Foto: Youtube
Tidligere vicerigsbankchef Kerstin Hessius siger, at Sverige er på vej mod et samfundsøkonomisk kollaps.-Det er som et 9/11 hver dag, siger hun til SVT.
Hun frygter at arbejdsløsheden kan komme op mellem 20 og 40 procent.
– Man får tider sammenlignelige med Tyskland i 1920-erne og USA i 30-erne. Man må forstå alvoren i den her situation, siger hun i ”Aktuellt” til SVT.
– Vi er ikke der endnu, men hvis det her fortsætter, så risikerer vi at havne der.
Tusinder af mennesker mister deres arbejde, hver eneste dag.
– Arbejdsløsheden stiger sekund for sekund.
Den forrige rigsbanksledelse sammenligner den rådende usikkerhed med situationen efter terrorangrebene i USA den 11. september 2001.
– Det er præcis samme oplevelse nu, og det er ikke blot en enkelt dag, det er hver dag.
Hessius efterlyser en plan for hvornår økonomien kan komme på benene igen. Foreløbig går det bare en vej: Ned.
I Aktuellt-interviewet efterlyser Kerstin Hessius en tidsplan for hvornår samfundet kan begynde at overgå til det normale, samt et øget fokus på hvilke effekter de virusbekæmpende tiltag har på økonomien.
Slag i luften
Hessius er ikke imponeret over alle krisepakkerne. Hun kalder dem rene slag i luften.
Kerstin Hessius mener endog, at tiltagene ligefrem kan vise sig at være virkningsløse.
– Vi sender gigantiske hjælpepakker ud, som ikke hjælper, da ingen kan tage imod dem, eftersom ingen ved om man har en virksomhed tilbage i morgen. Det koster skattebetalerne hvad som helst og er bare et slag i luften, säger hon till Dagens Industri.