

Det burde føre til nogle konklusioner. Men hvor meget er det udenrigsministrene og Borrell, der fører ordet på vegne af EU? Det virker snarere som om, det er Merkel og Macron.

Vil de andre EU-lande tillade at de to tager Kinas parti i kampen med USA?

The Coronavirus pandemic and the new world it is creating